facebook twitter

Uddannelsesbetjente og vejledere

Det går stærkt med at uddanne politielever i landets beredskaber. Der er pres på vejlederne og på ressourcerne. DANSK POLITI har interviewet to uddannelsesvejledere om arbejdet, og en uddannelsesleder om udfordringen.
  18/9-2018

Nina: Fedt at se eleverne udvikle sig


Til tider er det en hård tjans, men det er givende, og man udvikler også sig selv. Det er helt klart anbefalelsesværdigt at påtage sig opgaven som uddannelsesvejleder. Sådan lyder det fra Nina Christensen fra Københavns Vestegns Politi, der har været vejleder siden 2016.

Nina Christensen blev ”prikket” til opgaven som uddannelsesvejleder, da hun med eksamensbeviset i hånden vendte retur til Københavns Vestegns Politi i 2016. Men var hun ikke blevet bedt om at være vejleder, havde hun selv meldt sig, for hun ville gerne være med til at uddanne sine kommende politikolleger.

- Jeg havde jo selv lige været dér og havde en god idé om, hvad man har brug for at vide som elev, siger Nina Christensen.

Hun lagde ud som 2. vejleder. Det vil sige, at hun var vejleder de sidste seks uger af politielevernes 12 ugers praktiktid med fast vejleder, mens en mere erfaren kollega tog sig af de første seks uger.

I dag udfylder Nina Christensen rollen som 1. vejleder.

- Som uddannelsesvejleder bruger man enormt meget tid på at sikre, at eleven er mentalt parat til opgaven. Det kan være, når man er på vej ud til et færdselsuheld eller til en dødfunden. Hvad kan eleven forvente at se, hvad skal eleven gøre og så videre. Alt det taler man om forinden i patruljevognen, samtidigt med at man som vejleder måske kører udrykningskørsel. Man er på hele tiden, og det kan godt være hårdt, for eleverne stiller hele
tiden mange spørgsmål. Men jeg har jo selv været
dér og har selv spurgt en masse, og der er også én, der har brugt tid og kræfter på at lære mig op, siger Nina Christensen.

 

Forventningsafstemning og åbenhed

I Københavns Vestegns Politi har man for nyligt nedsat en projektgruppe, bestående af såvel rutinerede som urutinerede vejledere, politielever samt kolleger fra Vagtcentralen og Limagruppen. Sammen er de blevet enige om, hvad man gerne vil have, at kredsens elever lærer under deres praktiktid. Hver gang et nyt hold elever begynder i kredsen, holdes der nu et oplæg på hovedstationen fra henholdsvis ledelsen og fra projektgruppen om, hvad eleverne kan forvente. Det koncept fungerer rigtigt godt, mener Nina Christensen.

Hun har altid selv gjort en dyd ud af at være tilgængelig og i øjenhøjde med de elever, hun er vejleder for. Hun kontakter dem eksempelvis inden, de begynder i kredsen, og i begyndelsen af deres praktikmodul opfordrer hun eleverne til at møde en time før, vagten begynder, så de sammen i god ro og orden kan iføre sig føringsmidler og forberede mapper med diverse arbejdsdokumenter, som de skal have med i patruljebilen. Som vejleder kan hun heller ikke undgå at komme mentalt tæt på eleverne.

- Vi sidder jo sammen dagligt i næsten otte timer i en patruljebil over seks uger, og det bringer os tæt på hinanden. Men der skal også være en åbenhed mellem os, så vi kan fortælle, hvis vi for eksempel har problemer på hjemmefronten, og det er derfor, vi er lidt ved siden af os selv, Men den åbenhed kommer helt naturligt, siger Nina Christensen.

 

Vokser med opgaven

Når det går godt for Nina Christensens elever, får hun en stolt og glad fornemmelse indeni, for det er fedt at se eleverne udvikle sig og få succeser, forklarer hun. Omvendt har hun også været ude for, at en elev slet ikke kunne leve op til de krav, der blev stillet, og han valgte selv at afbryde sin uddannelse.

- Det kan være svært, når det bare ikke fungerer. Men det er også med til at udvikle dig som person og få dig til at vokse i rollen som vejleder. Jeg kan godt mærke, at vi indimellem får nogle meget unge kolleger mellem hænderne, men de vil jobbet så meget, og de forstår også, at alt ikke kan være blå blik hele tiden, og så tænker jeg, at det hele nok skal komme til at gå, siger Nina Christensen.

Hun er ikke i tvivl om at anbefale andre at springe ud i rollen som uddannelsesvejleder.

- Det giver så meget igen, fastslår hun.

______________________________________________

Thomas: Man bliver selvstændig af at være vejleder

  

Når man kører patrulje med helt grønne politielever, er det vejlederen, der sidder med al erfaring og alle svar i patruljevognen. Det giver hår på brystet, fortæller Thomas Schack fra Sydøstjyllands Politi, der har været uddannelsesvejleder i tre år. 

Det er en anderledes måde at arbejde på, når man er uddannelsesvejleder og kører med politielever. Især når man danner makkerpar med dem i de første seks uger af deres praktiktid. Al den erfaring, der findes i patruljevognen, er alene placeret hos vejlederen.

- Det betyder, at du skal finde alle løsningerne selv. Det kan være hårdt, men det gør dig også selvstændig. Du lærer at stole på dig selv og dine beslutninger. Det er en god fornemmelse, siger 31-årige Thomas Schack.

Han har gennem tre år været uddannelsesvejleder i Sydøstjyllands Politi, men stoppede lige inden sommerferien, fordi han fik mulighed for at blive hundefører.

Arbejdsglæden smitter

Thomas Schack havde været færdiguddannet i fire-fem måneder, da han blev spurgt, om han ikke ville være vejleder. Det skulle han lige tænke over, for han følte sig ikke helt klar til opgaven.

- Men det tror jeg aldrig, at man helt bliver. Man skal bare springe ud i det, og jeg endte da også med at sige ja, for jeg ville egentligt gerne, fortæller han.

En af goderne ved at være vejleder er, ifølge Thomas, at politilevernes arbejdsglæde smitter.

- Når man har været nogle år i faget, i en meget travl hverdag, kan man godt glemme, hvorfor politijobbet er så spændende. Men det er eleverne med til at minde dig om.

Der kan dog være stor forskel på, hvor godt man svinger med de forskellige elever, og det kan af og til føles som nogle lidt lange uger i patruljevognen med en elev. Men har man ikke så meget tilfælles rent personligt, fokuserer man mere på det faglige, og det er også fint nok, fortæller Thomas Schack.

Lidt for travlt

Sydøstjyllands Politi har skudt et nyt tiltag i gang, hvor uddannelseslederne holder en temadag for vejlederne. Det muliggør en fælles sparring, og at vejlederne bliver rystet sammen. Håbet er, at der på sigt kan blive tid til flere temadage hen over året.

I den sidste tid som uddannelsesvejleder oplevede Thomas dog, at kredsen fik mere og mere travlt med uddannelsesopgaven, fordi kredsen modtog et stigende antal elever. Vejlederne skulle evaluere flere, og den elevfri pause, man tidligere kunne tage som vejleder, var sværere at få.

- Der blev faktisk lidt for travlt. Det er en meget anderledes måde, man arbejder på som vejleder, fordi man er på hele tiden, og derfor har man behov for et pusterum, siger Thomas Schack.

Han håber, at der kommer mere ro på igen, siger Thomas Schack. Også fordi at vejlederrollen er så vigtigt. Selv satte han en stor ære i, at hans elever klarede sig godt.

- Det skulle jo gerne være sådan, at de elever, som har haft mig som vejleder, efterfølgende klarer sig godt i tjenesten, smiler han.

 

______________________________________________________

Mikkel: Ønsker uddannelsesbetjente


Opgaven med at uddanne politielever i kredsene er så vigtig, at der bør skabes mere opmærksomhed omkring vejlederrollen. En idé kunne være at have ”uddannelsesbetjente”, som man investerer en vis portion uddannelse i. Det foreslår Mikkel Bertelsen, der er uddannelsesleder i Midt- og Vestjyllands Politi.

Der er stor forskel på, hvordan politikredsene rekrutterer uddannelsesvejledere. Nogle gange kan det tangere tilfældigheder eller frivillig tvang, hvem der ender med at blive vejleder. Men det er en ekstrem vigtig opgave, der godt kunne tåle lidt mere opmærksomhed. Det mener Mikkel Bertelsen, der har været uddannelsesleder i Holstebro i Midt- og Vestjyllands Politi gennem syv år. Forinden har han selv været uddannelsesvejleder.

- Ligesom man har reaktionsbetjente, som har særlige uddannelsesdage, kunne man også have uddannelsesbetjente. Det ville skabe mere prestige og opmærksomhed om den supervigtige opgave, det er, at være vejleder. Det funktionstillæg, det udløser at være vejleder hos os, er mere et symbolsk skulderklap end en egentlig gulerod, mener Mikkel Bertelsen.

Han tilføjer, at man som uddannelsesleder i Midt- og Vestjyllands Politi skal have en diplomuddannelse, men det er ikke et krav, der gælder i alle politikredse.

Til gengæld får alle politielever på grunduddannelsen nu et kortvarigt kursus i at være uddannelsesvejleder. Det er både godt og skidt, mener Mikkel Bertelsen, for det kan signalere, at alle er lige egnede til opgaven og kan træde til med det samme, men sådan forholder det sig ikke. For at være en god vejleder skal ens politifaglighed være i orden. Man skal have gode sociale kompetencer, og det er en fordel, hvis man har en vis social status på stationen og er vellidt af de fleste, ridser Mikkel Bertelsen op.

- En vejleders fornemmeste opgave er at indføre eleverne i politifagligheden, i kulturen på stationen og i rutinerne. At kunne coache dem og vide, hvornår de er klar til næste skridt. Eksempelvis at tage føringen i løsningen af en opgave, siger Mikkel Bertelsen.

Flere yngre vejledere

I Midt- og Vestjyllands Politi foretrækker man, at vejlederne har et til to års erfaring i beredskabet, inden de skal have ansvar for elever. Men virkeligheden er i dag en anden, da tilstrømningen af elever er ekstra stor i disse år.

- Vi har for eksempel lige udpeget en kollega, der næsten lige har færdiggjort sin bacheloruddannelse, men han har nogle kvaliteter, som vi gerne vil benytte os af. Ulempen ved at benytte ret urutinerede kolleger er naturligvis, at de selv kan være i tvivl om mange ting. Omvendt er de så friske i tjenesten, at de elsker alt ved at være på gaden, og deres glæde er smittende. Eleven og vejlederen kan måske også bedre relatere til hinanden, vurderer Mikkel Bertelsen.

Udviklingsplan skal rette op på svagheder

Som vejleder skal man evaluere sine elever løbende og udarbejde en slutevaluering, når de første 12 uger er ovre. Herefter skal eleven ikke længere køre med en vejleder. Indimellem må en vejleder anbefale, at en elev kommer på en såkaldt udviklingsplan. Det er typisk, hvis eleven ikke er tilstrækkeligt stærk i sagbehandling – eksempelvis mangler forståelse for kronologi eller staver dårligt. Og så er der dem, der halter rent socialt. Det kan være i kommunikationen med borgerne eller internt, hvor de træder lidt forkert i forhold til kulturen. Hvis kredsen vurderer, at eleven ikke kan nå at udvikle disse færdigheder, inden vedkommende skal tilbage på Politiskolen, forlænges praktikopholdet med tre måneder. Det passer med, at eleven kan komme med næste hold tilbage på skolebænken.

- Eleven får en mentor eller en ny vejleder samt tilbud om nogle kurser, der kan forbedre danskkundskaberne, eller hvad der nu halter. Eleven skifter også station, så han/hun får en frisk start og ekstra chance. Vi vurderer så vedkommendes udvikling løbende. For langt de fleste hjælper det, fortæller Mikkel Bertelsen.

Han tilføjer, at politikredsen i øjeblikket oplever en stigning i antallet af elever, der kommer på udviklingsplaner. Men han kan ikke pege på en gennemgående årsag.

- Jeg synes, at de er på linje med tidligere elever, når vi modtager dem. Og ønsket om at arbejde i politiet, samt glæden ved det, er også den samme.