facebook twitter

Nordjysk læringsmiljø ”kørt over” af patrulje-distrikter

Responstiden falder i Nordjylland takket være nye køredistrikter, men utilfredsheden blandt uddannelses-vejlederne vokser til gengæld.
Først på året delte Nordjyllands Politi kredsen op i syv såkaldte patruljedistrikter. Hér skal der altid være mindst én patruljevogn på hjul i hverdagene. Formålet er at nedbringe responstiden – især i yderdistrikterne. Det er lykkedes. Men bagsiden af medaljen er et forringet læringsmiljø for politieleverne. Flere praktikvejledere overvejer at stoppe, fordi de ikke længere kan stå inde for kvaliteten. Ledelsen er åben over for løsningsforslag, men distrikterne er kommet for at blive, lyder det.
  20/9-2018

Afstandene er store i Danmarks nordligste politikreds. Derfor kan det være en udfordring at give en ensartet politibetjening til alle. Herunder en responstid i yderområderne, som er rimelig.

- Men alle borgere skal kunne regne med os. Hvis de mister den tro, undergraver det tilliden til politiet, og det er det værste, der kan ske, siger chefpolitiinspektør i Nordjyllands Politi, Karsten Vestergaard Hansen.

Derfor indførte politikredsen i februar i år syv patruljedistrikter, som skal sikre, at der altid er politi i området, også selvom man bor langt fra en af kredsens fire patruljecentre, der er placeret i Aalborg, Hjørring, Frederikshavn og Hobro.

For beredskabet betyder de nye distrikter, at der i hverdagene (søndag til torsdag) kører en ”tidlig” patrulje af sted fra patruljecentrene og ud i distrikterne – for først at vende snuden tilbage otte timer senere. Vagterne hedder 6-14, 14-22 og 22-06. Dog er nattevagten reduceret til kun at dække fire af patruljedistrikterne på grund af færre opgaver om natten.

Den nye praksis har været en succes i forhold til at nedbringe responstiden i yderdistrikterne. Der er skåret et par minutter af i Vesthimmerland og Jammerbugt, og strategien er, at responstiden skal endnu længere ned end de nuværende 17-18 minutter.

 

Foreningsformand Poul Buus frygter, at Nordjyllands Politi er ved at sætte en velfungerende vejlederordning over styr. Det faglige læringsmiljø bliver nemlig klemt af nye patruljedistrikter, og det får vejlederne til at overveje at stoppe.

For lidt og for meget

Men mens responstiden daler, er utilfredsheden til gengæld stigende blandt kredsens omkring 30 praktik-vejledere.

Hvis ikke der indføres ændringer til det bedre, overvejer flere at stoppe som vejledere, fordi de ikke længere kan stå inde for kvaliteten i uddannelsen af eleverne, mens de er i praktik. Der uddannes elever fra alle fire patruljecentre.

Den ekstra tid i patruljevognene, hvor vejleder og elev er ”bundet” til deres distrikt, bevirker, at der for nogles vedkommende ikke er nok at rive i. I visse dele af patruljedistrikterne er der nemlig meget langt mellem husene. Marker, landbrug og klitlandskab dominerer billedet, og der er ikke mange politiforretninger at suge lærdom ud af.

Omvendt er der andre distrikter, hvor man har rygende travlt, og nærmest kun har tid til ”brandslukning”. Men fastlåsningen i distrikterne gør, at man ikke engang imellem kan ankomme som ”vogn nummer to”. Det giver ellers eleven bedre mulighed for at betragte og lære af situationen sammen med sin vejleder, ligesom kvaliteten af opgaveløsningen bliver bedre, når to patruljer er ude sammen til for eksempel et kompliceret færdselsuheld.

- Der er blevet for langt til opbakningen, fordi patruljerne er spredt ud i distrikterne. Det giver dels en generel utryghed for os alle. Dels bevirker det, at man som vejleder nogle gange kommer til at lade sin elev lidt i stikken, fordi man selv skal agere hurtigt, når man ankommer til hændelsen, og ikke lige har blik for at sætte eleven i gang. Har man at gøre med helt nye elever, håber man bare, at de kan takle pressede situationer og ikke ”fryser”, men vi ved det jo ikke, fortæller Lasse Nygaard og Henriette Thøgersen, der er praktikvejledere i henholdsvis Hjørring og Frederikshavn.

Ikke tid til at skrive rapporter

En anden problematik er rapportskrivningen. Patruljerne skal som nævnt forblive i distrikterne. Muligheden for at skrive sin rapport umiddelbart efter en politiforretning er derfor ikke til stede. Det betyder, at sagerne ofte ikke bliver skrevet færdige samme dag, medmindre man vælger at bruge overarbejde på det. Der er dog mulighed for at køre hen til en af de nedlagte nærpolitistationer i distrikterne, låse sig ind og skrive sagerne her. Men ofte er tiden for knap, for der er også en god sjat transporttid til disse bygninger på grund af de store afstande i det nordjyske.

- Det er problematisk, at der ikke er tid til rapportskrivning. Det gælder sådan set også for de uddannede kolleger. Men for en elev kan det være ekstra svært at huske sagerne fra hinanden, hvis de først bliver skrevet flere dage efter, de er sket – måske ud fra nogle noter, som viser sig at være mangelfulde. Desuden er det sjældent den samme vejleder, som var med til hændelsen, der er til stede, når der bliver tid til at skrive rapporterne, forklarer Lasse og Henriette.

Minus på den sociale konto

At eleverne er spredt for alle vinde ude i distrikterne har også den konsekvens, at den faglige sparring i patruljecentrene – især i yderdistrikterne – er forsvundet. Det gælder både sparringen eleverne imellem og mellem vejlederne, fordi rapporterne enten skrives på de tomme, nedlagte nærpolitistationer eller i skrivestuer på patruljecentrene, men de er også affolket, så kontakten til andre kolleger end vejlederen er sparsom. Heller ikke mønstringer eller spisepauser på stationerne deltager eleverne i, når de er ”fastlåste” i bilerne i distrikterne.

- Som vejleder skal man kunne bedømme eleven på hans eller hendes sociale kompetencer, men det kan virkeligt være svært at vurdere, når eleverne stort set ikke omgås eller samarbejder med andre end deres vejleder, siger Frank Norre, der er koordinerende uddannelsesleder i Nordjyllands Politi.

Han har derfor sagt til vejlederne, at de må undlade den vurdering, hvis de synes, at grundlaget mangler.

Frank Norre deler vejledernes bekymring for, at kvaliteten af politiuddannelsen i det nordjyske er for nedadgående, efter at patruljedistrikterne kom til.

- Jeg frygter, at det bliver rigtigt svært at rekruttere vejledere i fremtiden, hvis ikke forholdene forbedres. Én er allerede stoppe på den konto, og flere overvejer det, fortæller han.

 

"Det kan virkelig være svært at vurdere, når eleverne stort set ikke omgås eller samarbejder med andre end deres vejleder", mener Frank Norre, koordinerende uddannelsesleder, Nordjyllands Politi

Velrenommeret vejlederkoncept i fare

Det er lidt af et nordjysk hjertebarn, som nu har fået ondt i fagligheden. Og det gør naturligvis ikke smerten mindre. Nordjyllands Politi har opfundet konceptet med vejlederteams på hvert patruljecenter, og gennem to år har det fungeret til topkarakter. Kredsen investerer desuden lokallønsmidler i et funktionstillæg, og der holdes fire årlige temadage for vejlederne. Tiltag, der gør det attraktivt at påtage sige vejlederrollen i en travl hverdag.

Vejlederne sparrer med hinanden i deres team omkring de elever, de har på det pågældende patruljecenter. Det giver et godt vejleder- og læringsmiljø, ligesom det sikrer en fair bedømmelse af eleverne, såfremt en vejleder og elev eksempelvis er kommet skævt ind på hinanden. Desuden har kredsen et særligt fokus på rapportskrivning samt tilbyder et efterforskningsforløb, selvom det ikke har indgået i pensum.

- Vi har i kredsen tidligere brystet os af, at de elever, som vi sender tilbage til Politiskolen for at færdiggøre deres uddannelse, er blandt landets bedste. Det frygter jeg, at vi er ved at sætte over styr, hvis vejlederne flygter, og vi må ud og ”prikke” nogle nye og mindre motiverede. Ikke mindst set i lyset af, at vi i nærmeste fremtid nok skal bruge endnu flere vejledere, fordi antallet af elever øges i forbindelse med, at politistyrken på landsplan skal udvides, siger Poul Buus, der er formand for Nordjyllands Politiforening.

Han har da også ad flere omgange rejst problematikken over for kredsens øverste ledelse, men der er endnu ikke sket noget.

-  Nu er der gået over fire måneder. Det er måske ingen tid i det store billede, men det er altså en stor bid af praktiktiden, lyder det fra Poul Buus.

Saver ikke grenen over

Hos chefpolitiinspektør Karsten Vestergaard Hansen, der er øverst ansvarlig for det operative område, er der både lydhørhed og anerkendelse af de problemer, som de nye patruljedistrikter fører med sig i forbindelse med vejlederrollen og kvaliteten i praktiktiden.

Men – for sådan ét er der også – patruljedistrikterne er kommet for at blive, for de er med til at nedbringe responstiderne, der er et vigtigt parameter med stor politisk bevågenhed, når der skal leveres tryghed til borgerne.

Karsten Vestergaard Hansen forklarer, at der derfor bliver tale om at finde nogle løsninger ”inden for rammen”.

På idéblokken er blandt andet at indføre nogle skrivedage, hvor eleverne får tid og ro til at skrive rapporter. Der er dog ingen garanti for, at den vejleder, de har løst politiforretningerne sammen med, vil være til stede. En anden mulighed er, ifølge chefpolitiinspektøren, at man kan bytte distrikter halvvejs i vagten, hvis antallet er opgaver et meget ulige fordelt. Den tredje mulighed, der kigges på, er, om antallet af patruljer kan øges i nogle af distrikterne.

Det vil aflaste og give bedre tid til løbende at skrive rapporter og være ”føl” på opgaverne. Det kræver naturligvis flere ressourcer at indsætte flere vogne, men det er ikke et helt urealistisk scenarie, vurderer Karsten Vestergaard Hansen.

- Vi har lige skullet se tiden an, inden vi satte noget i værk, men vi er i dialog med blandt andet de centrale uddannelsesledere, lederne af patruljecentrene og politiforeningen om mulige løsninger, og jeg har ikke en ambition om at gå på kompromis med kvaliteten i uddannelsen her i kredsen. Det ville være at save den gren over, vi selv sidder på. Vi skal nok finde en model, hvor vi både løser udfordringerne med uddannelsen og opfylder borgernes legitime krav om, at vi kommer, når de kalder – også inden for rimelig tid, lover Karsten Vestergaard Hansen.