facebook twitter

Gratis at komme med falske anmeldelser mod politifolk

Der bliver så vidt vides ikke rejst tiltaler mod personer, som er kommet med beviseligt falske anmeldelser mod politifolk for eksempelvis vold. Systemet kan misbruges af kriminelle til at chikanere politifolk, for det er en gratis omgang. Og det bliver misbrugt, lyder det fra såvel Politiforbundets ekspert som fra tillidsfolk. Politifolkene selv føler sig krænkede.
Torben Koch, som er landets mest erfarne advokat i forhold til disciplinærsager mod politifolk,
er stærkt forundret over anklagemyndighedens og politidirektørernes manglende vilje til at løfte problemstillingen og rejse tiltaler.
- Jeg har set omkring 25 sager i de seneste tre år, hvor jeg som statsadvokat ville have rejst tiltale, siger han.
  5/11-2018

Det er gratis at anmelde politifolk falsk for straffelovsovertrædelser som eksempelvis vold. Kriminelle kan faktisk spekulere i at komme med falske anmeldelser.

Sådan lyder konklusionen fra såvel Politiforbundets ekspert på området som fra adskillige politifolk.

De oplever, at arbejdsgiver og anklagemyndighed forholder sig passive, selv når anmeldelser beviseligt er falske.

Kriminelle, som bevidst fremsætter falske anklager mod politifolk, kan eksempelvis udskyde deres egen sag – uden at det får konsekvenser – uanset hvor beviseligt løgnagtig anklagen er, konstaterer de.

- For den politiansatte betyder det afhøring hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed og et års mistænkeliggørelse, hvor vedkommende har en mulig straffesag hængene over hovedet. Det slider ret voldsomt på psyken, og derfor oplever politifolk det også som krænkende, når selv de mest horrible anmeldelser, måske ligefrem organiseret chikane af kendte kriminelle, ikke får konsekvenser for anmelderen. Tilsyneladende er der kun fordele forbundet med at chikanere politifolkene. Det kan ligefrem bruges som et hævntogt mod enkelte politifolk, fortæller Politiforbundets ekspert på området, forbundssekretær Jan Hempel.



"Politifolkene siger selv, at de oplever en arbejdsgiver, som slet ikke tager falske angreb på deres troværdighed alvorligt. Det skaber meget mistillid i forhold til den øverste ledelse. Det er vel dårlig arbejdsgiveradfærd", mener forbundssekretær Jan Hempel.

Læs også artiklen: "KRÆNKENDE, FRUSTRERENDE OG MANGEL PÅ LEDELSE".

Mange sager – ingen tiltaler

Jan Hempel har beskæftiget sig med disciplinærsager i godt ti år, senest i Politiforbundet, og inden da i Københavns Politiforening.

Ifølge ham har frustrationerne over de falske anklager aldrig fyldt mere eller skabt større utilfredshed.

- Det handler om, at anklagemyndigheden og politidirektørerne ikke rejser sager for falsk anmeldelse og sender dermed ikke et klart signal om, at det skal have
en konsekvens for eksempelvis et bandemedlem at anklage politifolk for at have banket ham, taget kvælertag og sparket ham, når en videooptagelse viser, at der ikke en gang har været kontakt, og at tre uafhængige vidner kan fastslå, at det ikke passer. Sådan en anmeldelse belaster politiet i tabt arbejdstid, de offentlige kasser i form af advokatbeskikkelse, i form af sagsbehandling og rejsetid med meget mere. Men det er en gratis omgang for anmelderen, siger Jan Hempel og tilføjer:

- Vi hører om masser af sager, men der er mig bekendt ikke rejst tiltaler for falsk anmeldelse i nogen af dem.

Mørketal

Det er Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP’en, som behandler anmeldelser af politifolk for strafbare forhold. I 2017 modtog DUP’en 426 anmeldelser i straffesager mod politifolk og afgjorde i alt 412 straffesager. Når DUP’en modtager en anmeldelse mod politifolk, kan den vælge enten at afvise anmeldelsen med det samme eller at efterforske den.

Antallet af sager, som bliver afvist på stedet, er ukendt.

De 412 straffesager er derimod sager, som DUP’en i 159 tilfælde har afvist som grundløse, og resten har man efterforsket og herefter sendt videre til statsadvokaten.

Straffesagerne skal ikke forveksles med de såkaldte adfærdsklager, som handler om kritik af politifolks opførsel. I alt behandlede DUP’en 1.539 sager i 2017, heraf var mere end hver fjerde altså straffesager.

Af de 412 afgjorte straffesager resulterede kun 12 i, at statsadvokaten efterfølgende valgte at rejse tiltale.

- Vi ved bare ikke, hvor mange af de 400 anmeldelser, som dækker over en beviseligt falsk anmeldelse. Når DUP’en afgør en sag, sender de den videre til statsadvokaten, og vi ved ikke, hvad de skriver i samme forbindelse. Vi kan blot se, at statsadvokaten ikke går videre med sagen, forklarer Jan Hempel.

Han henviser dog til, at der også er en række sager, som bliver øjeblikkeligt afvist som grundløse og ikke behandlet af politiklagemyndigheden.

- I den mængde er der et ukendt antal falske anmeldelser, afgivet i ond hensigt, som ikke kommer videre, eller bliver til en sag mod anmelderen. Vi kender bare ikke antallets størrelse, for vi ved ikke, hvad DUP’en skriver, når den sender sin indstilling til Statsadvokaturen, siger forbundssekretæren.


 
"Jeg har haft flere sager i politiklagemyndigheden. Jeg synes, det forsurer arbejdsmiljøet voldsomt, når det så samtidig ikke får nogen konsekvens for anmelderen", politiassistent i operativ efterforskning.

Hvor er politidirektørerne?

Advokat Torben Koch, som i mange år har ført adskillige sager for politifolk, og som ofte er med til afhøringer i sager hos den Den Uafhængige Politiklagemyndighed, genkender billedet af en arbejdsgiver, der træder meget varsomt, og en anklagemyndighed som afviser alt.

-  Jeg har set omkring 25-30 sager de seneste tre år, hvor jeg som statsadvokat ville have rejst tiltale. Det er sager, hvor det er klokkeklart, at der er tale om en grov, falsk anmeldelse for et strafbart forhold, og hvor vidner og andet klart kan bevise, at der ikke er hold i anklagen. De her sager slider mentalt på politifolkene, som skal gennem afhøring og mistænkeliggørelse i ofte et år. Men det slider også på dem at se, hvordan det er helt omkostningsfrit for anklageren, siger Torben Koch.

- Jeg er stærkt forundret over de 12 politidirektører i kredsene. De burde vise deres ansatte politifolk, at de tør tage de her sager og gøre noget ved dem, tilføjer Torben Koch.

Dårlig arbejdsgiveradfærd

Ifølge advokaten og forbundssekretær Jan Hempel ligger problemet hos anklagemyndigheden og den øverste ledelse af politikredsene.

Jan Hempel pointerer, at det hverken er en kritik af Den Uafhængige Politiklagemyndighed eller den generelle mulighed for at klage over politiet.

- Det er vigtigt, at borgerne kan klage over politiet. Det er også vigtigt, at de situationer, hvor der er en forskellig opfattelse af det skete, bliver undersøgt og afklaret, eller at politifolk kan anmeldes for magtmisbrug. Politiet har magtmonopol, og det må ikke kunne misbruges, fortæller Jan Hempel.

-  Det samme gælder politiklagemyndigheden; den skal undersøge klager og anmeldelser og gør det så godt, som den har ressourcer til. Problemet opstår, når en anmeldelse er bevidst falsk og grov, og det så ikke efterfølgende har en konsekvens. Det krænker simpelthen retsfølelsen, og det opleves som krænkende, at arbejdsgiveren ikke gør noget ved det, siger han.

Forbundssekretæren kalder det for dårlig arbejdsgiver­adfærd.

- Når jeg er ude og fortælle politifolk om disciplinærsager, så bliver jeg overvældet over den reaktion, jeg møder. Politifolkene siger selv, at de oplever en arbejdsgiver, som slet ikke tager falske angreb på deres troværdighed alvorligt. Det skaber meget mistillid i forhold til den øverste ledelse. Det er vel dårlig arbejdsgiveradfærd. Det er arbejdsgiveren, som skal skabe opmærksomhed og sende signaler om, at man vil passe på sine ansatte og deres arbejdsmiljø. Og det er vel også herfra, at man skal skabe opmærksomhed omkring noget uhensigtsmæssigt, som koster ressourcer og slider urimeligt på de ansatte, siger han.


 
 "Jeg har selv oplevet falske anmeldelser. Det påvirker politifolk dybt. Det er, på godt jysk, enormt træls", siger Poul Buus, foreningsformand i Nordjylland.

Det er træls

Poul Buus, der foreningsformand i Nordjylland, og Heino Kegel, der er foreningsformand i Østjylland, nikker begge genkendende til frustrationerne.

- Det er problematisk, fordi der ligefrem kan spekuleres i at indgive falske anmeldelser mod politifolk. Jeg har faktisk indtrykket af, at der også er enkelte advokater, som spekulerer i det. Jeg savner virkelig, at arbejdsgiveren kommer mere på banen og viser større forståelse for problemet. Det er et simpelt spørgsmål om god personalepleje at vise sine medarbejdere, at man står bag dem. Her fra foreningen gør vi alt for, at åbenlyse, falske anmeldelser bliver modanmeldt til anklagemyndigheden, men der sker bare yderst sjældent, siger Heino Kegel.

I Nordjylland uddyber kollegaen:

- Jeg savner et mod fra anklagemyndigheden til at rejse sager. Der er tilfælde, hvor falske anklager bliver brugt strategisk og ondsindet mod politifolk. Jeg har selv prøvet det, og det berører én dybt, at man skal mistænkeliggøres for vold og afstumpet adfærd, og at hele maskineriet sættes i sving, selvom anmeldelsen er helt absurd. Og så sker der efterfølgende ikke noget. Det har ingen konsekvens. Det påvirker politifolk dybt. Det er, på godt jysk, enormt træls, siger Poul Buus.

Han er ikke i tvivl om, at det påvirker nogle politifolk så dybt, at de vælger at søge væk fra udadvendt tjeneste.

 

Frygt for sammenspisthed

En forklaring, på at anklagemyndighed og øverste ledelse er forsigtig med at løfte sager med falske anmeldelser mod politifolk, kan være frygten for at blive anklaget for sammenspisthed. De sidder trods alt op ad hinanden til dagligt og arbejder tæt sammen.

- Det er rent gætværk, men der kan være en naturlig berøringsangst, fordi vi ved, at der er et enormt fokus på politiets ageren. Det kan måske i forvejen være svære sager at løfte, og måske sager som kan afvises juridisk, netop fordi de er svære at vinde. Og så vælger man den forsigtige model, men det er ikke til politifolkenes fordel. De har altså en ringere retsstilling end den almindelige borger, siger forbundssekretær Jan Hempel.

Han fortsætter:

- Hvis det vitterligt er tilfældet, så er det lige før, man kunne ønske sig en uafhængig instans til at løfte den slags sager. Bare for at aflive enhver tvivl om ringere behandling og retsstilling, siger forbundssekretæren.


 
"Jeg har tillid til, at anklagemyndigheden vurderer beviserne i sagerne ud fra et sagligt grundlag og baseret på objektivitetsprincippet", forklarer politidirektør i Østjylland, Helle Kyndesen. 

Tillid til anklagemyndigheden

DANSK POLITI har foreholdt politidirektør i Østjylland opfattelsen blandt flere politifolk, også fra hendes egen kreds, af at ledelsen ikke gør nok for at sætte fokus på området med falske anmeldelser.

Det er vigtigt at påpege, at Helle Kyndesen udtaler sig på egne vegne som politidirektør i Østjylland og ikke på vegne af politidirektørerne i de øvrige 11 kredse.

- Jeg mener ikke, at der er berøringsangst. Jeg har tillid til, at anklagemyndigheden vurderer beviserne i sagerne ud fra et sagligt grundlag og baseret på objektivitetsprincippet. Hvis der ikke er rejst sager, så er det fordi anklagemyndighedens vurdering har været, at der ikke er grundlag for at rejse en sag, som kan holde, fortæller hun.

Helle Kyndesen har været politidirektør i Østjylland siden 2015, og havde inden da erfaring fra en lignende stilling i Sydøstjylland.

- Jeg kan ikke generelt udtale mig om årsagen til, at der tilsyneladende ikke er rejst tiltale i sager om falsk anmeldelse i Østjylland. Det beror på den konkrete sag, efterforskningen, bevisets stilling og anklagemyndighedens vurdering, siger hun.

Det er vigtigt for politidirektøren at påpege, at hun og ledelsen bakker politifolkene op under processen, hvor deres sag behandles i Den Uafhængige Politiklagemyndighed, i respekt for de rammer, der er for sagerne, og den opgave politiklagemyndigheden har.

- Vi skal selvfølgelig støtte vores medarbejdere, og det overvejer vi løbende, om vi gør godt nok. Vi ved godt, at sådan en sag kan være langvarig. Vi i ledelsen står til rådighed, også når det gælder sparring i forhold til vurderingen af, om der skal indgives en eventuel modanmeldelse. Det samme gør politiforeningen og – forventer jeg – politifolkenes advokat. Vores vinkel som ledelse er at støtte medarbejderne og sørge for en løbende dialog omkring klagesager og sager i politiklagemyndigheden, siger hun. 

Sidder i baghovedet på os

Dansk Politi har talt med flere forskellige politifolk, som er blevet anmeldt for strafbare forhold som vold, og har været til afhøring i Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

De oplever det alle som krænkende, at selv helt åbenlyst falske klager skal sende dem gennem flere måneders usikkerhed, uden bagefter at mærke en form for oprejsning eller opbakning hos arbejdsgiveren.

- Det er min troværdighed som hver gang står på spil. Jeg er i operativ efterforskning, og det betyder, at jeg eksempelvis har med kriminelle at gøre, som sælger stoffer i Jomfru Ane Gade. Jeg har haft flere sager i politiklagemyndigheden, og det er faktisk sådan, at jeg hver gang, jeg er på arbejde, har siddende i baghovedet, at det her nok resulterer i en anmeldelse. Ikke nu, men om en måned eller to, når den kriminelle får sigtelsen, og så kører møllen igen. Jeg synes, det forsurer arbejdsmiljøet voldsomt, når det så samtidig ikke får nogen konsekvens for anmelderen, fortæller ”D” fra Operativ efterforskning i Nordjylland.

- Vi kommer i DUP’en så ofte, at man begynder at blive bange for, at de tænker, at der må være noget galt. Når nu ham her kommer igen-igen, og er anklaget for vold eller andet. Men det hører bare med til at være udfarende. Så bliver man anmeldt, også når det er helt hen i vejret. For selvfølgelig skal der klages over os, hvis der er tvivl, eller hvis der er uenighed. Men nogle anmeldelser for vold kommer altså ud af det blå og uden, at vi næsten har været i kontakt med anmelderen, som ofte kan være en kendt kriminel. Og han gør det, fordi det er åbenlyst let at chikanere os på den måde, siger ”T”, som arbejder i samme afdeling.

De to politifolk ønsker at være anonyme af hensyn til deres arbejdsområde, men DANSK POLITI kender deres identitet.