facebook twitter

Langt flere sager med hadforbrydelser

Ny rapport slår fast, at der bliver begået langt flere hadforbrydelser end først antaget. Rapporten er resultatet af en udvidet gennemgang af politiets sager, og det får Rigspolitiet til at slå fast, at hadforbrydelser fortsat skal have høj prioritet.
  26/9-2018

Der er øget fokus på registrering og behandling af hadforbrydelser i politiet. Sådan lyder meldingen fra Rigspolitiet. Her har man i de seneste tre år lavet en årlig rapport, der sætter fokus på området.

Rigspolitiet overtog arbejdet med hadforbrydelser i 2015. I den forbindelse indførte man en såkaldt monitoreringsordning, hvor der indsamles information om hadefuld kriminalitet fra politiets sagsstyringssystem.

Peter Steffensen, der er politikommissær i Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) i Rigspolitiet, forklarer, at de løbende bruger den viden, de får fra monitoreringen.

- Vi indsamler data fra politiets sager på månedsbasis, så vi hele tiden har et overblik over, om der er særlige former for hadforbrydelser, der er en overhyppighed af. Det gør vi, så vi kan lave nogle operative indsatser, der kan minimere netop den type kriminalitet, siger han

I de tre år NFC har været tovholdere på arbejdet, har der været en overrepræsentation i antallet af anmeldelser, der er racistisk motiverede.

 

Næsten en fordobling af sager
Alle politifolk har siden 2015 skullet registrere hadforbrydelser med særlige søgenøgler i deres sager, da det gør det muligt for NFC at udtrække data. Sidste år forbedrede de overvågningen, så færre sager blev overset:

- Vi forbedrede søgningen i politiets sagsakter, så vi gerne skulle få alle sager med, når vi udtrækker statistik. Det har betydet, at vi har langt flere sager fra 2017, vi kan analysere på. Der er selvfølgelig stadig et mørketal, siger han.

I rapporten fra i år fremgår det, at der i 2017 blev registreret 446 hadforbrydelser, hvor der i 2016 kun blev registreret 274. Altså næsten en fordobling.

 

Vi er nødt til at tage det seriøst
Alle politikredse fik i 2015 materiale om, hvordan de skal identificere og behandle sager med et hadmotiv, og hvor vigtigt det er. En hadforbrydelse er nemlig en skærpende omstændighed under en retssag.

Politifolk og politielever bliver også undervist i hadforbrydelser. På Politiskolen får eleverne kendskab til arbejdet med hadforbrydelser, og for udannede politifolk er der kommet et tilbud om efteruddannelse.

Ifølge politikommissær Peter Steffensen er det vigtigt, at politifolk behandler sager med had som motiv korrekt, da det er kriminalitet, ofrene ofte ikke kan beskytte sig imod.

- Hadforbrydelser er en type kriminalitet, man ikke kan værne sig imod. Man bestemmer ikke selv sin hudfarve eller seksualitet. Og man kan ikke bare sætte nogle kameraer op og beskytte sig mod det, som man kan for at forhindre tyveri. Det er en type kriminalitet, vi derfor tager rigtig seriøst, siger han.

 

Hadforbrydelser
En hadforbrydelse er en kriminel handling, hvor motivet udspringer af et had, og der skelnes mellem tre kategorier. Racistisk, religiøst eller seksuelt motiverede forbrydelser. Hadforbrydelser kan være alt fra tilråb eller vold på gaden til trusler på internettet.

En anmeldelse skal behandles som en hadforbrydelse, når ofret forklarer, at gerningsmanden virkede til at have had som motiv. I Rigspolitiets rapport om hadforbrydelser i 2017 er der flere eksempler på, hvornår det er kriminalitet med had som motiv:

Forurettede, en 13-årig pige, skulle til at stige på et tog, da hun i forbindelse med indstigningen stødte ind i en ældre mand, som herefter tog kvælertag på hende, mens han udtalte: "Se dig for næste gang, dit perkersvin”, står der blandt andet i rapporten.