facebook twitter

Brexit-kaos rammer et nødlidende engelsk politi

Om ganske få uger forlader Storbritannien EU. I skrivende stund er det stadig uvist, om det bliver med eller uden en Brexit-aftale, som kan lette overgangen. Politiet planlægger med det værst tænkelige scenarie: At der kommer en ”hård” grænse mellem Nordirland og Irland, at der bliver månedlange trafikpropper ved havneovergangene, og at der opstår mangel på fødevarer og medicin, hvilket vil give grobund for hamstring, tyverier og overfald.
Engelsk politi er skåret ind til benet. Antallet af politifolk er faldet drastisk, og der må prioriteres hårdt i kerneopgaverne. Samtidig er kriminaliteten opadgående. Politifolkene er pressede og rammes nu også af Brexit. Det betyder blandt andet et farvel til vigtige EU-efterforskningsværktøjer, ligesom politiet forudser et ekstra travlt forår på grund af det kaos, der formentlig følger i kølvandet på Storbritanniens exit af EU.
  25/2-2019

Bannere med slagord om Brexit, Union Jack og det blå EU-flag stikker op mellem demonstranterne foran det britiske parlament. Det er en tirsdag i januar, og premierminister Theresa May skal denne aften forsøge at opnå politisk flertal for en ny Brexit-plan med EU. Politifolk fra Metropolitan Police, med klassiske Bobby-hjelme på hovedet, holder ro og orden med et professionelt smil og en venlig vejforklaring til en forvildet turist.

På overfladen ser det hele tilforladeligt ud, men hér – blot få uger før Brexit – er de britiske politifolk fyldt med frustrationer og spørgsmål. Ingen ved, hvad der kommer til at ske. Om der kan forhandles en acceptabel overgangsaftale hjem, eller om briterne – og dermed også politiet – kastes hovedkulds ud af EU-samarbejdet.

- Vi prøver at forberede os så godt som overhovedet muligt, men det er meget svært, når alt svæver i det uvisse, siger Simon Kempton, der er medlem af hovedbestyrelsen i The Police Federation of England and Wales, som organiserer omkring 120.000 politifolk.

Gennem et år har Kempton, der selv er politiuddannet, arbejdet intenst med Brexit i forsøg på at dæmme op for konsekvenserne for politiet, når EU-medlemskabet forsvinder. Håbet er blandt andet at bevare en tilknytning til Europol og Eurojust a la den ordning, som for eksempel Norge har. 


Simon Kempton kan ikke få øje på nogle politimæssige gevinster ved, at Storbritannien forlader EU-samarbejdet.

Ingen gevinster ved EU-exit

- Brexit er en demokratisk beslutning, som vi naturligvis respekterer. Men rent politimæssigt er der overhovedet ingen gevinster ved, at Storbritannien forlader EU. Tværtimod. Vi har nydt godt af et europæisk politisamarbejde. Nu får de kriminelle lettere spil. Vi står umiddelbart til at miste omkring 40 europæiske efterforskningsværktøjer, herunder Schengen Information System (SIS) og Den Europæiske Arrestordre. Som det ser ud nu, har vi ingen alternativer at sætte i stedet. Tidshorisonten er alt for kort, siger Simon Kempton.

Britisk politi benytter arrestordren omkring 1.500 gange årligt, og i 2017 slog de oplysninger op i SIS-databasen hele 539 millioner gange.

- Selvom vi nok stadig vil nyde tillid blandt de andre europæiske politistyrker, når vi ikke længere er et EU-land, er det desværre ikke nok, hvis lovgivningen fremadrettet vil hindre os i at dele vigtige efterretninger, forklarer Simon Kempton.

- Lige nu ved kollegerne ikke, hvad de skal gøre dagen efter Brexit, hvis de står med en europæisk statsborger, som er efterlyst… Hvad er den nye procedure? Der er jo helt uholdbart, fastslår han. 

Planlægger efter det værst tænkelige

Fagbladet DANSK POLITI møder Kempton på en klassisk engelsk pub nær ved det engelske parlament. Han kommer drønende fra endnu et møde, hvor politiforbundet har forsøgt at løbe svar hjem til medlemmerne. Men igen forgæves.

På kort sigt planlægger politiet derfor med det værst tænkelige scenarie: At der kommer en ”hård” grænse mellem Nordirland og Irland, at der bliver månedlange trafikpropper ved havneovergangene, og at der opstår mangel på fødevarer og medicin, hvilket vil give grobund for hamstring, tyverier og overfald.

- Et sådant scenarie er desværre ikke urealistisk, og det vil kræve store mængder af politiressourcer og udlån af politifolk mellem de regionale styrker. Problemet er bare, at politiet i forvejen mangler folk, og den almindelige kriminalitet hører jo ikke op på grund af Brexit. Det kommer til at gå hårdt ud over politifolkenes arbejdsmiljø. Minimum 13 styrker har allerede nedlagt forbud mod, at der planlægges ferie en måned efter Brexit. I forvejen er det svært for vores medlemmer at få familielivet til at gå op, nu bliver det endnu sværere, siger Simon Kempton med ansigtet i alvorlige folder. 

Styrken falder – kriminaliteten stiger

Der er da heller ikke meget at smile over, hvis man ser på, hvordan vilkårene for politiarbejdet har udviklet sig gennem det seneste årti i England og Wales, der udgør en samlet jurisdiktion, men samtidig er et kludetæppe af ikke mindre end 43 regionale politistyrker.

Besparelser er rullet hen over den offentlige sektor – inklusiv politiet. Det har blandt andet betydet 21.000 færre politifolk i England og Wales siden 2010 - faktisk har styrken ikke været mindre siden begyndelsen af 1980’erne. Det skal holdes op mod, at befolkningen i samme periode er vokset, og at kriminaliteten er blevet mere kompleks og global i form af for eksempel cybercrime, menneskehandel og terror. Der er også sket en stigning i de fleste andre kriminalitetsformer. Antallet af drab steg med 14 procent i England sidste år. Politiet registrerede 39.332 knivangreb, hvilket er en stigning på 12 procent. Voldtægter steg med 21 procent, og der blev begået 22 procent flere røverier. Også episoder med stalking, chikane og brud på den offentlige orden er opadgående. 

Oprustning mod terror – det nære glemmes

Flere politifolk, herunder højtstående ledere, har i engelske medier påpeget, at der er en klar sammenhæng mellem besparelserne i politiets budgetter og den stigende kriminalitet, samfundet oplever. De midler, som regeringen i de seneste år har bevilget til politiet, er nemlig primært gået til at opruste mod terror, organiseret kriminalitet, menneskehandel og cybercrime. Det blev slået fast i en national rapport i efteråret, og det er et billede, som chief constable Dave Thompsen fra West Midlands Police kan nikke genkendende til:

- Kerneopgaverne – at besvare opkald, rykke ud til hændelser, efterforske samt det nære, præventive arbejde – er blevet nedprioriteret i en sådan grad, at det er uholdbart, og det risikerer at skade befolkningens tillid til politiet, advarede han i medierne. 


Arbejdsmiljøet i engelsk politi er under pres. Der er for få hænder til for mange opgaver. Alene i Metropolitan Police stopper 1.400 politifolk om måneden, fordi de går på pension, siger op eller bliver afskediget. For bare at erstatte dem kræver det 14.000 ansøgere til politiuddannelsen, da kun én ud af 10 består optagelseskravene.

Efterlyser en reel investering

Politiet i England og Wales får tilført ressourcer dels fra staten, dels fra lokale skatteopkrævninger.

I marts sidste år meldte det britiske indenrigsministerium ud, at politiet i 2018/2019 vil få tilført ekstra 460 millioner engelske pund, hvilket svarer til omkring 3,9 milliarder danske kroner.

Men den uafhængige organisation Fullfact, som har specialiseret sig i at fakta-tjekke politiske udmeldinger og historier i medierne, fastslår, at det er en sandhed med modifikationer.

Politistyrkerne får kun del i de penge, som opkræves ekstra i lokale skatter, svarende til knap 2,4 milliarder kroner. Når der er trukket prisstigninger, inflation med videre fra, er der reelt kun tale om en stigning i ressourcerne på én procent. Det skal stilles op mod de samlede 19 procents budgetnedskæringer, politiet har oplevet gennem de seneste 10 år.

- Der er mere tale om flotte ord end en reel tilførsel af ekstra ressourcer. Og det er slet ikke nok til at få politiet og samfundet på rette kurs igen. Regeringen skal investere samme beløb i politiet som tidligere. Vores teknologi halter håbløst bagefter, og antallet af politifolk skal øges, førend enderne igen når sammen, og kriminalitetskurven kan knækkes, siger Simon Kempton fra The Police Federation of England and Wales.

Han glæder sig dog over, at politiet stadig nyder befolkningens tillid. Det viser en nylig undersøgelse.

- Jeg tror, befolkningen har en forståelse af, at vi gør, hvad vi kan for de ressourcer, vi får stillet til rådighed. I stedet er befolkningen begyndt at efterlyse, at regeringen afsætter flere ressourcer til politiet. 

Svigt af borgerne og ingen at læsse af på

Den faglige stolthed hos politiet er da også sat på en hård prøve, og der skal løbes stærkt som aldrig før. Eksempelvis er håndteringen af psykisk syge blevet en meget ressourcekrævende opgave for politiet som følge af besparelser i psykiatrien.

En rapport fra 2018, udarbejdet af det statslige tilsyn for politi- og brandvæsen i England og Wales, konkluderer, at over halvdelen af psykiske patienter, der har brug for en indlæggelse, bliver bragt til hospitalet med en patruljevogn og ikke en ambulance. Og hvert fjerde opkald til landets største politistyrke, Metropolitan Police, drejer sig om hændelser med psykisk syge.

Simon Kempton nikker genkendende til, at politiet har alt for travlt – også med opgaver, som ikke burde ligge hos politiet.

- I beredskabet når du kun lige ud til en opgave, før du sendes videre til den næste, fordi den ikke kan vente. Det føles som et kæmpe svigt over for de mennesker, som politiet alligevel ikke har tid til at hjælpe. Vi får også flere enmandspatruljer. Det går ud over politiarbejdet, for når du kører alene, er du forståeligt nok ikke så villig til at sætte dig selv i farlige situationer. Det går også ud over arbejdsmiljøet. Det er mere risikofyldt at køre alene, og du har ikke en makker at læsse af på efterfølgende, hvis du har været sendt ud til noget psykisk belastende – for eksempel et barns selvmord. Tidligere havde vi et stærkt sammenhold blandt kollegerne, men det slår revner, nu hvor de sjældent tilbringer tid sammen, fortæller Simon Kempton. 


Besparelser er rullet hen over den offentlige sektor – inklusiv politiet. Det har blandt andet betydet 21.000 færre politifolk i England og Wales siden 2010

Efterforskere søger væk

Også på efterforskningsområdet mærker man, at politiet har fået skåret en stor luns af budgettet gennem det seneste årti. Det er blevet svært at rekruttere efterforskere.

- Det har vi aldrig oplevet før, men det skyldes, at de altid er bagefter med sagerne, selvom de arbejder nonstop på bekostning af deres familieliv. Efterforskerne tvinges til at haste sagerne igennem, hvilket øger risikoen for at begå alvorlige fejl, og det kan i sidste ende resultere i en fyreseddel. Så arbejdsvilkårene er under al kritik, beskriver Simon Kempton. 

Kritik af privatiseringsbølge

En anden bekymring hos politiforbundet er, at der sker en stigende privatisering af politiets opgaver under den nuværende konservative regering. De store besparelser på budgetterne, som politiet og andre offentlige institutioner har oplevet i de seneste år, er sket som følge af den økonomiske resignation efter finanskrisen i 2008. Men ad bagdøren er også fulgt privatiseringer fra politisk side. Eksempelvis inden for bemandingen af politiets alarmcentraler og transport af varetægtsfængslede. Kvaliteten i opgaveløsningen har langt fra været imponerende, fortæller Simon Kempton.

- Firmaerne leverer en dårlig vare, fordi de alene fokuserer på at skabe profit. De ansætter folk på nogle dårlige kontrakter, og det tiltrækker de forkerte typer. I flere tilfælde er det endt med, at politiet må ind og rydde op efter det private eventyr – og den offentlige regning ender med at blive højere, end hvis man havde undladt at privatisere opgaverne, fortæller Simon Kempton. 

Privat politikorps

Politiets forringede vilkår – og dermed hårde prioriteringer i opgaverne – har desuden skabt grobund for flere private foretagender, som går politiet i bedene.

Nyeste skud på stammen er et privat politikorps i London, der består af tidligere politiassistenter og efterforskere. De tilbyder blandt andet lokal patruljering i velhaverområder, drabsefterforskninger – hvis politiet har givet fortabt, hjælp i sager vedrørende forsvundne personer, røveri, tyveri, voldtægt, afpresning og stalking.

- Problemet med den øgede privatisering er, at man ender ud med at få et todelt politi, som kun er til gavn for de rige. Regeringen burde i stedet investere tilstrækkeligt med penge i politiet til, at vi kan løfte opgaverne tilfredsstillende, og alle borgere, uanset indkomst, får den samme service, mener Simon Kempton. 

Stor rekrutteringsopgave

Alene i Metropolitan Police stopper 1.400 politifolk om måneden – enten fordi de går på pension, siger op eller bliver afskediget. For blot at erstatte dem og opretholde status quo, kræver det 14.000 ansøgere til politiuddannelsen, fordi kun én ud af 10 består optagelseskravene.

- Oveni kommer behovet for at øge politistyrken i England og Wales med 1.000-2.000 politifolk om året. Det vil bringe os tilbage til vores oprindelige styrketal i løbet af 10 år. Kombineret med en bedre it-understøttelse vil det være vejen frem til et trygt samfund, hvor de kriminelle har svære kår. Sådan er det desværre ikke i dag, konstaterer Simon Kempton.

Men trods hårde arbejdsvilkår og relativt lave lønninger – en police constable med fem års anciennitet tjener, hvad der svarer til 20.500 kroner om måneden – har politiet faktisk ikke svært ved at tiltrække ansøgere.

- For mange er det stadig en drengedrøm at komme ind i politiet. Det nyder vi godt af. Men der skal ske forbedringer af arbejdsvilkårene nu, for kollegerne er ved at miste gnisten og lysten til at ”gå den ekstra mil”. Er engagementet først forsvundet, så har vi for alvor et problem, fastslår Simon Kempton. 


En police constable med fem års anciennitet tjener, hvad der svarer til 20.500 kroner om måneden.

Mange spørgsmål – få svar

Ved nabobordet i pubben, hvor DANSK POLITI møder Kempton, sidder en gruppe kvinder, der har deltaget i Brexit-demonstrationen foran det britiske parlament. Badgene på deres tøj afslører, at de er såkaldte ”leavers”. De vil ud af EU – ”deal or no-deal”. Få uger før Storbritanniens exitdato – den 29. marts – er der stadig ingen, der ved, hvordan det ender.

Som nævnt forbereder politiet sig på det værste – og måske med rette. Men værst af alt er usikkerheden.

Hvordan skal politiet planlægge sin indsats i dagene og månederne efter Brexit, når man kun kan gisne om udfaldet og reaktionerne? Og hvordan vil det på lang sigt påvirke politiets muligheder for at fange kriminelle, når et tæt EU-politisamarbejde ikke længere inkluderer Storbritannien? Vil bureaukratiet spænde ben for en effektiv efterforskning? Vil man kunne beskytte britiske statsborgere lige så godt som tidligere?
Spørgsmålene er mange.