facebook twitter

Digitalisering sat på pause

Hensigten fra Rigspolitiet er, at at alle teoriprøvesteder i Danmark – der er omkring 50 – på sigt skal være digitaliseret. Men digitaliseringen står stille og det er stadig den gamle DVD-model som benyttes.
Digitale teoriprøver har kørt som pilotprojekt i Køge og Hillerød i næsten 10 år. Men digitaliseringen er aldrig blevet rullet ud til resten af landet, da Rigspolitiet i stedet ville udvikle og implementere en ny og forbedret udgave. Kravspecifikationerne var færdiggjort, og EU-udbudsmaterialet klart, men så kom der grus i maskineriet…
  6/11-2018

Der bliver afholdt omkring 140.000 teoriprøver om året i Danmark. I Hillerød og Køge foregår prøven digitalt via pc, hvor køreskoleeleven i sit eget tempo, dog inden for 25 minutter, skal besvare 25 færdselsspørgsmål med hver fire svarmuligheder.

Hos de resterende prøvesteder i landets politikredse foregår prøven ved, at der afspilles en dvd i prøvelokalet. Køreskoleeleven skal hænge på i det tempo, spørgsmålene afvikles, og besvarelserne skal krydses af på papir og efterfølgende rettes manuelt af den tilsynsførende. Forstår eleven ikke dansk, har vedkommende mulighed for at tage prøven i et særligt lokale med tolkebistand.

Dvd-modellen kan virke ret forældet, når kalenderen viser 2018. Hensigten fra Rigspolitiet er da også, at alle teoriprøvesteder i Danmark – der er omkring 50 – på sigt skal være digitaliseret. Både fordi det er mere smidigt for prøvedeltagerne, men også fordi det gør det væsentligt sværere at snyde. Men vejen til digitaliseringen har været mere end normalt knudret, når det kommer til statslige it-systemer.

I dag er det uvist, hvornår der kan sættes strøm til et nyt system. Det forklarer bestyrelsesformanden i Landsforeningen for køreprøvesagkyndige, Orla Hougaard Nøhr. Han har gennem flere år som landsforeningens formand, været medlem af Rigspolitiets styregruppe under den tidligere tovholder på køreuddannelsesområdet, Mads Mazanti Hansen.

- Af frygt for skabelsen af et nyt ”IC4-tog”, var Rigspolitiet, som har ansvaret for teoriprøverne, tvunget til at sætte udbudsprocessen på pause, idet Færdselsstyrelsen meldte ud, at den ville revidere undervisningsplanerne for køreuddannelsesområdet. Indtil videre har det taget dem flere år, og ingen tør sige, hvornår revisionsarbejdet er tilendebragt, siger Orla Hougaard Nøhr.

Han deltog selv i marts i et ”kick-off” seminar hos Færdselsstyrelsen, hvor den nye køreuddannelse var hovedemnet.



Rigspolitiet ikke er 100 procent sikker på, hvordan undervisningsplanerne bliver indekseret i kapitler og underkapitler, det såkaldte stifindersystem. Derfor kan man ikke lave en nøjagtig kravspecifikation til EU-udbuddet.

Udflytning kostede ekspertise

Forsinkelsen af digitaliseringen skal hovedsageligt ses i lyset af en ressortomlægning i forbindelse med folketingsvalget i 2015. Hele køreuddannelsesområdet blev overflyttet fra Justitsministeriet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der hører under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Afviklingen af teori- og praktiske prøver forblev dog hos politiet. Transportministeren genoprettede herefter Færdselsstyrelsen, der blev rykket til Ribe som led i regeringens politik om, at statslige arbejdspladser skal fordeles mere ligeligt på landkortet.

Udflytningen betød store kompetencetab, idet mange jurister, der havde haft arbejdsplads i Rigspolitiet, herunder dem som sad med en særlig viden på køreprøve- og køreuddannelses-området, valgte ikke at flytte med deres nye arbejdsgiver til Jylland. Det gjaldt også førnævnte Mads Mazanti Hansen, som gennem mange år havde haft fingeren på pulsen, hvilket, ifølge Orla Hougaard Nøhr, var det største tab af viden, man overhovedet kunne forestille sig.

- Det juridiske baglandskab forsvandt stort set. Det medførte også, at Færdselsstyrelsen valgte at nedlægge arbejdsgruppen til revision af køreuddannelsen, som ellers eksisterede i en kort periode under Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen. Efter min mening er det en af årsagerne til, at det har taget Færdselsstyrelsen så lang tid at revidere undervisningsplanerne for området. Dels har de haft travlt med at opbygge den faglighed og viden, der skal til på en række meget specialiserede områder. Dels er det et kæmpe arbejde. Det tager år, siger han.

 

Rettidig omhu

Men hvorfor skal de 12 undervisningsplaner (én til hver kørekortkategori) der beskriver, hvorledes kørelærernes undervisning af elever skal foregå, være på plads, inden man kan udvikle og implementere et nyt digitalt teoriprøvesystem? 
Jo, for hvis Rigspolitiet ikke er 100 procent sikker på, hvordan undervisningsplanerne bliver indekseret i kapitler og underkapitler, det såkaldte stifindersystem, kan man ikke lave en nøjagtig kravspecifikation til EU-udbuddet. Den skal nemlig beskrive, hvorhenne systemets algoritme skal finde svar på teori-spørgsmålene i undervisningsplanerne, og hvordan svarene skal vægtes. Og så er vi tilbage ved det frygtede ”IC4-tog”. Altså at man får bestilt et it-system, der viser sig ikke at fungere.

- Vi og Rigspolitiet har ikke kunnet få nogen garanti for, at den oprindelige indekseringsmetode, som vores kravspecifikation bygger på, vil blive bibeholdt, forklarer Orla Hougaard Nøhr.

 

Inspiration fra Holland

Visionerne for en digitaliseret prøve er ellers på plads. En arbejdsgruppe i Rigspolitiet har blandt andet set på, hvorledes man gør i Norge, Sverige og Holland – såvel angår selve it-systemet som afviklingen af teoriprøverne.

I Holland indgår der blandt andet en grundig screening af prøvedeltagernes identitet inden prøven, så man ikke kan udgive sig for at være en anden. Prøvedeltagerne lukkes løbende ind til prøven gennem en lydtæt sluse, hvor de også screenes for indsmuglet elektronik.

Herefter kan de sætte sig ved en ledig computer og påbegynde teoriprøven.
Den kan tages i individuelt tempo, og der er mulighed for at gå frem og tilbage mellem spørgsmålene og ændre sine svar. Når prøvedeltageren mener, at han/hun er færdig, trykkes der send, og et øjeblik efter er resultatet på skærmen. Spørgsmålene varierer fra gang til gang inden for nogle fastlagte emner og sværhedsgrader, så der ikke er to prøver, der er identiske. Prøven kan desuden tages på flere forskellige hovedsprog, og kan også blive læst op på de pågældende sprog.

- Det hollandske system er virkelig gennemtænkt og kunne fint bruges som model for et nyt system i Danmark. Men lige nu er alt altså sat på pause, og man kan frygte, at det udbudsmateriale, som Rigspolitiet for længe siden har brugt tid og kræfter på at udarbejde, når at blive forældet. Det går jo så utroligt stærkt inden for it, siger Orla Hougaard Nøhr.

 

Afventer politisk drøftelse

DANSK POLITI har spurgt Færdselsstyrelsen om, hvornår den forventer, at de reviderede udgaver af undervisningsplanerne ligger klar. Herfra lyder det, at styrelsen p.t. afventer en analyse af, om der først er behov for en ny køreuddannelse. Aktuelt er planen, at dét skal drøftes politisk inden årets udgang.

Med andre ord er en landsdækkende, digitaliseret teoriprøve altså ikke lige rundt om hjørnet…