facebook twitter

Politidrømmen for enden af optagelsesprøven

Til optagelsesprøven til politiets basisuddannelse skal aspiranterne blandt andet demonstrere, at de har en god styrke og teknik, når de bliver testet i kropshævninger. Kvinderne skal minimum hæve sig selv 5-7 gange med den rette teknik. Mændenes øvelse er anderledes, da de skal hæve hele deres kropsvægt, mens de hænger i armene fra en bom. De skal løfte sig selv 4-5 gange minimum for at bestå.  
23-årige Martha Malloul er uddannet redningspecialist, førstehjælpsinstruktør og holdleder i Beredskabsstyrelsen. Men hun drømmer om at blive politibetjent og er derfor en del af ansøgerfeltet til årets første optag på Politiskolen. Fagbladet DANSK POLITI tog med, da hun var til optagelsesprøve på den midlertidige politiskole i Fredericia.
  27/2-2019

Martha Malloul er 23 år, feminin ”drengepige” og aarhusianer med franske rødder. Samtidig er hun en af de unge danskere, der har en ambition om at få en karriere i dansk politi. De seneste fem år har hun brugt på at forberede sig fysisk og mentalt til politiets basisuddannelse. Først i Beredskabsstyrelsen og senere på Aalborg Sportshøjskole.

Da hun var helt klar til at søge, fik hun dog en skade, og drømmen blev udskudt i et år. En drøm, hun har gået med, siden hun var helt lille. Det var derfor både nervepirrende og spændende, da hun tog til optagelsesprøven i starten af februar.

- Jeg glæder mig virkelig meget til prøven, for det er det, jeg har ventet på i så lang tid. I de senere år er jeg blevet endnu mere sikker på, at jeg gerne vil være politibetjent, så det bliver rigtig godt at komme i gang med uddannelsen, hvis jeg består, fortalte hun fagbladet DANSK POLITI få dage før prøven. 

Drømmen om at gøre en forskel

Allerede som barn ville Martha gerne være politibetjent. Mens de andre i klassen svingede mellem at ville være alt fra cirkusprinsesse til læge, ville hun køre patrulje og stoppe kriminelle.

- Jeg har svært ved at huske en tid, hvor jeg ikke vidste, jeg ville være politibetjent, siger hun.

Der er derfor heller ikke en plan B eller anden ønskeuddannelse i baghånden, hvis hun ikke består optagelsesprøven. Kikser det, vil hun fortsætte træningen og søge ind igen. 

Der er flere grunde til, at jobbet i politiet tiltaler Martha. Hun er energisk, sporty, ikke bange af sig og vil gerne have et job, der har betydning for andre:

- Jeg vil gøre en forskel og skabe tryghed i samfundet. Det gjorde jeg i min tid i Beredskabsstyrelsen, og det gav virkelig mening for mig. Det er det, jeg skal med mit liv. I politiet får man samtidig et job, hvor hverdagen aldrig er ens. Du er aktiv, der sker nye ting, og du bliver konstant udfordret, og det passer godt til mig, fortæller hun.  

300 inviteret til prøve

Lidt over 300 mænd og kvinder er ligesom Martha Malloul inviteret til årets første optagelsesprøve til politiets basis- samt kadetuddannelse. Alle ansøgere skal bestå to intensive prøvedage, hvis de vil optages på Politiskolen. Optagelsesprøverne foregår både i Jylland og på Sjælland.

Først skal aspiranterne bestå en fysisk prøve, der kræver stor styrke og god kondition. Efterfølgende skal de igennem en dansk diktat, læsetest og en skriftlig dansk case. Hvis der bliver sat flueben ved det hele, inviteres de til den anden prøvedag. Her bliver det afgjort, om de skal tilbydes optagelse på Politiskolen. 


Aspiranterne skal løbe 2400 meter på tid. Kvinder må maksimalt bruge 13.30 minutter, mens mænd må bruge 12.30 minutter. Det giver karakteren 02.

Optagelsesprøve på Ryes Kaserne

Omkring 40 mænd og kvinder står i gymnastiksalen på Ryes Kaserne og skal ligesom Martha til den fysiske prøve. Hun står klar i sorte løbetights og T-shirt med sit bølgede mørkebrune hår hængende ned langs ryggen i en hestehale og med et papirskilt med tallet 22 spændt fast på trøjen. Ansøgerne skal i gang med en cirka tre timer lang fysisk prøve med opvarmning og øvelser. Hurtighedstest, længdespring, kropshævninger, bænkpres og 2400 meters løb.

Aspiranterne står i tre grupper med to-tre instruktører i hver. Første øvelse efter opvarmningen er hurtighedstesten, der består i at løbe i ottetaller på tid. De må ikke ramme de to kegler, der indikerer, hvor de skal vende i hver side i af salens bredde.

Martha står midt i en kø af ansøgere, der lidt efter lidt tynder ud. Hendes nummer bliver råbt op. Hun gør sig klar og løber, alt hvad benene kan trække. I svinget snitter foden lige akkurat keglen. Tiden stopper. ”Du skal prøve forfra”, får hun af vide.

Hun er ekstra nervøs nu. Foden må ikke snitte keglen igen, for så dumper hun. De andre er færdige, og det er hendes tur. Hun stiller sig klar, trækker vejret dybt og løber. Over på den anden side, rundt om keglen. Tilbage og gentage. Ingen kegle bliver snittet i dette forsøg, og hun kan fortsætte rækken af fysiske prøver.

- Det er klart, jeg blev sindsygt nervøs. For jeg vidste jo, at hvis jeg var uheldig igen, så havde jeg dumpet den første af prøverne. Selvom det gik fint, så kunne jeg godt mærke, at jeg blev endnu mere nervøs efterfølgende, fordi jeg følte, jeg havde været tæt på at være ude, fortæller hun.  

Godt tilpas i Beredskabsstyrelsen

Som 18-årig blev Martha student fra Egå Gymnasium lige uden for Aarhus. Der var stadig flere år til, at hun aldersmæssigt var kvalificeret til at søge ind til politiet. Hun ville give sig selv bedre forudsætninger til den dag, og derfor søgte hun Beredskabsstyrelsens ni måneder lange værnepligt.

Hun rykkede fra Aarhus til Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning. Under sin værnepligt fik hun meget erfaring med blandt andet brandslukning, førstehjælp og lastbil- og motorcykelkørsel. Værnepligten var en succesoplevelse for hende.

- Jeg klarede gymnasiet fint, men det skulle jeg kæmpe for. Det var ikke én ting, som jeg bare var virkelig god til. Da jeg begyndte i Beredskabsstyrelsen, var jeg pludselig hende den virkelig gode. Det var en ny følelse, og det føltes utrolig godt. Da gik det op for mig, at det var den rette vej for mig, fortæller Martha. 

Nervøsiteten driller

De har været i gang med den fysiske prøve i tre timer. Øvelse for øvelse. Det svimler for øjnene nu, og benene dirrer. Martha hiver efter vejret, og hendes hænder ryster, mens hun åbner sin vandflaske. Hun står uden for på Ryes Kasernes løbebane. Blæsten bider, og støvregnen falder tungt. Hun mærker ikke kulden, for hun har netop passeret målstregen efter seks runders løb på løbebanen. 2400 meter. Det var den sidste fysiske øvelse ud af i alt seks til politiets optagelsesprøve. Hun kan slappe af nu, indtil resultaterne kommer om 30 minutter. 

- Jeg er ret sikker på, at jeg har bestået alle øvelserne. Og det er egentlig gået ret fint. Jeg er bare træt af, at jeg blev så nervøs, fordi prøven betyder virkelig meget for mig. Normalt har jeg ingen problemer med at nå de 160 cm. længdespring. I dag var det ved at få mig ud af prøven, fortæller Martha efter sidste øvelse. 


Der er stor forskel på, hvor langt aspiranterne kan springe. Mændene får karakteren 12, hvis de springer længere end 255 cm., mens det for kvinder er mere end 205 cm. Karakteren 02 udløses for henholdsvis 210 cm. for mænd og 160 cm. for kvinder.

Fra værnepligtig til holdleder

Efter sin værnepligt blev hun opfordret af hendes leder til at søge ind på holdlederuddannelsen i Beredskabsstyrelsen. Hun skulle egentlig flytte sammen med en veninde og på ferie med familien, fordi planen var, at hun skulle ud af styrelsen efter værnepligten. Hun tog alligevel springet, sendte en ansøgning og klarede optagelsesprøven med bravour.

Planen om at flytte i lejlighed blev udskudt, og ferien aflyst, og få dage efter startede hun på holdlederuddannelsen. Hun fik ved flere lejligheder ansvar for de værnepligtige. Det ansvar har gjort hende handlekraftig, ansvarlig og selvsikker, forklarer hun. Men politidrømmen trak stadig, og efter uddannelsen, stoppede hun i Beredskabsstyrelsen i december 2016. 

Martha er her iklædt sin uniform fra værnepligten i Beredskabsstyrelsen. Billedet er taget i Herning på Beredskabsstyrelsen Midtjylland, der var Marthas hjem i de ni måneder, hun var i værnepligt.

Højskole med fokus på politiet

Et halvt år efter hun stoppede i Beredskabsstyrelsen, søgte hun ind på Aalborg Sportshøjskole, hvor de har linjen ”Folk i uniformer” med fokus på politiets optagelsesprøve. Martha Malloul fik øvet alle aspekter af optagelsesprøven og fik samtidig en større viden om politiet som institution og arbejdsplads.

Hendes oprindelige plan var at søge ind på politiets basisuddannelse lige efter højskoleopholdet i december 2017. Desværre fik hun skadet sit knæ, og det betød, at hun måtte udskyde politiets optagelsesprøve et år.

- Da alt spillede, og min fysik var på toppen, fik jeg en skade. Jeg var SÅ klar til at søge ind og komme i gang. Det ramte derfor ret hårdt, at jeg skulle vente et helt år mere, fortæller hun.

Hun har brugt 2018 på at træne sig selv op igen efter sin skade. Det har været krævende, men hun fortæller, at hun har opbygget et niveau, hvor hun er fysisk stærkt nok til at klare prøven. 

Et skridt tættere på politidrømmen

Udmattede efter øvelserne sidder alle ansøgerne på gymnastiksalens gulv og venter på deres resultater. Nummer efter nummer bliver råbt op af instruktørerne.

”Nummer 22!”, råber en af de kvindelige instruktører ud i salen. Martha bevæger sig med hastige skridt op mod hende. I hænderne står hun med Marthas resultater. De gennemgår prøven øvelse for øvelse. Hun er bestået med middel karakter.

-Du skal have særligt fokus på længdespring, forklarer instruktøren.

Martha er lettet over, at hun kom igennem første del, og forklarer, at hun er opsat på at blive endnu bedre:

- Jeg er faktisk ikke i tvivl om, at jeg kan træne mig op, så jeg bliver endnu bedre til de forskellige øvelser. Jeg vil gøre det godt på skolen, så det er motivation i sig selv, fortæller hun.

Efterfølgende har hun bestået sine danskprøver og er nu inviteret til optagelsesprøve nummer to. Nu er hun ét skridt nærmere drømmen om at blive politibetjent.