facebook twitter

Politidrømmen for enden af optagelsesprøven - del 2

Martha Malloul beviste, at hendes fysiske form er god nok til dansk politi. Nu skal hun vise, at hun er den rette kandidat til jobbet. At hun kan blive en dygtig politibetjent og god kollega. Det er anden og sidste prøvedag for aspiranterne, der søger optagelse på Politiskolen. Her bliver deres personlighed og samarbejdsevner nøje vurderet af et politipanel. DANSK POLITI har snakket med Martha om dagen.
  8/3-2019

Hun sprintede, hoppede og løftede for at komme igennem Politiskolens fysiske test. Hun bestod. Anden og sidste prøvedag er næste trin i optagelsesprocessen, og her skal Martha Malloul vise, at hun menneskeligt indeholder det, dansk politi søger. Aspiranterne bliver netop testet på deres personlige kompetencer og evne til at samarbejde. Denne del af prøven skal sikre, at ansøger og dansk politi er et rigtigt match. Et panel bestående af repræsentanterne fra Politiforbundet, politidirektørerne og HR-rekruttering træffer den afgørelse.

Der er altid lukkede døre til den personlige prøve, og aspiranterne underskriver en tavshedserklæring omkring indholdet af dagen. Derfor var DANSK POLITI ikke med, da Martha skulle overbevise Politiskolen om, at hun skal optages.

Bange for at blokere

23-årige Martha Malloul bor i Aarhus, og siden studenterhuen kom på hovedet, har hun brugt tiden på at gøre sig klar til at søge ind på Politiskolen. Hun har blandt andet været værnepligtig hos Beredskabsstyrelsen og er senere blevet uddannet holdleder samme sted. Siden hun var ganske lille, har hun fantaseret om at blive politibetjent. Nu vil hun bare gerne i gang.

Den sidste prøvedag foregik også på Ryes Kaserne på den midlertidige Politiskole i Fredericia. Martha forklarer, at hun på selve dagen følte sig klar. Ugerne op til havde hun gået med en underlæggende frygt for, at hun ville fejle. Hun har tidligere haft det svært med eksamenssituationer, og det er derfor noget, hun har arbejdet meget med.

- Jeg har været nervøs for, at jeg ville blokere til samtalen. At jeg ikke ville kunne vise dem ”rigtige Martha”. Jeg var bange for, at de ikke ville tro på mine ord, fordi jeg virkede usikker. Hvis jeg siger, jeg er handlekraftig, livsglad, aktiv, empatisk og sjov, men siger det med rysten i stemmen og uden overbevisning, så ville de jo nok ikke tro på mig, fortæller hun og fortsætter:

- Men jeg vågnede faktisk op på prøvedagen og var rolig. Modsat sidst kunne jeg ikke forberede mig på, hvad de ville have. Jeg skulle vise min person. Enten passer jeg ind, eller så gør jeg ikke. Hvis de fortalte mig, at jeg har en forkert personlighed til politiet, så ville det være et kæmpe nederlag, men så var den jo længere.

Fællesskab med kommende kolleger

Det er en barndomsdrøm, der går i opfyldelse, hvis Martha kommer ind. Det har stået klart i mange år. For selvom hun fagligt har klaret folkeskolen og gymnasiet fint, så har tanken om en boglig karriere aldrig sagt hende noget. Det er groft sagt for kedeligt. Der skal være gang i dagligdagen. Hun vil være aktiv.

- Jeg er ikke akademisk. Jeg er ikke god til at sidde stille og lytte. Det fungerer simpelthen ikke for mig. Derfor er det vigtigt, jeg har gang i noget. Og det bedste har altid været gruppearbejde i skolen, for jeg er bare bedre fagligt, når jeg er en del af en gruppe, siger Martha.

Det er også fællesskabet, kammeratskabet og korpsånden, hun søger i politiet. Hun har altid været udadvendt og social, og de karaktertræk og andre ligheder forventer hun mellem hende og hendes potentielle kolleger. Martha forestiller sig, at de deler mange interesser, og at de kan motivere hinanden. Når andre kan og vil, bliver hun ekstra motiveret. Hun presser sig selv, fordi hun ikke vil acceptere at være middelmådig.

- Jeg håber på en måde, at de andre er bedre end mig på skolen. Det vil bare gøre, at jeg får endnu mere lyst til at træne. Hvis de er bedre end mig, så skal jeg kæmpe for at nå op på deres niveau – eller højere, og det er en god motivation for mig, fortæller hun.

En holdspiller og god kollega

Hun er en holdspiller med et konkurrencegen. Det vil hun gerne fremhæve til samtalen. Det har på en og samme tid været utrolig nemt og svært at gøre sig klar til den personlige samtale. Hendes tid i Beredskabsstyrelsen, og de kompetencer hun har derfra, vil hun fortælle dem om. Men hvordan hun skulle præsentere sig selv, har været sværere.

- Til samtalen skulle de kunne fornemme, at jeg vil blive en god kollega, siger Martha.

Det er gået godt før. Til sin optagelsesprøve på holdlederuddannelsen i Beredskabsstyrelsen var der både en fysisk test og personlig samtale ligesom i politiet. Her fik hun særligt meget ros for sin samtale, fordi det var tydeligt, at hun var motiveret og passioneret. Det har givet hende en forhåbning om og tro på, at det netop er her, hun kan vise, hun er et godt valg.

- De skulle forstå, at jeg er tro mod mig selv og dem. Jeg ville ikke puste mig unødigt op eller forsøge at sige noget klogt om emner, jeg ikke ved noget om. Taktikken var at være ærlig og fortælle, hvordan tingene var. Det, tror jeg, var klogt, fortæller hun.

Til den fysiske prøve i februar skulle aspiranterne igennem tre timer med øvelser. Her var Martha ved at lave kropshævninger, hvor hver deltager minimum skal lave 5-7 gentagelser og maksimalt 22

Det skal være vildt og udfordrende

Hun hungrer allerede efter blå blink, hektiske situationer og en hverdag i en patruljebil. Det må gerne snart blive tid til, at hun skal ud i virkeligheden. Hun har i sin ansøgning ønsket Københavns Politi som førsteprioritet til praktik. Arbejdsdagen må gerne være omskiftelig, og der må gerne hele tiden være opgaver. Det forventer hun, at en af en storby som København rummer. Hun vil gerne prøve det ”vilde politiliv”, mens hun er ung.

- Jeg har ingen børn, jeg skal tænke på lige nu. Så de næste år må der gerne være fart på. Det må gerne være vildt og udfordrende. Jeg vil gerne sættes i svære situationer, der kræver, at jeg tænker mig godt om, siger hun.

Martha forklarer, at det, der tiltrækker hende ved patruljekørsel, er, at man kan se resultaterne med det samme. Hun kommer ud til en situation, håndterer den, og så er resultatet på plads. Hun håber, at hun på daglig base kan gøre en forskel for danskerne. Og det må gerne være en hverdag, der gør hende stærkere som person og politibetjent.  

- Jobbet må gerne udfordre mig psykisk. Det er der, jeg bliver rigtig udfordret. Jeg har prøvet fysiske strabadser i Beredskabet, og det håndterer jeg godt. Nu vil jeg gerne udfordre mig selv endnu mere, og det bliver jeg helt sikkert i de svære situationer. Jeg er spændt på, hvordan jeg reagerer, første gang jeg skal ud til en slem bilulykke eller en død person. Det har jeg jo aldrig prøvet før, og det bliver helt sikkert svært, men også noget jeg på sigt bliver stærkere af, siger hun.

Få millimeter fra Politiskolen

Anden prøvedag gik over al forventning – og bedre end hun turde håbe. Hun klarede samarbejdstesten og den personlige samtale. Nervøsiteten og eksamensangsten fik ikke lov at ødelægge det. Det betyder, at hun nu kun er en godkendt helbredstest og sikkerhedsgodkendelse fra at blive optaget på Politiskolen. Om få uger får hun svar.

- Det gik ikke op for mig, at jeg var igennem alle prøverne. Det hele gik så stærkt, at jeg ikke nåede at opfatte, at det var gået godt. Det stod først klart for mig, da jeg trådte ud af kasernen og ind i min bil. Og at det ikke bare var mig, der syntes det. Det gjorde bedømmerne også, og det er så fedt, fortæller Martha Malloul.