facebook twitter

Kørelærerunion: Brug for en kvalitetssikring

Dansk Kørelærer-Union bifalder en offentlig registrering af køreskolernes dumpeprocenter, men ikke ned på kørelærerniveau. Desuden ser brancheorganisationen gerne, at politiet får adgang til at kontrollere kørelærernes teorilokaler.
- Vi har en fælles interesse i at få kvalitetssikret køreskolebranchen, siger formand René Arnt.
  6/11-2018

Danmarks største brancheforening for kørelærere, Dansk Kørelærer-Union (DKU), bekræfter, at der er problemer med visse køreskoler og kørelærere, der snyder eller hopper over, hvor gærdet er lavest i jagten på profit.
Formand René Arnt bekræfter også, at det er et fænomen, der primært findes i hovedstadsområdet. Sandsynligvis fordi konkurrencen er så hård, at der sælges billige pakkeløsninger, som ikke løber økonomisk rundt for køreskolen. Indtjeningen skal i stedet ske ved, at eleverne må købe dyre ekstratimer, fordi de dumper den praktiske køreprøve igen og igen.

DKU er derfor fortaler for, at der indføres en eller anden form for kvalitetssikring af landets køreskoler.

Det kan blandt andet være et offentligt register over køreskolernes beståelses-/dumpeprocenter. Men det skal føres på køreskoleniveau – ikke på den enkelte kørelærer.

- Man hænger jo heller ikke kokken ud med navns nævnelse, hvis en restaurant får en dårlig Smiley. Der må opfindes en metode, hvor myndigheden sikrer sig, at de tal, der indberettes, er valide, siger René Arnt.

Han ser gerne, at der også vil blive målt på andre parametre end dumpeprocenten, når køreskolerne skal bedømmes.
Formanden er klar over, at det kan være svært at finde relevante parametre, men det kunne blandt andet være varighed af erhvervelse af kørekort, overholdelse af gældende lovgivning for brug af it-undervisning samt kundetilfredshed.

 

Flere fordele end ulemper

Der er cirka 2.100 uddannede kategori-B-kørelærere i Danmark. Dansk Kørelærer-Union organiserer omkring 800. Det er ikke alle René Arnts medlemmer, der er vilde med en registrering af deres dumpeprocent. Argumentet er blandt andet, at de så ikke vil undervise de elever, der har svært ved at tage imod læring – eksempelvis på grund af kulturelle eller sproglige barrierer.

- Men denne type elever er der altså ikke mange af i forhold til, at der årligt bliver udstedt i omegnen af 64.000 kørekort i Danmark. Vi bliver nødt til at veje ulemper og fordele op mod hinanden. Jeg mener, at fordelene for både branchen og forbrugerne vejer tungest, hvis blandt andet en registrering og offentliggørelse af dumpeprocenten kan medvirke til, at de useriøse kørelærere må dreje nøglen om, siger René Arnt.

Han så også gerne, at politiet fik adgang til køreskolernes teorilokaler, så der kan aflægges kontrolbesøg hér.
I dag vil det kræve en ransagningskendelse. Dette vil nogle steder indebære en større efterlevelse af reglerne i kørekortbekendtgørelsen om integreret undervisning, altså at der skal ske skiftevis undervisning i teori og praktik, og det vil give politiet mulighed for at sætte fokus på de køreskoler, hvor de har en viden om, at forholdene ikke er tilfredsstillende, mener René Arnt.

- Giv nu politiet de redskaber, der er behov for, lyder opfordringen fra formanden til Christiansborg.

 

Større uddannelseskrav

I 2014 blev adgangs- og uddannelseskravene skærpet i forhold til kørelæreruddannelsen (se faktaboks). Håbet fra Dansk Kørelærer-Union er, at dette over tid vil tiltrække en anden personskare til branchen. En konsekvens af stramningen er i hvert fald, at der i dag bliver uddannet markant færre kørelærere end tidligere. Omkring 50 om året mod tidligere 200-250.

- Der er mange, der ringer til os for at få informationer om adgangs- og uddannelseskravene, men når de hører, hvor dyrt det er, og hvor meget det kræver, er der mange, der springer fra, fortæller René Arnt, der selv har siddet med i den arbejdsgruppe under Justitsministeriet, der var med til at revidere uddannelsen.

- Førhen har det simpelthen været for nemt at blive kørelærer. Kommunernes jobcentre brugte også kørelæreerhvervet som en slags jobtræning, fortæller han.

- Alt i alt har vi – som samfund, forbrugere, myndighed og brancheorganisation – en fælles interessere i at kvalitetssikre området. Samtidig vil jeg dog gerne fastslå, at rigtig mange kørelærere i landet udfører et meget stort og seriøst arbejde med at uddanne færdselssikre bilister.