Inddrag borgerne – og skræddersy indsatserne

Af Karina Bjørnholdt

Civilsamfundsinddragelse er blevet et centralt begreb i dansk politi gennem de seneste år. I Rigspolitiets virksomhedsstrategi for 2018 er et af fokusområderne at ”styrke borgerinddragelsen i politiets opgaveløsning”. Men hvorfor er det vejen frem, og hvordan bør man gribe det an, hvis man sidder som politileder, lokalråd eller kommune og gerne vil samarbejde om for eksempel at forebygge indbrud eller skabe tryghed i et plaget område?

Det forsøger en artikel i det seneste nummer af Nordisk Politiforskning at give svar på. Forfatterne er Jørgen Harlev, tidligere politiinspektør i Københavns Vestegns Politi og leder af lokalpolitiet, samt cand.scient.adm. Therese Heide Skytte og cand.scient.pol. Marie Tygesen. Førstnævnte er specialkonsulent i Vestegnens Politi, og sidstnævnte er forhenværende fagkoordinator i kredsen.

Større tillid, tilfredshed og bedre løsninger

På spørgsmålet om, hvorfor politiet egentlig skal inddrage civilsamfundet, er der flere svar, ifølge skribenterne. Men først og fremmest giver det mening, fordi interaktionen med civilsamfundet er utrolig effektiv i forhold til politiets traditionelle, reaktive metoder. I stedet for at politiet først kommer, når skaden er sket, kan man med inddragelse af civilsamfundet forebygge og forhindre. Den reaktive tilgang kan endda distancere politiet fra befolkningen og underminere den tillid, som borgerne har til politiet, hedder det i artiklen, som henviser til flere forskningsresultater på området.

Når civilsamfundet deltager aktivt i at definere og indgå i problemløsningen af de lokale kriminalitets- og tryghedsudfordringer, kommer der flere perspektiver, forklaringer og løsningsmuligheder på bordet. Desuden skabes der et positivt møde mellem borger og politi, som styrker tilfredsheden med politiet og politiets legitimitet. Lokalsamfundet bliver samtidigt selv stærkere og bedre rustet til at klare fremtidige udfordringer.

 

Ligeværdige aktører

På det mere abstrakte plan bliver politiet en mere ligeværdig spiller, der løser opgaverne i fællesskab med de lokale aktører. Det er en vigtig pointe, mener artiklens forfattere, når spørgsmålet hvordan politiet bør gribe civilsamfundsinddragelsen an.

De anbefaler, at politiet benytter sig af metoden og filosofien community policing. Filosofien bygger på en grundlæggende ide om, at lokalsamfundene har en afgørende betydning i forhold til at imødegå lokale udfordringer som eksempelvis utryghed og kriminalitet. Udgangspunktet er, at politiet indgår aktivt i partnerskaber med kommuner, virksomheder, frivillige organisationer, individuelle borgere med videre, og at det skal ske på lige fod. Politiet er blot én af mange aktører, der skaber et lokalsamfund i balance. Dog vil det altid være politiet som myndighed, der har det formelle ansvar for problemløsningen, hvis civilsamfundet for eksempel ikke ønsker at indgå i et samarbejde. Politiets voldsmonopol kan naturligvis heller ikke deles med andre.

”Tilgangen i community policing repræsenterer et paradigmeskifte inden for politivirksomhed, fra en traditionel forståelse af politiet som myndighed, der primært håndhæver loven, til en langt bredere forståelse, hvor relationsopbygning i lokalsamfundet og et forebyggende fokus er det afgørende (…) et sådant paradigmeskifte kræver naturligvis, at man som myndighed tilpasser sit mind-set. Eksempelvis ved at være bevidst om flydende roller, og at det ikke på forhånd er afgjort, hvilke aktører, der kan løse hvilke opgaver, slås det fast i artiklen.

 

Skræddersyede løsninger

Politiinspektør Jørgen Harlev uddyber over for fagbladet DANSK POLITI:

- Policing er ikke et nyt begreb. De gamle grækere brugte for eksempel ordet politeia til at beskrive statens indre balance mellem befolkningsgrupperne. Pointen er, at ingen myndighed kan klare alt alene. Hverken politiet eller kommunen kan være fysisk til stede 24-7 hos den enkelte borger. Det ville i hvert fald kræve et helt anden slags samfund og stat end det demokrati, vi har i dag. Derfor er det vigtigt at få inddraget borgerne i community policing-løsningerne. At turde inddrage borgerne og at give dem modet til at deltage og tage medansvar, siger Jørgen Harlev, der i dag er politiinspektør i NBA i Rigspolitiet.

Jørgen Harlevs erfaringer med civilsamfundsinddragelse fra sin tid som leder af lokalpolitiet i Københavns Vestegns Politi er, at ”one size doesn’t fit all”. At det ikke nytter at opfinde et koncept og tro, at det løser alle de problemer, som politikredsene og lokalsamfundene står overfor. Det er eksempelvis vigtigt at inddrage kommunerne, da de har enorm erfaring og indsigt i, i hvor skoen trykker.

- Indsatserne skal skræddersyes til de enkelte problemstillinger og lokalsamfund, hvis det skal virke. Borgerne er ikke stereotyper, og ikke alle problemer kan presses ned i samme skabelon. Men øvelsen for politiet med community policing er også at træde et skridt tilbage. Dansk politi – og politifolk generelt – er meget handlingsorienterede. Det ligger i vores DNA. Men vi skal også turde lade de gode, lokale energier komme til med deres idéer og løsninger, og det kan ske gennem forskelle platforme. Nogle gange kan 2 og 2 nemlig godt give 5, siger han.

 

Fire gode råd

I artiklen i Nordisk Politiforskning beskrives tre konkrete eksempler med civilsamfundsinddragelse i Københavns Vestegns Politi, hvor særligt lokalpolitiet har benyttet sig af denne metode gennem længere tid.
Ud fra erfaringerne med disse tre projekter har artiklens forfattere opsat fire gode råd til andre politifolk, der skal i gang med at arbejde med civilsamfundsinddragelse.

1. Giv slip og stol på civilsamfundets evner.
2. Understøt frem for at styre.
3. Gå i reel dialog. (Lyt til borgerne og brug din faglighed til at forklare sammenhænge og årsager).
4. Giv opfølgning og tilbagemelding.

 

Kommet for at blive

Hos Københavns Vestegns Politi fortæller vicepolitiinspektør Søren Rye, at inddragelsen af lokale samarbejdspartnere er en fremgangsmåde, som politikredsen vil fortsætte med, for erfaringerne er gode.
I øjeblikket er man ved at løbe et nyt projekt i gang i kredsens nordlige kommuner, primært baseret i Høje Gladsaxe, og med støttemidler fra Integrationsministeriet. Idéen er at finde frem til ressourcestærke foreninger og personer, eksempelvis viceværter, og indgå et samarbejde med dem om at spotte unge mennesker, som er på vej ud ad en glidebane – det kan for eksempel være i forbindelse med radikalisering.

- Sammen laver vi bedre løsninger. Vi får flere vinkler på, der gør, at vi kommer hele vejen rundt om problemerne. Det er ikke en spareøvelse fra politiets side, for at vi selv skal beskæftige os mindre med området. Foreningerne og kommunerne kan simpelthen nogle ting, som politiet ikke kan – og omvendt. Det drejer sig om at spille hinanden gode, og det er en smartere måde at arbejde på. Vi har tillige evidens for, at det virker, siger Søren Rye.