facebook twitter

- Politiet har igen overskud til nærvær og forebyggelse

Trine Bramsen mener, at det er godt, at politistyrken udvides, og at der igen er politisk fokus på, at politifolkene skal mere ud i landet.
Nærvær og lokal forankring er det nye sort, når politikere skal udlægge sporene for politiets fremtid. Også hos Socialdemokratiet, hvor Trine Bramsen med fem år som retspolitisk ordfører er den mest garvede i ordførergruppen. Hun var med allerede, inden kaos-året 2015 ændrede synet på politiet og politistyrkens størrelse. DANSK POLITI mødte Trine Bramsen for at spørge til politiet og den udvikling, der er sket på området i de fem år, hun har været ordfører.
  7/11-2018

Nærvær og forebyggelse er øjeblikkets hotteste ord, når politikere skal tale om politi og tryghed. Regeringen og justitsminister Søren Pape Poulsen har det seneste halve år lanceret store planer om lokalt nærvær og synlighed. Hos det måske kommende regeringsparti følger man trop.

Her sidder 37-årige Trine Bramsen som retspolitisk ordfører, og med fem år på posten er hun den inden for ordførergruppen, som har mest erfaring på området.

På vegne af Socialdemokratiet fremlagde hun og partiformand Mette Frederiksen deres egen skitse for, hvordan nærværet skal tilbage i mødet med politiet.

DANSK POLITI mødte Trine Bramsen på hendes kontor på Christiansborg for at høre, hvorfor netop lokal politiforankring er blevet et buzzword på Christiansborg i en periode med tiltagende valgkamp.

Hun får spørgsmålet: Hvorfor netop nu, og er det bare valgflæsk?

- Det er ikke bare valgkamp. Det er faktisk, fordi vi er nået til et punkt, hvor det kan lade sig gøre. Vi har længe fokuseret på at slukke ildebrande og har ikke haft tid til at vurdere, hvorfor de opstod. Der bliver uddannet flere politifolk nu, og de skal ud lokalt. Vi skal tilbage til det forebyggende arbejde, hvor vi taler med Johan og Mohammed, der måske er på afveje, før de ender med at komme ud på et helt forkert spor, siger Trine Bramsen.

 

2015 ændrede politisk holdning til politiets størrelse

Det skal altså være slut med at slukke ildebrande og rykke Tordenskjolds soldater rundt med skumslukkere. Politistyrken vokser løbende og vil være på 11.100 ved udgangen af 2019.  Det giver – ifølge den retspolitiske ordfører – frie hænder og timer til nærvær og mere forebyggende politiarbejde. Det er netop mærkesagen for Trine Bramsen.

- Vi skal tænke forebyggende. I mange år har fokus været på at løse store samfundsproblemer som terror og bandekrig, men en udvidet politistyrke skal give mulighed for at genetablere et nærværende politi, der har tid til borgerne, fastslår Trine Bramsen.

Trine Bramsen var retsordfører, dengang antallet af politifolk faldt, og hvor hverken hun eller andre partier mente, at statskassen var stor nok til at finansiere en udvidelse af politiet. Det var efter finanskrisen, og behovet for mere politi stod ikke højt på Christiansborgs ønskesedler. Dengang – i 2014 – skulle målet stadig nås ved vedvarende effektiviseringer og reformer.

På Folkemødet på Bornholm udtalte Trine Bramsen således under en debat om netop politistyrkens størrelse, at hun hellere ville investere i pædagoger og skolelærere.

Året 2015 blev dog en gamechanger i forhold til politiet – ikke bare i Danmark men faktisk i hele Vesteuropa, som havde fulgt samme udviklingskurve med løbende nedskæringer og effektiviseringer.

Trine Bramsen var således også retsordfører, da terrorangreb ramte henholdsvis Paris og kort efter også Danmark i februar 2015.  Samme år som flygtningestrømme ændrede den politiske tilgang til politi, kontrol og åbne grænser, og som siden har resulteret i en bred politiske politisk opbakning til udvidelse af politistyrken.

 

Lokalt politi er igen en socialdemokratisk mærkesag

Selvom Trine Bramsen således tidligere har affejet, at der overhovedet var behov for at udvide politistyrken, så forklarer hun i dag, at det har været tiltrængt. Tiltrængt, fordi politiet skal løse opgaver på flere niveauer. Både de store samfundsproblemer, der kræver specialiserede politifolk, og de lokale og borgernære opgaver. Danske politifolk skal i hendes optik fremover have tid til at møde danskerne.

Socialdemokratiet bevæger sig derved tilbage til indsatser, som tidligere var grundstenen for politiets virke. Lokalt politiarbejde og borgerkontakt.

- Flere end 21 lokal- og nærstationer er blevet lukket siden 2015, og politistyrken har været fokuseret på sikkerhedsopgaver og bevæget sig væk fra lokale indsatser. Det skal udvides med mere nærvær, siger hun.

Det betyder ikke, at hun fortryder sin tidligere tilgang til politiets udvikling og størrelsen af politistyrken. 2015 var en kolbøtte, som ændrede behovet, og det kunne ingen have forudset, mener hun. Det betyder også, at Trine Bramsen godt tre år efter kaos-året 2015 fastholder, at prioriteringerne var de rigtige.

- Trusselsbilledet var et helt andet for tre år siden, og jeg mener ikke, at der var andre muligheder end at bruge politistyrken på at løse de store her-og-nu udfordringer, vi stod med. Dengang kunne vi ikke tænke nærhed til borgerne, når vi stod med så massive, nationale udfordringer, forklarer hun.

 

Den moderne landbetjent

I tråd med sit partis linje mener Trine Bramsen, at det er tid til, at dansk politi igen bliver synligt ude lokalt. Det mener hun blandt andet, fordi et synligt og nærværende politi, ifølge hende, kan afhjælpe kriminalitet i opløbet. Hun vil derfor arbejde for, at politiet får tid og ressourcer til det.

– Jeg mener ikke, at vi skal tilbage til den gamle landbetjent-ordning, men vi skal have en moderne udgave af landbetjentene. Betjente, der møder borgerne, hvor der er behov for det. Det kan både være i bysamfund og i socialt udsatte områder, siger retsordføreren.

 

Politik bag tryghedsskabende indsatser

Forrige sommer, da bandekrigen var på sit højeste, blev det politisk besluttet, at der skulle opstilles en mobil politistation på Nørrebro, som skulle lave tryghedsskabende arbejde. En beslutning, som Trine Bramsen bakkede op om, men som mødte kritik fra Københavns Politi. Et i forvejen presset mandskab skulle bruge ressourcer på at møde borgere frem for at få styr på bandekrigen.

Ifølge Trine Bramsen var den mobile politistation en god prioritering, fordi den gjorde borgerne tryggere på Nørrebro, og hun forklarer, at det godt kan være en politisk opgave at afveje, hvornår der er brug for tryghedsskabende arbejde.

Generelt er hun af den holdning, at det ikke er hendes eller andre politikeres opgave at beslutte, hvordan politiet skal løse deres opgaver. Men hun har holdninger, og dem følger hun op på.

- Jeg prøver ikke på at lege politiinspektør. Jeg har stor tiltro til, at politiets ledere er dygtige til at løse deres arbejde. Min opgave er til gengæld at gå ind og påvirke politikken, hvis der er noget, der har brug for en reaktion, siger hun.