facebook twitter

Ingen entydige årsager bag farvel til politiet

Efter et lille årstid med såkaldte fratrædelsessamtaler tegner der sig ikke et entydigt billede på tværs af politikredsene af, hvorfor ansatte vælger at sige op eller søge orlov.
Gennem et lille års tid har politikredsene, via spørgeskemaer og samtaler, undersøgt, hvad årsagerne egentlig er, når medarbejdere søger orlov, siger op eller lader sig pensionere. Ud fra de foreløbige data, som Rigspolitiet har indsamlet, tegner der sig ikke en national tendens eller et entydigt billede, som der kan handles på fra centralt hold.
  28/11-2018

Siden årsskiftet har alle ansatte i dansk politi, der har valgt at søge orlov, sige op eller lade sig pensionere, modtaget et spørgeskema, hvori de skal besvare nogle spørgsmål om de bagvedliggende årsager. Efterfølgende er de blevet inviteret til en fratrædelsessamtale af deres lokale leder. Det sker som led i et nationalt koncept, som skal give Rigspolitiet en højere grad af viden om, hvorfor medarbejdere vælger at sige farvel til dansk politi. 


”Det er jo ærgerligt, hvis folk stopper på grund af nogle forhold, som vi kan gøre noget ved”, har politiinspektør Peter Ekebjærg fra Rigspolitiets National HR-Partner tidligere udtalt til DANSK POLITI.

Nu - et lille år efter, at konceptet blev rullet ud i politikredsene, har Rigspolitiet studeret de data, der er kommet ind fra spørgeskemaerne og fratrædelsessamtalerne. Det har været obligatorisk for lederne at invitere til en fratrædelsessamtale, mens det har været frivilligt for den enkelte at deltage. Det har omkring 60 procent valgt, viser opgørelsen.

Mangeartede årsager

Konklusionen fra de førte tre kvartaler med det nationale koncept er, at der ikke tegner sig et entydigt billede på tværs af kredsene af, hvorfor ansatte vælger at sige op eller søge orlov. Det er altså for eksempel ikke en generel utilfredshed med lønnen eller arbejdspresset i politiet, der får folk til at sige farvel. Årsagerne kan være meget personlige eller udspringe fra en længevarende utilfredshed med nogle lokale forhold.
- Det er meget individuelle og mangeartede årsager, som ligger bag, og kendetegnet er, at den enkelte medarbejder har været længe om at træffe sin beslutning, fordi den er svær. Derfor er der heller ingen medarbejdere, der har skiftet mening undervejs i samtalerne. Det punkt er man ligesom forbi, når samtalerne finder sted, og måske har man allerede været i god dialog med sin ledelsen omkring sin beslutning, inden fratrædelsessamtalen finder sted, fortæller centerchef i Koncern HR, Lene Vilby.

Samtalerne forpligter

Selvom det nationale koncept ikke har afsløret nogle centrale tendenser, som Rigspolitiet så eventuelt kunne sætte ind over for, mener politiinspektør Peter Ekebjærg, at det stadig vil give mening at afholde fratrædelsessamtaler.
- Det forpligter ledelserne til at sætte fokus på fratrædelsessituationen. At lære af den og reflektere over de oplysninger, der bliver givet. Måske er der nogle lokale uhensigtsmæssigheder, der kan rettes op på fremadrettet. Måske er det bare en god anledning til at få sagt pænt farvel til en kollega, der ønsker at afprøve sin kunnen et andet sted, eller måske kan man få spurgt ind til, hvor medarbejderen ser sig selv, når vedkommende vender tilbage fra sin orlov, opridser Peter Ekebjærg.

 

Færre søger ud

Det nationale koncept med fratrædelsessamtaler blev sat i værk i forlængelse af nogle år, hvor mange medarbejdere søgte orlov eller helt ud af dansk politi. Dårligt arbejdsmiljø, dårlig ledelse, udsigtsløshed og manglende fokus på medarbejderne var nogle af de årsager, der blev nævnt, da DANSK POLITI beskrev problematikken i februar 2016.

Samme år søgte 316 deres afsked, og i 2017 var tallet på 354. Samtidigt søgte henholdsvis 156 (i 2016) og 178 (i 2017) om orlov – altså tjenestefrihed uden løn.
I dag ser billedet anderledes ud. I de første trekvartaler af 2018 har 259 søgt om afsked, mens 109 har ønsket orlov. Det fremgår af Rigspolitiets egne tal.
Peter Ekebjærg finder udviklingen positiv.
- Jeg kan ikke pege på en entydig forklaring på udviklingen, men jeg håber, at det betyder, at folk generelt er glade for at være ansatte i politiet, siger han.