Forskning: Politifolks kynisme er ret konstant – men ændrer fokus over tid
International forskning peger på, at politifolk ret tidligt i deres karriere udvikler kynisme, som ofte er rettet mod borgerne. Men nyt dansk forskningsprojekt, der har undersøgt udviklingen af kynisme over en syvårig periode fra politistuderende til politibetjent, viser, at billedet er mere nuanceret end som så, og at det primært er i mødet med retssystemet, at kynismen vokser.
Af Karina Bjørnholdt
Bliver danske politistuderende mere kyniske i takt med, at de færdiggør deres uddannelse og begynder at arbejde som politibetjente i en kreds?
Det har et nyt dansk studie set nærmere på ved at følge de samme politifolk gennem en syvårig periode – fra studiestart og cirka fire år ind i deres arbejdsliv.
- Meget forskning fokuserer på borgernes kontakt med politiet, men da vi er organisationsforskere, syntes vi, at det kunne være interessant at vende synsvinklen om og studere, hvordan politiet oplever mødet med borgerne. Uanset om der er tale om et offer for kriminalitet eller ”bare” en borger. Vi ville undersøge, om kynisme udvikles i politiet, eller om den forbliver på det niveau, den er, når man begynder i politiet, fortæller forskerne Elisabeth Naima Mikkelsen og Christian Dyrlund Wåhlin-Jacobsen (billedet).
De arbejder på Institut for Organisation på Copenhagen Business School, er begge er uddannede organisationspsykologer med en baggrund i arbejdsmiljøforskning.
Meget forskning fokuserer på borgernes kontakt med politiet, men da vi er organisationsforskere, syntes vi, at det kunne være interessant at vende synsvinklen om og studere, hvordan politiet oplever mødet med borgerne.
Politifolk fulgt gennem syv år
At det i det hele taget er interessant at sætte lup på kynisme blandt politifolk, forklarer de to forskere med, at politifolks indstilling til borgerne og deres politiarbejde påvirker deres engagement og adfærd og dermed også måden, de udfører deres opgaver på. Desuden har der i de senere år har været et stort samfundsmæssigt fokus på, hvordan mødet mellem borger og politi finder sted – og eventuelt kan blive bedre.
Forskningsprojektet om kynisme i politiet er del af et større projekt, der omhandler, hvordan politiet møder ofre for kriminalitet. Det løber frem til 2023 og er finansieret af Offerfonden (se faktaboks i bunden af artiklen).
Studiet omkring kynisme bygger på den danske del af en stor europæisk undersøgelse om ”Recruitment, Education and Careers in the Police” – også kaldet RECPOL-undersøgelsen. Ambitionen har været at følge hele årgange af politifolk gennem syv år og stillet dem en række forskellige spørgsmål ad flere omgange.
Fase 1 var, da de begyndte på politiuddannelsen, som dengang var en bacheloruddannelse og varede tre år. Fase to var efter afsluttet uddannelse, og fase tre var, da politifolkene havde arbejdet omkring fire år i en politikreds.
Elisabeth Naima Mikkelsen og Christian Dyrlund Wåhlin-Jacobsen har valgt dels at undersøge, hvordan politifolks kynisme udvikler sig over tid, og om den primært er rettet mod borgerne, retssystemet eller politiets metoder.
Kynisme er et sammensat fænomen
- Det, vi kan konkludere, er, at vi ser en U-formet udvikling i den samlede kynisme hos politifolkene – fra de begynder på politiskolen og omkring fire år ind i deres politikarriere. Men kynisme bør ses som et sammensat fænomen, og skiller vi den samlede kynisme ad, ser vi, at kynismen indledningsvis falder i forhold til borgerne og politiets metoder. Men i forhold til politiets metoder stiger kynismen dog igen, samtidig med at der sker en stigning over tid i forhold til kynisme over for retssystemet. Det skaber samlet set en U-formet udvikling, men samtidig ser vi en betydelig ændring i, hvad politifolkenes kynisme er rettet mod, forklarer de to forskere.
At kynismen vendt mod borgerne daler undervejs i uddannelsen for at lande på et stabilt niveau lidt under det udgangspunkt, de studerende mødte ind med til første skoledag, ser Elisabeth Naima Mikkelsen som udtryk for, at de studerende klædes godt på i deres uddannelsesforløb.
- Når man får en god gedigen, faglig uddannelse og lærer om humanistiske metoder i sit arbejde, om rummelighed og tager etiske diskussioner, så påvirker det i positiv retning. Og det er vigtigt at prioritere, i hvert fald hvis man ønsker et politi, der kan rumme alle slags borgere, sådan som det efterspørges i dag, siger hun.
Styrken er også svagheden
Som nævnt er deltagerne i studiet fra politiårgange, som gik på den nu nedlagte professionsbacheloruddannelse, og derfor kan billedet se anderledes ud i dag.
- Styrken ved vores undersøgelse er, at vi har data fra over syv år – det er ret unikt i både den internationale og nordiske forskning omkring kynisme i politiet. Men samtidig er de mange år også det svage led, fordi forholdene ændres undervejs i dataindsamlingen som for eksempel, at uddannelsen er blevet ændret. Jeg håber derfor, at andre på et tidspunkt vil lave et sammenligneligt studie med deltagere fra den nuværende grunduddannelse, siger Christian Dyrlund Wåhlin-Jacobsen.
Ingen naturlov at kynismen stiger
De to forskere kan ud fra deres studie afvise, at deltagerne generelt udvikler en øget kynisme over tid, men i forhold til kynisme rettet mod retssystemet ses en betydelig stigning, der indtræder efter endt uddannelse. Vedrørende kynisme over for politiets metoder, ses en mellemting: At der sker et betydeligt fald i løbet af uddannelsen og senere hen en mindre stigning, når eksamensbeviset er i hus. Men da kynismen over for borgerne falder, er der som nævnt tale om, at man samlet set vender tilbage til udgangspunktet – altså en U-formet udviklingskurve.
- International forskning peger på, at kynismen i politiet er stigende. Men vores forskning siger, at det ikke er nogen naturlov blandt danske politifolk. Og at man bør tale om kynisme i forhold til hvad – ellers kommer man nemt til at fortolke bredere, end der er dækning for, siger Elisabeth Naima Mikkelsen.
De to forskere har desuden undersøgt, hvad der kan være medvirkende til, at nogle har en meget kynisk indstilling til arbejdet end andre. For eksempel om det kan skyldes høje følelsesmæssige krav i arbejdet, eller at man er blevet udsat for vold eller trusler.
- Men her viste vores undersøgelse desværre ikke et klart resultat. Måske fordi der gik fire år mellem dataindsamlingen mellem fase to og tre, og så kan effekten af at have været udsat for vold være klinget lidt af, men det er et spørgsmål, som er værd at have fokus på fremadrettet, siger Christian Dyrlund Wåhlin-Jacobsen.
Det er vigtigt at få skilt kynismebegrebet ad, for kynisme er ikke bare en negativ personlig egenskab, som mange måske mener. Det er også at forholde sig skeptisk eller kritisk over for eksempelvis ens jobvilkår, hvis de ikke er, som man ønsker dem for at kunne udføre sit arbejde bedst muligt.
Kynisme behøver ikke kun at være negativt
Hvad kan politifolk egentlig bruge den her nye viden til?
- Jeg synes, der er et budskab til dem, der hedder: Det kan godt være, at du nogle gange føler dig kynisk i forhold til dit politiarbejde, men prøv at se på hvorfor, og hvor det kan føres hen? Er det i mødet med borgerne, eller er det i mødet med systemet? Sandsynligvis det sidste, ifølge vores forskning. Det er vigtigt at få skilt kynismebegrebet ad, for kynisme er ikke bare en negativ personlig egenskab, som mange måske mener. Det er også at forholde sig skeptisk eller kritisk over for eksempelvis ens jobvilkår, hvis de ikke er, som man ønsker dem for at kunne udføre sit arbejde bedst muligt, siger Elisabeth Naima Mikkelsen.
- Men at man har en kynisk indstilling til forskellige forhold ved sit arbejde, betyder jo ikke nødvendigvis, at man også handler kynisk over for eksempelvis borgerne, tilføjer Christian Dyrlund Wåhlin-Jacobsen.
Du kan læse hele forskningsartiklen om kynisme i politiet i linket her på siden.
Artiklen er udgivet i Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab.
Elisabeth Naima Mikkelsens og Christian Dyrlund Wåhlin-Jacobsens studie af kynisme i dansk politi er del af et større forskningsprojekt om, hvordan politiet møder ofre af kriminalitet.
Det er finansieret af Offerfonden og løber fra maj 2020 til maj 2023.
Forskerne har tre tilgange til politiets møde med borgerne, som hvert udgør et delprojekt.
Projekterne undersøger:
1. Udviklingen af kynisme fra politistuderende til politibetjent. Baseret på danske data over en syvårig periode fra en stor, europæisk politiundersøgelse.
2. Hvordan politistuderende lærer at møde ofre for kriminalitet. Baseret på interviews med 20 politistuderende før og efter deres praktikperiode.
3. Opkald til politiets vagtcentraler fra borgerne. Kan det påvises, hvad der får vanskelige samtaler til at udvikle sig i positiv eller negativ retning? Baseret på en analyse af opkaldene.
