facebook twitter

For meget snyd og urent trav

Københavnske køreprøvesagkyndige undrer sig over snyd under prøver og kørelærere, som er ligeglade med deres elever og kun tænker på penge.
Igen og igen oplever prøvesagkyndige i Københavns Politi eksempler på kørelærere, der fusker med lektionsplanerne eller hjælper deres elever med at snyde til teoriprøven. Det fortæller flere prøvesagkyndige, som DANSK POLITI har talt med. Politifolkene efterlyser bedre teknologiske systemer, der kan mindske snyderiet, samt en øget gennemsigtighed for forbrugerne af, hvem man bør gå udenom i køreskolebranchen.
  6/11-2018

Skal du til køreprøve i hovedstadsområdet, så er din gennemsnitlige chance for at bestå omtrent 50/50. Københavns Politi er den politikreds, der har landets højeste dumpeprocent for de praktiske køreprøver. Det kan der selvfølgelig være flere årsager til. Eksempelvis er trafikken meget intensiv at være nybagt trafikant i. Desuden er der en stor koncentration af elever med anden etnisk baggrund i København og omegn. Disse elever kan have sproglige og kulturelle udfordringer med at lære såvel det teoretiske som det praktiske pensum, der skal bestås.

Men der er også en anden faktor, der spiller ind. Det fortæller flere prøvesagkyndige i Københavns Politi, som DANSK POLITI har talt med:

- Kørelærerbranchen i København har udviklet sig til et ”grønthandlererhverv”. På et tidspunkt kunne man nærmest bare komme ind fra gaden og slå sig ned som køreskole, og det mærker vi – og ikke mindst køreskoleeleverne – konsekvensen af i dag, fortæller Tonny Fisher, der er køreinstruktør og prøvesagkyndig i Københavns Politi.

Han bakkes op af kollegerne Elo Jacobsen, Tonny Carstensen og Christian Wolstrup.

- I København ligger dumpeprocenten på den praktiske køreprøve ret konstant på 46-48 procent. Hvordan kan man som kørelærer være fagligt tilfreds med det? Hvilket andet erhverv ville være det bekendt? Men vi oplever desværre en del kørelærere, der er fuldstændigt ligeglade med, om deres elever består eller dumper. For dem handler det kun om at tjene penge, siger Elo Jacobsen.

 

Snyd med lektionsplaner

Umiddelbart er det nogle hårde anklager, som de fire politiuddannede prøvesagkyndige retter mod nogle af de københavnske køreskoler. De pointerer da også, at der findes mange gode, dygtige og reelle kørelærere og køreskoler. Men de brodne kar i branchen frustrerer, og det har de gjort længe. Der sker åbenlyst snyd. Ofte er der tale om køreskoler, der ikke er organiseret i brancheforeningerne, ifølge de fire prøvesagkyndige. De kan berette om kørelærere, der fusker med lektionsplanerne, som er lovpligtige at føre efter hver lektion. Typisk går der for lang tid mellem lektionerne i forhold til det tilladte, men så noterer kørelæreren blot andre datoer ind i bøgerne, så kravene – på papiret – er overholdt.

Tidsfristerne skal ellers sikre, at der ikke går for lang tid mellem, at eleven lærer teorien, til vedkommende skal afprøve det i praksis på vejene. Der må heller ikke gå mere end tre måneder fra sidste køretime, til køreprøven afholdes.

Andre gange bliver lektionsplanerne ikke ført løbende efter hver lektion, som er meningen.

- Vi ser ofte lektionsplaner, hvor det er den samme kuglepen, der har udfyldt alle lektioner, datoer og underskrifter fra lærer og elev. Altså at planerne er udfyldt på forhånd. Men det er svært at bevise, at der er blevet snydt. Det er kun de helt håbløse tilfælde af snyd, der bliver fulgt til dørs, og som får konsekvenser for kørelæreren. Men man kan virkelig få det dårligt fagligt, når vi må afvise en ung mand, der troede, at han skulle til køreprøve, fordi lektionsplanen viser, at han er gået én dag over de tilladte tre måneder fra seneste køretime, når man ved, at man i samme uge skal have fem til prøve, hvor kørelæreren er kendt for at snyde med lektionsplanerne, lyder det samstemmende fra de fire prøvesagkyndige, der tillige er køreinstruktører i politiet.

- Konsekvensen er jo, at de dårligt uddannede elever dumper adskillige gange. Det er ikke unormalt, at vi har den samme elev til prøve 8-10 gange. Trafiksikkerhedsmæssigt er det jo sådan, det skal være – at vi dumper dem, der ikke er gode nok – men det er da synd for eleven. Kørelæreren er ligeglad. Han tjener penge på, at eleven skal tilbage og have flere køretimer inden næste prøve, uddyber de.

En anden konsekvens, når mange elever dumper, er, at der kommer et unødigt pres på køreprøvesystemet, fordi gengangerne lægger beslag på mange køreprøvetider i det kommunale bookingsystem.


 
Køreprøvedagkyndige henviser til, at der finder snyd sted under prøverne, dels fra lærere som sms'er svarene til deres elever, eller tolke som hjælper med svar. Der er også et eksempel, hvor en kørelærer mødte op og udgav sig for at være eleven. 

Hjælp til teoriprøve-svarene

Heller ikke teoriprøverne går fri for snyd. Her kan Tonny Fisher, Elo Jacobsen, Tonny Carstensen og Christian Wolstrup berette om kørelærere, der hjælper deres elever med at bestå gennem ufine metoder.

Der er eksempel på, at en kørelærer var med på ”en lytter” via mobiltelefon, hvorefter han sendte en lydløs sms afsted til elevernes mobiler, der indikerede, hvornår de skulle svare ”ja”. Der er også eksempler på tolke, der har givet svarene til elever, som skulle have tolkehjælp til oversættelsen af spørgsmålene. Og der er sågar eksempel på en kørelærer, der udgav sig for at være en elev. Han mødte op sammen med en gruppe elever med anden etnisk baggrund og undervejs sad læreren og nikkede eller rystede på hovedet, alt efter hvor der skulle sættes kryds.

Politiet oplever også, at den dvd, som indeholder teoriprøven, bliver fjernet fra teorilokalet for først at dukke op adskillige dage efter. Det vækker naturligvis stor mistanke om, at prøven er blevet kopieret.

 

Svært at løfte bevisbyrden

Når de prøvesagkyndige mener, at de har observeret snyd fra en kørelærers side, indberetter de det videre i systemet. I Københavns Politi er det Ilse Poulsen, prøvesagkyndig gennem 18 år, der efterforsker mistankerne om urent trav – og følger dem til dørs, hvis muligt. Men bevisbyrden er svær at løfte, selvom politinæsen ikke er i tvivl. Derfor er det kun de mest oplagte sager, der munder ud i, at kørelæreren eksempelvis får en bøde efter straffelovens § 163.  Den siger, at ”den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.”

- Vi har også udfarende kontroller – altså hvor to politifolk kører ud i en civil bil og stopper de skolevogne, som vi møder på vejene, men kontroltrykket er ikke enormt. Det er klart, at vi ville opdage mere, jo mere vi kontrollerede. Sådan er det jo på alle områder, siger Ilse Poulsen.

I hendes tid er det kun én gang lykkedes at få en kørelærer frakendt retten til at udøve kørelærervirksomhed (straffelovens § 79). Det var i forbindelse med førnævnte kørelærer, der mødte op til teoriprøven i stedet for sin elev og hjalp sine andre elever med at bestå prøven. Det kostede ham to år, hvor han ikke måtte virke som kørelærer.

 

Øget digitalisering kan gøre snyderi sværere

Da det tilsyneladende er lidt for nemt – og ofte uden de store konsekvenser – at fifle med reglerne og etikken som kørelærer, foreslår Tonny Fisher, Elo Jacobsen, Tonny Carstensen og Christian Wolstrup, at det gøres teknisk sværere at snyde.

De efterlyser, at det forældede teoriprøvesystem med dvd’er skiftes ud med et digitalt et af slagsen, og de mener også, at det vil være en god idé at indføre en digital logbog til erstatning af kørebogen.

- Hvis lærer og elev skal logge ind efter hver endt lektion med deres Nem-ID, er det for eksempel sværere at fifle med datoer, eller at det hele udfyldes på forhånd, siger Tonny Fisher.


Offentligt dumpeprocentsregister

De fire prøvesagkyndige så også gerne en obligatorisk registrering og offentliggørelse af kørelærernes beståelses-/dumpeprocenter. Det har været forsøgt før for køreskolernes vedkommende, men ordningen stoppede hurtigt igen, da skolerne blev kreative med indrapporteringerne, og tallene derfor ikke var valide. Men hvis den enkelte kørelærer – i stedet for skolerne – hæfter for en personlig beståelses-/dumpeprocent, som skal offentliggøres på det website for køreprøvebookninger, som Kommunernes Landsforening har ansvar for, ville det gøre det nemmere for forbrugerne at finde rundt i junglen af seriøse og useriøse kørelærere. Det mener de fire prøvesagkyndige. Deres håb er, at det ville være med til at rydde op i branchen.

- Men fremover er der vel ingen kørelærere, der ønsker at entrere med elever, der af den ene eller anden grund har svært ved at køre bil eller forstå teorien? Det kan jo skade kørelærerens beståelsesprocent.

- Nej, for pointen er, at seriøse kørelærere ikke sender deres elever op til prøve, førend de er parate til det. Ikke alle kan bestå inden for en ”standardpakkeløsning”, og det skal kørelæreren melde ud, når det bliver tydeligt. Uagtet at der kan være et pres fra eleven eller forældrene om at klare forløbet hurtigst og billigst muligt, siger de fire prøvesagkyndige.

Deres kollega Ilse Poulsen er mere skeptisk over for et offentligt register med beståelses-/dumpeprocenter.

- Det bliver svært at skaffe valide tal. En elev kan have mange forskellige kørelærere inden for samme køreskole, og hvem skal så gøres ansvarlig for, hvorvidt eleven dumper eller består? Men jeg er enig i, at det i øjeblikket er et kaos for forbrugerne at finde ud af, hvilken køreskole man kan stole på i vores område. Der er behov for mere gennemsigtighed på området, og kan der findes en måde at skaffe det, vil det være godt. Men det kræver kontinuerlig kontrol, ellers er en registreringsordning ingenting værd. De, der ønsker at snyde, skal nok finde en måde, påpeger hun.