facebook twitter

Klar til international mission: Det sværeste er ventetiden

Steen og Heidi står begge på venteliste til at komme ud på internationale missioner. De tog begge beslutningen for næsten to år siden, og efter et år med tests og diplomuddannelse venter de på rette opslag, som måske skal sende dem ud i verden.
  18/9-2018

Heidi Grandt Andresen og Steen Skovlind står forskellige steder i deres karriere. Hun 36 år og politiassistent, han er 55 år og politikommissær.

De har dog det til fælles, at de begge for små to år siden tog beslutningen om at søge om at blive udsendt på internationale missioner.

Drivkraften bag søgningen var også den samme. De synes, det lød spændende, når de hørte udsendte fortælle om deres oplevelser. De blev tiltrukket af muligheden for at arbejde i et internationalt miljø og med komplekse problemstillinger. De ville gerne bygge oven på deres karriere i politiet med nye kompetencer, ledelsesudvikling og rådgivning.

- Det passede til dér, hvor jeg var mit liv og min karriere. Børnene var store, og jeg ville gerne bygge oven på mine kompetencer omkring ledelse, fortæller Steen Skovlind, der er sektionsleder i Rigspolitiet.

- Jeg havde tænkt over det et stykke tid, og min mand kunne godt se, at det kunne lade sig gøre. Det var behovet for nye udfordringer og karriere, som fik mig til at søge. Jeg har allerede prøvet at være udsendt som soldat, inden jeg kom i politiet, forklarer Heidi Grandt Andresen, der er ansat i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

 

Høje krav

Begge kom hurtigt gennem de obligatoriske tests; fysisk, skriftligt engelsk og siden også en psykologtest, en engelsk samtale og en vurdering af denne.

- Det er en lang række af eksaminer, og det kan virke lidt grænseoverskridende, for kravene er faktisk høje, siger Steen.

- Jeg havde forberedt mig meget grundigt, og det er jeg glad for, for niveauet er højt. Og jeg ved, at en del dumper de indledende tests, fordi de tager for let på det, siger Heidi.

 

Brugbar uddannelse

Efter at have bestået testen blev de samme efterår taget ud af den almindelige drift i kredsen/afdelingen og sendt på tre måneders diplomkursus med flere ugers internatophold i Vejle. Uddannelsen giver de såkaldte etcs-point og handler om projektledelse, ledelse og didaktik.

- Det var mentalt krævende og spændende. Jeg er rigtigt glad for, at vi netop blev taget ud af arbejdet derhjemme, for der er mange afleveringer og meget læsning, fortæller Heidi Grandt Andresen.

- Uddannelsen har været god og meget spændende. Det er faktisk takket være den, at jeg har fået mod på førlederuddannelsen. Jeg har fået meget med, som jeg også kan bruge i mit nuværende arbejde i kredsen, siger hun.

- Jeg oplevede uddannelsen som meget brugbar, også i de ting jeg arbejder med, siger Steen Skovlind.

 

Vente, vente, vente

Begge har således bestået alle nødvendige uddannelser og tests for at komme ud på en international mission.

Og så starter den svære tid.

Der kan sagtens gå år mellem, at man tager beslutningen, til man kommer ud på en mission.

Det handler om at vente på et opslag, der passer til den profil, man har. Samtidig skal man til samtale om stillingen i konkurrence med politifolk fra andre lande.

- Det sværeste er helt klart ventetiden. Det er to år siden, jeg aftalte med min mand, at jeg godt kunne tage et år på mission. Så var vi ligesom klar. Men uvisheden og tiden, der går, sætter alt på standby. Jeg har faktisk lige været til samtale på en stilling og venter endnu svar, siger Heidi Grandt Andresen.

- Det er i øvrigt en svær samtale, den foregår over Skype med folk, som spørger på ikke let forståeligt engelsk, og som er meget detaljerede i deres spørgsmål og kræver indgående viden om missionen og forholdene på stedet. Jeg fik indkaldelsen om torsdagen og var gennem test og samtale allerede mandag og tirsdag, siger hun og tilføjer:

- Jeg vil råde politifolk, som søger, til at tænke frem i tiden. Sæt nu, at en udsendelse passer i jeres familieliv lige nu, men at det først er om to eller tre år, at udsendelsen bliver en realitet.

Steen Skovlind har samme oplevelse.

- Man er klar, men må vente på ubestemt tid. Vente på, at man måske bliver indkaldt til samtale på en stilling med få ugers varsel, og så kan risikere at skulle rejse om en måned. Det er ikke let at forklare familien og holde det mentale beredskab. Den del er det meget vigtigt at gøre sig klart, inden man søger om udsendelse, siger han.