Konfliktråd under forskningsluppen: De første mæglinger er gennemført
Mægling mellem offer og gerningsperson undersøges i et stort dansk forskningsprojekt, hvor syv politikredse er med. Forsøget begyndte for et år siden, og nu er flere af politiets konfliktmæglere uddannet i en ny type mægling, og dataindsamlingen er for alvor i gang. Samarbejdet kører helt fantastisk, hvis du spørger forskerne bag. Det er dog sværere end forventet at få cases til projektet.
Af Benedicte Rasmussen
Hvad virker bedst, når offer og gerningsperson mødes til mægling? Hvordan kan det både hjælpe den forurettede videre og samtidig påvirke gerningspersonen til ikke at begå ny kriminalitet. Det er to forskere fra Aarhus Universitet ved at undersøge i tæt samarbejde med syv deltagende politikredse og Rigspolitiet. I forsøget undersøger de effekterne af det nuværende Konfliktråd over for en anden type mægling. Forsøget blev sat i gang med en pilot-fase for lidt over halvandet år siden, mens indsamlingen af cases til selve undersøgelsen første begyndte i november 2018.
Tester to typer konfliktmægling
Konfliktråd er et møde mellem den forurettede person og gerningspersonen. Det er frivilligt for begge personer at deltage i mødet, der finder sted med en uvildig tredjeperson (en mægler) som mødeleder. Konfliktråd træder ikke i stedet for straf, men er et supplement til straf.
Fra lovens ikrafttrædelse pr. 1. januar 2010 til og med 2018 er der på landsplan gennemført - 5302 sager.
Kilde: konfliktraad.dk
Det har hidtil været praksis, at forurettede og gerningspersoner får tilbud om at mødes til et såkaldt Konfliktråd, hvor de sammen med en mægler taler hændelsen igennem. Forskningsprojektet undersøger, om denne praksis har en bedre effekt end en udenlandsk metode kaldet ”Restorative Justice Conferencing” – på dansk Konferencemodellen. Den metode adskiller sig blandt andet fra den danske model ved at inddrage flere personer i mødet. Det kan være familie, kærester eller venner til begge parter, der også bliver hørt.
- Vi håber på at kortlægge hvilken type møde, der gavner bedst. Det handler ikke udelukkende om at se på, hvilken der nedbringer fremtidig kriminalitet mest. Ideen er, at det både skal hjælpe den forurettede videre og holde gerningspersonen fra fremtidig kriminalitet. Det ene udelukker bestemt ikke det andet, siger Sarah Van Mastrigt, der er en af hovedforskerne på projektet.
Syv politikredse deltager i forsøget, og i de kommende år skal de gennemføre mæglinger ud fra begge metoder.
- Vi har oplevet et fantastisk samarbejde med de syv medvirkende kredse. Det her forskningsprojekt kræver selvfølgelig en del af dem, men vi oplever, at de byder ind og hjælper rigtig meget. Vi tager dem også med på råd, for det er dem, der er de primære eksperter i mægling, siger den anden projektleder, Christian Gade.
Christian Gade er lektor på Afdeling for Antropologi, og Sarah Van Mastrigt er lektor og ph.d. i kriminologi, begge ved Aarhus Universitet. De gennemfører forsøget i tæt samarbejde med tre danske forskningsassistenter samt to forskere fra Cambridge University. Det er også i sparring med dem, de har tilpasset Konferencemodellen, så den egner sig til den danske praksis.
Christian Gade og Sarah van Mastrigt er projektledere og hovedforskere på projektet.
Undervisning i ny model
- Nordsjælland
- Nordjylland
- København
- Østjylland
- Sydøstjylland
- Fyn
- Sydsjælland og Lolland-Falster.
Alle politikredse har siden 2010 tilbudt konfliktmægling, og derfor findes der konfliktmæglere i alle kredse, der er uddannet i den danske model. I de syv medvirkende kredse er halvdelen af mæglerne blevet uddannet i Konferencemodellen. De resterende mæglere vil gennemføre den almindelige praksis for Konfliktråd under forskningsprojektet. Fra februar til november 2018 har politikredsene haft mulighed for at øve sig på Konferencemodellen.
-I øveperioden har forskerteamet været med til 38 mæglinger og konferencer. Dels for at få en forståelse for, hvordan den nuværende model fungerer i praksis. Samtidig for at sikre, at Konferencemodellen bliver udført korrekt, fortæller Sarah Van Mastrigt.
Efter den indledende øveperiode er forsøget for alvor gået i gang. Siden november har de første af de deltagende kredse gennemført mægling til forskningsprojektet. Udvælgelsen er randomiseret, hvilket vil sige, at halvdelen af sagerne i projektet bliver kørt efter den danske mæglingsmodel, mens den anden halvdel køres som konferencer. Det gør det muligt at sammenligne effekterne af de to modeller.
- I de sager, vi har observeret indtil nu, er der blevet indgået langt flere skriftlige aftaler i Konferencemodellen. Det kan for eksempel være en aftale om, at gerningspersonen skal indvilge i at følge sit afvænningsprogram. Dette betyder imidlertid ikke, at der ikke bliver indgået aftaler mellem partnerne i den danske mæglingsmodel. Hvis parterne indgår aftaler, er de ofte mundtlige, siger Christian Gade.
Det er endnu ikke muligt at konkludere, hvilken af de to modeller, der er bedst.
Svært at få sager nok
Siden case-indsamlingen begyndte i november, er der gennemført 34 sager i projektet. 19 af dem efter Konferencemodellen og 15 efter den nuværende model for konfliktrådsmægling. Forhåbningen er, at der bliver indsamlet information fra i alt 300 møder. 150 af hver.
Der bliver ikke gennemført mæglinger i det tempo, forskerne havde forudset. Det betyder, at dataindsamlingen kommer til at tage længere tid end først antaget. Det handler dog ikke om en modvilje mod forskningsprojektet, forklarer de.
- Hvis først forurettede og gerningsperson har sagt ja til konfliktråd, så siger de i langt de fleste tilfældene ja til at være en del af forsøget, så det er ikke problemet. Det er helt generelt svært at få sager nok. Derfor arbejder vi hårdt på, at koordinatorerne i kredsene får mindet deres kolleger om, at de skal huske at visitere sager til konfliktråd, siger Sarah Van Mastrigt.
De deltagende i forsøget får efterfølgende mulighed for at udfylde et skema om deres oplevelser med mæglingen, og det vil også indgå i datamaterialet. Dertil vil der blive gennemført kvalitative interviews, og der vil blive indhentet data fra eksempelvis Kriminalregistret.
Første fase af forsøget er finansieret af Trygfonden og dækker frem til slutningen af 2019. Forskerteamet har derfor fornyeligt indsendt en ansøgning om støtte til fortsættelsen af projektet. De får svar på ansøgningen omkring august. Ifølge Christian Gade og Sarah Van Mastrigt vil det ud fra det nuværende case flow tage to-tre år at få indsamlet nok cases til projektet.
