facebook twitter

Udsendte politifolk skal være knalddygtige og skarpe

Dansk politifolk er udsendt til missioner flere steder i verden. Der stilles stadig større krav fra de internationale missioners side til ledelseskompetencer og uddannelse.
Rammerne omkring internationale udsendelser af politifolk er blevet professionaliseret og målrettede. Der stilles helt nye krav, og som dansk politiuddannet er man i dag i hård konkurrence om stillingerne med fagligt og akademisk stærke politifolk fra hele Europa. I det hele taget kræver missionerne stadig mere strategisk tilgang og ledelsesbaggrund.
- Man skal være knalddygtig og skarp, og vi gør vores for at uddanne og forberede de danske politifolk, som søger. De får nogle meget store kompetencer, som også kan bruges karrieremæssigt i Danmark, fortæller Flemming Bech, sektionsleder for området i Rigspolitiet. Han ærgrer sig over, at så få politiledere i Danmark søger om udsendelse.
  17/9-2018

Danske politifolk har efterhånden gennem flere generationer været sendt ud i verden for at undervise eller skabe fred, som led i internationale, politiske dagsordener. Fra voldsomme og skarpe missioner som i Afghanistan, Mali og Irak til roligere og mere langsigtede og strategiske som i Ukraine og Georgien.

P.t. arbejder 24 danske politifolk således som udsendte fordelt på 12 forskellige missioner, og i regi af henholdsvis EU, FN og Organisationen for samarbejde og sikkerhed, OSCE.

De er fordelt på 11 uchargede og 13 ledere. 19 er mænd, og fem er kvinder.

Meget er dog sket, siden de første politifolk blev sendt ud. Setuppet er et helt andet, meget strategisk og stiller store krav til den enkelte.

Udsendelse på en international mission er blevet en karrierevej, som i stigende grad målrettes ledere, og som indebærer moduluddannelse, tests og skarp konkurrence om stillinger med politifolk fra andre europæiske lande.

- Det er absolut ikke givet, at man kan komme ud eller får en stilling på en mission. Det kræver opkvalificering og efteruddannelse, samt at man lever op til en række krav og beståede tests og ikke mindst, at man kommer gennem en jobsamtale med et internationalt ansættelsesudvalg. Vi er faktisk i skarp konkurrence med en række andre europæiske politistyrker, som er blevet både dygtigere og meget veluddannede. Missionerne søger ekspertise på højt niveau, fortæller Flemming Nørregaard Bech, der er sektionsleder for sektionen for international kapacitetsopbyggelse i Rigspolitiet.

Han har oplevet, at danske politifolk er mødt op til en samtale med en tro på, at deres danske uddannelse og skolelærdom kunne bane vejen.

- De er gået skuffede derfra. Det kræver faktisk stor forberedelse og viden om international politik, EU og meget andet, siger han.

 

Nye karriereveje

Flemming Bech har selv været udsendt flere gange siden 1994, og har desuden besøgt alle missioner. Ifølge den 60-årige sektionsleder er nøgleordet for arbejdet i dag ”strategisk”. De politifolk, som dansk politi sender ud, skal helst have ledererfaring eller -ønsker, og skal kunne begå sig i et internationalt miljø, hvor beslutninger og arbejdsgange er anderledes end i Danmark. Missionerne efterspørger viden og lederskab, og det kræver dokumentation.

- Til gengæld giver missionsarbejdet nogle meget brugbare og store kompetencer. Det er en af de nye karriereveje i dansk politi, hvor man får værktøjer, strategisk forståelse og et stort netværk. Alle dele er vigtige både ude på missionen og hjemme i en dansk politikreds, fortæller han.

 

 
Ukraine er blevet den måske vigtigste politimission siden oprettelsen i 2014. I princippet skal politifolkene hjælpe med at bygge en demokratisk sikkerhedssektor op, så landet ikke kollapser som fejlslagen stat.

Bedre styr på udsendelser

Der er efterhånden kommet godt styr på rammerne omkring de internationale udsendelser. Dels ved at samle det hos sektionen for international kapacitetsopbyggelse i Rigspolitiet, dels ved at lave nogle grundige forløb omkring udvælgelse, tests, psykologsamtaler og uddannelse. Professionaliseringen er sket i tæt samarbejde med Politiforbundet, blandt andet således at der er faste koncepter for sikkerhed, klare lønforhold, og før-under-efter forløb, der følger og samler op på den udsendte samt forebygger, at hjemvendte bliver ramt af PTSD. 

Samtidig er der tæt dialog mellem Rigspolitiet og Udenrigsministeriet.  Det er nemlig Udenrigsministeriet, der i princippet bestemmer, hvor mange politifolk Danmark skal bidrage med til missioner og også i hvilke lande. Tidligere blev det måske besluttet uden at tage den politi-
faglige vurdering i ed og uden forståelse for det arbejde, som politifolkene skal udføre. I dag lytter man og har en løbende dialog.

- Politiets indsats bygger jo på nogle politiske ønsker. Det er rart, hvis der er en sammenhæng mellem de to og en forståelse for, at man løfter samme projekt. Politikerne skal også vide, hvad vi kan levere, og hvad der ikke giver mening. Vi er som oftest selv ude og vurdere missionerne, inden vi sender folk afsted, fortæller Flemming Bech.

 

Langsigtet og internationalt tankesæt

Som udsendt står man altså på skuldrene af den danske udenrigspolitik, som igen ofte er tæt knyttet sammen med arbejdet i EU.

Det er eksempelvis tilfældet i Ukraine, hvor EU arbejder langsigtet og strategisk på at styrke demokratiet og tillid-
en til myndighederne i et land, som Rusland samtidig forsøger at destabilisere, og hvor borgerkrigen raser i den yderste østlige del.

Et land, hvor politiet traditionelt forbindes med korruption, magtmisbrug og bruges som den aktuelle magthavers forlængede arm, og hvor politiet så sent som i 2014 skød og dræbte adskillige demonstranter under oprøret mod den russisksindede præsident Viktor Janukovic.

- De politifolk, som er udsendt til missionen i Ukraine, skal kunne tænke langsigtet og internationalt. Det er meget politisk, og de skal begå sig mellem svenskere, italienere og en lang række andre nationaliteter, samtidig med at de skal tage hensyn til demokrati og politiske dagsordener. Det er meget meningsfuldt, men det stiller også store krav, fordi løsningerne og kommandovejene er nogle andre, end vi kender hjemmefra, fortæller Poul Engebjerg Bejer, der er specialkonsulent i sektionen for international kapacitetsopbyggelse, og selv tidligere udsendt i Kosovo og Afghanistan.

 
I Ukranie hjælpe danske politifolk med rådgivning af lokale myndigheder og samfund og underviser desuden i dialog- og indsatskoncepter. Her er det den danske kontingentleder, Verner Pedersen, (nr. 3 fra venstre) sammen lokale politifolk og politikere. 

For få ledere søger

Begge kunne godt ønske sig, at en karriere som udsendt blev en større del af tankesættet blandt chargerede danske politifolk.

Til trods for at internationale missioner er prioriteret, har det nemlig ikke bundfældet sig ude i kredsene.

Således har kun én ny politileder søgt på opslag i 2018.

- Vi har åbenbart problemer med rekrutteringen i ledergruppen. Vi kan dårligt skaffe nok uchargerede specialister, blandt lederne er det endnu sværere, siger Flemming Bech.

Og da det primært er politifolk fra ledergruppen, som fremover vil blive efterspurgt, er det et problem.

Dansk politi skal helst have en pulje på cirka 30 politifolk på venteliste til internationale missioner. Det kniber allerede.
Den manglende søgning undrer både Flemming Bech og Poul Bejer. I landene omkring os står politiledere nemlig i kø for at komme ud og tilegne sig kompetencer fra internationale missioner.

- Det kan være en væsentlig og vigtig karrierevej. Vi vil rigtig gerne have nyudnævnte ledere og ledertalenter til at søge. De får nemlig kompetencer med sig, som dansk politi skal bruge. De styrker også vores image og mulighed for at sætte fingeraftryk uden for landet. Vi skal derfor have fundet frem til, hvordan vi får flere ledere til at  søge, siger de.

- De politifolk, vi får hjem fortæller generelt, at det har været enormt spændende, at de er blevet udfordret, og at de har lært meget. De kommer hjem med meget i posen, fastslår Flemming Bech og Poul Bejer.

 

Ventetiden er lang

En del af forklaringen kan være virkeligheden ude i kredsene. Officielt kan internationale missioner måske være prioriterede, men ude i kredsene kan det måske ikke opleves som karrierefremmende, hvis man først skal sendes væk fra kredsen på uddannelse og derefter stå på standby i et til tre år, hvor man venter på at blive sendt ud.

Det er nemlig tidsrammen. Kredsen ved dermed ikke, hvornår de råder over en leder eller uchargeret, også selvom de ikke har nogen udgifter i forbindelse med den pågældende. Alle kredse får nemlig betaling fra centralt hold i forbindelse med puljen af internationalt udsendte.

Dertil kommer måske en ånd af Jantelov, nemlig at udsendte ikke skal tro, de er noget, og at mens de har solet sig og tjent skattefrie penge, så har alle andre derhjemme slidt for at løfte sager til den samme ”lave” løn. Hvilken gavn har de haft af, at en kollega har været udsendt? Det har kun betydet færre hænder til samme mængde arbejde.

Ovenstående er karikeret og sat på spidsen, men også udsagn som ofte høres i dansk politi. Hverken Flemming Bech eller Poul Bejer vil udtale sig om den problematik.

De er dog enige om, at udsendelse kan betyde afsavn og være svært familiemæssigt, også i forhold til omgivelserne.

- Familiemæssigt kan det selvfølgelig være svært, at der går mange, mange måneder fra, at man har taget beslutningen om at blive udsendt, til det faktisk kan ske. Det betyder, at alt står på standby i en lang periode, siger Poul Bejer.

 

 
Missioner i Afrika i FN-regi har gennem flere år haft danske politifolk blandt de udsendte.

Målrettet uddannelse

I Rigspolitiet arbejder man målrettet på at gøre udsendelse mere attraktivt og samtidig sikre den bedste uddannelse, samt at politifolkene ved, hvad de går ind til og har den rette mentale tilstand.

Når en politiuddannet søger at blive udsendt, skal vedkommende først bestå en engelsktest. Derefter er der samtaler med en psykolog. Er begge dele gået godt, så sendes ansøgeren på 12-ugers uddannelse, herunder på internatkursus i Vejle.

Der er tale om tre diplomuddannelser og uddannelse i ledelse og projektledelse, som også giver 20 point på den internationale etcs-skala.

- Det er en krævende uddannelse, men ingen er faktisk dumpet endnu. Vi får også meget positive tilbagemeldinger fra deltagerne, siger Poul Bejer.

 

Tæt kontakt til Danmark

Først når diplomuddannelsen er gennemført og bestået, kan politifolk søge stillinger og står således på en venteliste, indtil der kommer opslag, der flugter med deres profil.

Det kan tage år.

Det er et vilkår, som gør alt lidt sværere. Derfor betyder samtaler, psykologsamtaler og forberedelse også meget i starten af forløbet, så den enkelte politiansatte ved, hvad han eller hun går ind til.

- Det er vigtigt, at de ved, hvad der sker, og føler sig i gode rammer. Det gælder også på missionerne, hvor vi mindst én gang om året besøger dem. På de farligere missioner er det to gange om året, og det også med deltagelse af en psykolog og Politiforbundet. Simpelthen for at løse problemer, sikre at de får hjælp og kan blive orienteret om alt, hvad der sker derhjemme og få svar på deres spørgsmål. De skal stadig mærke, at de er en del af dansk politi, og at vi passer på dem, siger Flemming Bech.

 

Mangler samlet afsnit for alle udsendte

Selvom der i stigende grad er fokus på udsendelse og uddannelse, og arbejdsgangen er blevet professionaliseret, så falder danske politifolk i udlandet stadig mellem tre stole.

I sektionen for international kapacitetsopbyggelse har de overblikket over missionerne.

Men politifolk, der er udsendt til henholdsvis Europol eller Frontex, sorterer under NEC eller NUC.

Det gør, at der mangler det fulde overblik og også den røde tråd i forhold til de politifolk, som arbejder i internationalt regi.

- Vi har fået styrket og koordineret alle arbejdsgange, men vi bliver også tit mødt af undren fra Udenrigsministeriet, fordi vi ikke har det fulde overblik eller ikke kan svare dem på deres spørgsmål, men må henvise til forskellige andre afdelinger. Det ville være ønskeligt med et samlet internationalt afsnit. Ikke bare for overblikkets skyld, men også rent uddannelses- og aftalemæssigt, siger Flemming Bech.