Livvagterne: Det synlige korps i den lukkede verden

Af Benedicte Rasmussen

Kronprinsessen bevæger sig ud af Kongeskibet Dannebrog, der ligger i havn i Aarhus. Hun går ned ad trapperne og ud på den røde løber. Kort forinden er kronprinsen blevet taget imod af mange glade aarhusianere, da han skal være med til motionsløbet Royal Run i Aarhus. Kronprinsessen hilser på et par royalister, der er blevet hængende, selvom det ikke var offentligt kendt, at hun skulle ankomme til Aarhus. Ved den røde løber venter én af hendes livvagter. Han følger hende tæt og sørger for, at hun kommer sikkert ind i kronebilen. Hurtigt bliver kronprinsesse Mary kørt afsted. Livvagten hopper ind i sin store Land Rover og kører sammen med sin kollega mod Aalborg, hvor kronprinsessen skal løbe.

De følger kronebilen tæt. Skifter spor, når den skifter spor, og holder løbende kontakt med chaufføren. Tiderne skal passe, og de må ikke ankomme for tidligt til Aalborg. De får løbende meldinger ind fra Nordjyllands Politi på politiradioen. Alt er nøje planlagt, og en del af livvagtjobbet handler om at have kontrol over situationen. Livvagt-
erne skal have det fulde overblik for at sikre den bedst mulige opgaveløsning.

Få kilometer før ankomststedet ved Rådhuset i Aalborg, overhaler to nordjyske motorcykelbetjente kronebilen og eskorterer dem hen til mødestedet. Herfra går alt hurtigt. Én af livvagterne holder sig tæt til kronprinsessen, mens hun sættes af og ledes ind i Rådhuset. Den anden får bilen væk. En tredje livvagt venter på dem ved Rådhuset. Der er menneskemasser overalt, og det giver udfordringer med at komme frem og tilbage.

I dagens anledning er kronprinsparrets livvagter – ligesom kronprinsessen og mange tusinder danskere – iført løbets officielle løbetrøjer. Livvagterne klæder sig på til lejligheden. De skal blende ind, og selvom øresnegle, spejdende blikke og et tæt følgeskab til kongefamilien afslører deres stilling, så ønsker de ikke at tage fokus.

 

Optag i Livvagtsstyrken

• Livvagtsstyrken er en del af Politiets Efterretningstjeneste og står for personbeskyttelse af medlemmer af Kongehuset, regeringen, Folketinget, det øvrige officielle Danmark og øvrige personer, der er underlagt en sikkerhedstrussel.

• For at blive livvagt skal ansøgerne bestå en del fysiske og faglige krav, som er beskrevet på POLintra. Derudover beror udvælgelsen på en vurdering af den enkeltes egnethed til stillingen.

• Efter optag gennemgår ansøgerne en grundig optagelsesproces på fem uger, der uddanner dem i jobbet som livvagt.

• Alle politiansatte – mænd som kvinder – kan søge om optag.

• Stillingsopslag er opslået på POLintra. Heraf fremgår ansøgningsfrist og en kort beskrivelse af forløbet.

 

Nøje planlægning er lig med kontrol

Royal Run er et landsdækkende motionsløb, som startede sidste år i anledning af kronprinsens 50-års fødselsdag. En succes, som Kongehuset har valgt at gentage i år i flere danske byer og på Færøerne. Officielt begynder løbet anden pinsedag klokken 11 i Aarhus og Aalborg og klokken 13.30 i København. Livvagternes arbejde er dog startet mange måneder før. Livvagten Morten har i samarbejde med andre været hovedkoordinator på alle aspekter af kronprinsparrets deltagelse i løbet rundt om i landet. Første møde var kort efter jul.

- Et arrangement som dette, hvor der kommer rigtig mange mennesker, og der er kongelige til stede i alle tre byer, kræver meget planlægning. Det handler om at koordinere med både foreninger, lokalt politi og selvfølgelig Kongehuset selv, fortæller han.

Morten indgår i et fast hold af livvagter, der beskytter kronprinsparret. Han og hans kolleger har holdt møder med alle relevante parter omkring løbet. Kortlagt alle områder, gået og kørt ruterne, så der er styr på alt fra ankomst- og afgangsruter, til uddeling af vand og medaljer under og efter løbet. Alt fra stort til småt er blevet vendt. Jo mere kontrol de har over situationen på forhånd, desto nemmere er det at fokusere på selve sikkerheden omkring kronprinsparret under løbene.

Til et stort arrangement som Royal Run ligger størstedelen af arbejdet for livvagterne netop i den forudgående planlægning. Derfor starter livvagterne med en rekognoscering, hvor de sætter sig grundigt ind i alle omkringliggende faktorer. Det kan være en vurdering af farer og området. Og hvordan det kommer til at se ud på dagen, når veje er afspærret, og der er mange mennesker på ruten. Hvor kan livvagterne stå, og hvilke nødplaner er der, er nogle af de overvejelser, som indgår i planlægningen. Det fører til helt udførlige planer over områderne, som de bruger til at skabe overblik. Livvagterne mødes med de relevante parter flere gange i forløbet op til, hvor de gennemgår disse planer og retter til.

Dagen før Royal Run mødtes Morten og to kolleger med indsatslederen fra Østjyllands Politi for at gennemgå dagen i detaljer. De gennemgik alle forudgående aftaler for at sikre, at de stadig holdt, og forholdt sig til småændringer og kommenterede på dem. De skulle være sikre på, at der var lokale politifolk på aftalte steder og tidspunkter.

Det er afgørende, at livvagterne og politifolkene koordinerer med hinanden, så et arrangement som Royal Run kan forløbe gnidningsfrit. Her hjælper den fælles politibaggrund.

- Alt det, der ligger forud for store begivenheder, er en stor del af livvagtsjobbet. Vi bruger meget energi på at have styr på alt omkringliggende før dagen. Når vi har styr på alt det praktiske som for eksempel afspærringer og kørsel frem og tilbage før dagen, så kan vi fokusere alle kræfter på sikkerheden af kronprinsparret på dagen, forklarer Morten.  

Til syvende og sidst bliver livvagterne briefet omkring dagen, deres rolle og får udleveret en befaling i form af en ”one-page” med relevant information om opgaven.

 

Et liv som livvagt

Morten er en af de helt garvede i PET’s livvagtsstyrke. Han har været i afdelingen siden 2002. Han faldt over et opslag om, at der skulle bruges livvagter til et arrangement, og valgte at søge ind. Dengang bestod livvagtsstyrken kun af få folk, og antallet af livvagter har taget fart siden da. Han har været livvagt for Kongehuset i næsten alle årene, og i dag, 17 år efter han blev en del af PET, har han intet ønske om at skifte stilling. Jobbet kræver meget tid og private ofringer. Hverdagen foregår på motorveje og i fly med pakkede kufferter og få fridage. Samtidig er det et job, der giver stor medindflydelse, ansvar og spændende opgaver.

- Vi ér livvagter. Det bliver hurtigt vores identitet. Vi kan simpelthen ikke forestille os andet, fordi det er blevet vores livsstil, siger han og forsætter:

-  Man kan godt sige, at vi har valgt at gifte os med jobbet.

Morten er ikke enestående. De fleste livvagter bliver så længe, de kan. En anden har været der i 16 år, en tredje i 10 år, og den nyeste, DANSK POLITI møder, har været livvagt i tre år. De arbejder alle på et fælles hold omkring kronprinsparret. De er tættere kolleger end de fleste, for i perioder bruger de alle vågne timer sammen.

Balance mellem sikkerhed og privatsfæren

En livvagts arbejde består helt konkret i at beskytte specifikke personer, som af den ene eller anden årsag er underlagt en trussel. Det kan være alt fra royale, politikere og til kendte og ukendte personer. Nogle har beskyttelse hele døgnet, andre har det i enkelte perioder og nogle kun til særlige arrangementer. Livvagterne bliver derfor på mange måder en helt særlig del af disse personers liv. Det kræver, at de kan være usynligt synlige.

- Vi skal have en god forståelse for mennesker, og en del af arbejdet er et krydsfelt mellem at beskytte dem for farer samtidig med, at vi prøver at opretholde deres privatliv, siger Thomas, der er en del af kronprinsparrets livvagtstjeneste.

- Når vi er med til en officiel, stor begivenhed, skal vi være lige i nærheden af vedkommende. Det er en ”simpel opgave”, fordi vi helt fysisk er tæt på dem. Det er sværere, når vi beskytter folk i deres private liv. Vi skal sørge for sikkerheden, men vi skal også være med til at opretholde, at de kan have en følelse af privatliv. Her skal vi træde lidt længere tilbage fysisk, men stadig være på vagt, uddyber han.

Den helt rette person til jobbet

Thomas har været livvagt i 10 år. Han har en lang karriere bag sig i dansk politi, hvor han har prøvet et hav af forskellige opgaver. Han søgte ind i livvagtsstyrken, fordi han så en mulighed for at blive endnu stærkere rent fagligt. Han ville gerne udfordres både fysisk og mentalt.

Det kræver noget helt særligt at komme ind i livvagtsstyrken. Udover en lang række fysiske og formelle krav, så kræver det den helt rette personlighed. Motivation, udholdenhed, et køligt overblik og særlige sociale egenskaber samt situationsfornemmelse ud over det sædvanlige er noget af det, livvagterne selv peger på.

- Det handler virkelig om at finde frem til, hvornår vi skal smalltalke med VIP’erne, og hvornår vi skal holde afstand. Og altid afveje hvor meget vi skal dele ud af os selv. Selvom vi kender nogle af vores VIP’er igennem mange år, så har vi altid de professionelle briller på, når vi er ude. Det ligger helt naturligt til os, siger Casper, der skal løbe sammen med kronprinsessen under løbet i Aalborg.

Livvagten Morten forklarer endvidere:

- Vi skal kunne agere på mange forskellige måder. Alt fra at tale med Kongehuset og politikerne, til at mødes med almindelige danskere. Det kræver, at vi kan samarbejde med mange forskellige typer personer.
 

Det forventes, at vi er specialister. Men specialister på en hel række områder. Det forventes, at vi har lyst til at tage ansvar og kan lede. I et team har man selv ansvar for opgaverne og sine VIP’er, og det kræver også, at man har lyst til at være sin egen chef.

Konstant på vagt

Nytorv i Aalborg Centrum er pakket med mennesker. Løbere og tilskuere. Enkelte har papkroner på hovedet, andre er iført tylskørter. Kronprinsessen skal løbe ad to omgange. Først fem kilometer og dernæst en mil. Begge gange gør to livvagter hende følgeskab. De følger hende tæt, men ikke for tæt. Det er et folkeligt arrangement, hvor der skal være plads til, at danskerne kan møde deres kronprinsesse.

- Danskerne er glade for Kongehuset, og det betyder også, at de vil helt tæt og hilse. Det er en balancering mellem, hvor tæt på må folk komme på personen, og hvornår skal vi bede folk om at træde tilbage? Det er altid en vurdering i den konkrete situation, siger Casper.

Mellem løbene samler livvagterne op på, hvad der fungerede i første omgang, og hvad der skal ændres til næste omgang. De foretager således konstant vurderinger, og i disse situationer skal der træffes hurtige beslutninger. En del af jobbets præmis er, at når de træder ud af bilen til store arrangementer, så ruller tingene. De holder et vågent øje på, om der er personer eller ting, der fremstår mistænkeligt, som de skal reagere på. Det kan være menneskemængder, der kan stå anderledes end forventet, eller en afspærring, der er flyttet. Det betyder, at planen skal tilpasses, så sikkerheden opretholdes.

Selvstændighed i jobbet

DANSK POLITI har talt med seks livvagter fra kronprinsparrets hold. De fremhæver alle, at selvom de fysiske krav fylder meget i arbejdet, så handler det i høj grad også om at være god til alt det andet.

- Det forventes, at vi er specialister. Men specialister på en hel række områder. Det forventes, at vi har lyst at til at tage ansvar og kan lede. I et team har man selv ansvar for opgaverne og sine VIP’er, og det kræver også, at man trives med en stor selvstændighed i jobbet, forklarer de.

En livvagt skal være detaljeorienteret – og mange af dem er på sin vis perfektionister. Ikke i klassisk forstand, hvor alt skal være på én måde. Perfektionistiske, fordi de hele tiden vil sørge for den bedste opgaveløsning. De evaluerer konstant for at kunne eksekvere endnu bedre næste gang.

Det hænger sammen med selvstændigheden i jobbet. Forstået således, at de selv planlægger og sørger for sikkerheden ved de forskellige begivenheder som deres VIP’er skal til. Det stiller store krav til, at de er skarpe, kan holde hovedet koldt – selv når de er omgivet af flere hundrede mennesker, som vil hilse på deres VIP – og så skal de være i god form. Men det er også det ansvar, der driver mange af dem.

De forklarer blandt andet, at deres arbejde er hårdt på forskellige måder. Det er fysisk krævende, fordi de skal kunne være med i alle typer af fysiske situationer. De skal være i form og have evnen til at modgå angreb, hvis det bliver nødvendigt, og kunne løbe stærkt, når det gælder. De skal samtidig kunne tage med på løbeture med deres VIP’er, stå på ski med dem eller være med i træningscentret. Det skal de samtidig med, at de skal have overskud til at være på arbejde. Det er et job, der kræver mange vågne timer og tid hjemmefra.

Livvagten Casper forklarer, at det, der driver ham, er alle de oplevelser og begivenheder, de hjælper ved. Og det unikke kammeratskab, de opbygger med deres kolleger.

- Vi skal kunne være sammen fem hele dage i træk, hvor vi nærmest arbejder i døgndrift. Derfor skal vi være der for hinanden, kunne læse hinanden og åbne op for hinanden, når der er behov for det. Det giver et unikt fællesskab, som alle sætter utrolig meget pris på. Derfor bliver der også arbejdet grundigt på at sammensætte hold, hvor vi arbejder godt sammen, forklarer han.

Det særlige ved livvagtsstyrken er, at livvagterne agerer meget selvstændigt og er væk fra kontorerne i hovedkvarteret. De er altid på farten, så de har ikke som sådan en fast base. Derfor bliver det deres kolleger, der giver fornemmelsen af kontinuitet i arbejdslivet. 

Personlige prioriteringer

Livvagterne arbejder mange timer i sammenhæng på grund af opgaven med at beskytte personer og følge deres program. En del af jobbet er, at man er parat til et liv med et højt arbejdspres og dage væk hjemmefra. Det kræver derfor personlige prioriteringer. For at arbejdsvilkårene og familielivet kan hænge sammen, stiller det krav til, at ens ægtefælle har mulighed for at stå for familien i hverdagene. Det kan udfordre familiefreden, men for mange fungerer det fint. 

- Det kan godt være, at vi er væk mange dage. Men når vi er hjemme, så er vi også hjemme flere dage i træk, og jeg nyder virkelig at have flere hverdage hjemme, hvor jeg kan være til stede dér, siger Thomas.

Samme udlægning kommer fra mange af de andre, der oplever, at et job som livvagt godt kan harmonere med en familie derhjemme. De forklarer dog samtidig, at det er noget, man skal have gjort sig tanker om, inden man starter i livvagtsstyrken

Farvel til Aalborg

I Aalborg afslutter kronprinsessen med et interview med pressen. Lige bag ved hende holder kronebilen og livvagternes bil. De er klar til at eskortere hende sikkert til Aalborg Lufthavn, hvorfra hun skal flyve tilbage til København. Ud fra et fagligt perspektiv er løbene i Aalborg gået efter bogen.

- Det gik rigtig godt. Til sådanne arrangementer er der run på, når vi først kommer ud af bilerne. Men der er virkelig en god stemning, og det smitter af på alle. Derfor er det en rigtig god opgave. Og til opgaver som denne føler jeg slet ikke, at jeg er på arbejde – og det er nok derfor, vi alle er så optaget af vores job. Vi oplever rigtig meget, slutter Casper.