facebook twitter
BLOG

Måltal - med mere mening og mindre kvantitet

"2018 er det rent faktisk hensigten at måltal skal give mening"

Læs blog

DANSK POLITI – flot og fjernt

  14/2-2018

”Vi skal blive bedre til det svære og tættere på det nære”.

Sådan siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg i et interview i fagbladet DANSK POLITI nr. 1 2018.

Det er et flot citat. Det lyder godt.

Det holder også allerede et stykke af vejen.
Det er måske ikke alle, som har opdaget det, men politiet er gået et gear op på det seneste. Det er blevet mere strømlinet. Kommunikativt dygtigere. De systemer, som rulles ud fra Ejby, virker rent faktisk og giver mening og værdi.

Eksempelvis driftsstyring, sagsreol og apps.

I top 

”Operation Umbrella”, som man kan læse mere om i nye udgave af DANSK POLITI, sætter nye standarder, fordi den er gennemtænkt ud i alle led af politi- og anklagemyndighed og alle de krav, som stilles til politiet, også kommunikativt.

Politiet i Danmark er nemlig gode til det svære.
Dansk politi er faktisk på forkant på det analysebaserede område med indsamling af data og strategier.
I forhold til det såkaldte Intelligence-led policing (ILP) er dansk politi beundret af vore omgivende lande. Det fremgik blandt andet af en konference, der blev afholdt i København i januar, hvor forskere og politifolk udefra roste det danske niveau. 
ILP er vidensbaseret politiarbejde, som også med præventivt sigte og baseret på data og analyser, skal understøtte indsatser og patruljering. POLintel og andre systemer, som er på vej ud i arbejdsdagen i politikredsene er en del af det tankesæt.

Dansk politi er godt på vej og et skridt foran mange andre her.

Der er sjældent tid til at dvæle ved den udvikling, fordi den stadig er gemt bag en mur af arbejdspres, mangel på timer, politisk indblanding og indsatser. Godt symboliseret ved portrættet af en klemt fynsk politikreds i samme fagblad, som Umbrella-artiklen.

Men dygtigheden er også væsentlig og mange skulderklap værd.

Det nære er fjernere

Til gengæld kniber det nok stadig med det nære. Oplevelsen af, at politiet er til stede og tilgængelige mangler stadig.

En onsdag formiddag stod jeg eksempelvis i slusen på en lukket politigård i Helsingør. Onsdag har stationen altid lukket.

Jeg havde en aftale med en politiansat, men glemt telefonnummeret. Som alle andre trykkede jeg derfor på klokken, der stillede direkte videre til 114. Der stod at man skulle ringe, hvis man havde et ærinde når stationen var lukket for personlige henvendelser.

Ingen svarede dog. I mange minutter. Til sidst fremskaffede jeg selv kontakt til min interviewaftale og blev lukket ind. I samme ombæring ankom en kvinde omkring de 40 år, lidt forpjusket, lidt nervøs, et sted mellem socialklasse lav og almindelig. Hun ville også ind.

Hun trykkede også på omstillings-114-knappen, men forgæves.

”Hvad skal du?”, spurgte jeg.

”Jeg skal anmelde noget, kan jeg komme med ind?”, svarede hun.

Hun hviskede, kiggede sig over skulderen, havde tydeligvis taget mod til sig, måske ligefrem sneget sig fra arbejde og hen til politistationen på Prøvestensvej.

Politiassistenten, som lukkede mig ind, og nu stod i døren, forklarede hende, at hun enten måtte tage til Hillerød eller komme igen i morgen.

Hun gik igen.

Genopretning

Episoden siger for mig en del om at miste det nære, om tabt værdi.

Jeg tvivler på, at kvinden tog til Hillerød eller returnerede dagen efter. Det er naturligvis ren spekulation.

Men det siger noget om, at dygtigheden har haft en pris på det helt nære og borgernes adgang til politiet.

Her har rigspolitichef, justitsminister, politidirektører og andre ansvarlige en del genopretning at arbejde med.

Beskrivelsen er taget med for at understrege, at politiet af i dag har mange sandheder. På den ene side er organisationen knalddygtig, strømlinet og på forkant. På andre områder halser man efter - ligesom alle andre lande, blandt andet fordi en række år med New Public Management, effektiviseringer, stordrift og reformer har fjernet politiet fra det nære, og gjort politiet mindre tilgængeligt. 

Husk historikken

Det er de virkeligheder og vilkår, som er de vigtigste opgaver for et fagblad at få fortalt. Andre gør det ikke, og uden det samlede billede, er det også svært at forstå udviklingen. 

Ledelser af politiet i hele den vestlige verden er faktisk blevet afkrævet effektiviseringer, professionaliseringer, målstyring og meget andet i en lang årrække af landets regeringer og ministerier. I Sverige skal de rekruttere 13.000 politifolk(!) frem mod 2024 for at rette op politikrisen. Det nåede den svenske rigspolitichef, Dan Eliason lige at meddele 26. januar, inden han blev erstattet tre dage senere. Det er noget af en genopretning. 
I Norge, i Tyskland, ja i en lang række sammenlignelige lande er tilstandene de samme, politikerne har vendt på en tallerken og kræver udvidelse af politistyrken. De samme politikere, som kørte NPM-barberbladet og konsulenter hen over hele politiorganisationen i årevis.

Det har kostet dyrt på nærheden alle steder - og særligt efter terrordagsordenen for alvor har drænet polititimer, sammenholdt eksplosive stigninger i indsatser på sociale områder og i forhold til cybercrime. Undersøgelser fra England viser at 40-80 procent af de tilfælde, hvor politiet rykker ud ikke er af kriminel karakter. De handler om tryghed, om psyiaktri, om svigt og om mennesker på kanten. I Danmark spores ligeså en vækst, og også i vore nabolande. 

Nu taler alle politikere i Danmark, Norge, Sverige og de øvrige lande igen om tryghed og lokal forankring. Men det var ret beset, dem og deres ministerier, som har trukket udviklingen væk fra samme gennem mange år. 

Nogle gange har man brug for hele historikken.

Brug for et ærligt kig ind i maskinrummet – og beskrivelse af såvel succeser som bekymringer.

Det er et fagblad fineste opgave og kræver udvikling – helst løbende.

Vi forsøger således at udvikle os her i starten af 2018 med nyt layout, klarere sondring mellem fagpolitik og kritisk redaktionel journalistik.

Vi håber, at I kan lide det.