facebook twitter

Lokale mål skal give mening

75 procent af målene bliver ifølge Rigspolitiet fastsat lokalt af de enkelte kredse. De skal flugte med og tilpasses kredsens forhold og sive ud i patruljebilerne, sådan at den en enkelte politiansatte også kan føle et ejerskab og se fornuften.
  25/6-2018

Frits Kjeldsen er stabschef i Østjyllands Politi og har dermed også en væsentlig finger med i spillet, når kredsen skal formulere og udvikle årets mål i kredsen.

Ifølge Fritz Kjeldsen starter forberedelserne allerede kort efter sommerferien med at gennemgå blandt andet virksomhedsstrategien, operationsbefalingerne, de lokalstrategiske analyser og i øvrigt se på samarbejdet og forventningerne fra kredsens kommuner.

- Mål er et godt styringsværktøj, fordi de er baseret på, hvilke udfordringer vi ser, og medvirkende til at sætte en retning for organisationen om, hvordan vi skal skabe tryghed og sikkerhed til gavn for  borgerne. På den måde lægger målene rammen for prioriteringerne i det kommende år samt for en række flerårige mål, fortæller den 46-årige stabschef, der selv har politibaggrund.

- Det er faktisk en måde, vi kan leve op til borgernes forventninger og de politiske krav, samt at medarbejderne kan se, hvordan vi prioriterer og arbejder med tingene, fortsætter han.    

Nedbryder til lokale forhold

En fjerdedel af målene fastsættes ud fra Rigspolitiets mål- og resultatplan, men da den først foreligger i januar er kredsen allerede langt i forhold til at lægge sporene for det kommende år i form af målkrav.

- Det handler om at gøre det så konkret som muligt, helt ned på lokalt plan. Altså at nedbryde målene, så de bedst muligt passer til arbejdet i den lokale afdeling. Nogle af målene er rammesat i mål- og resultatplanen, men skal oversættes til lokale forhold. Andre mål skabes lokalt. Det kan være mål som at arbejde for et tryggere natteliv, at sænke antallet af færdselsdrab eller at lave en række forebyggende initiativer, siger Frits Kjeldsen.

For at få sammenhæng mellem mål og arbejdet i hverdagen inddrages ledere, tillidsfolk og medarbejdere i at komme med bud på, hvordan man kombinerer måltallene med de faktiske forhold. Hvilke knapper kan man skrue på for at indfri målene? 

Mere effektiv sagsgang

Det samme er tilfældet, når Rigspolitiets mål- og resultatplan skal opfyldes.

Her nævner Frits Kjeldsen selv de kortere tidsfrister på VVV-sager, altså voldtægt, vold og våben.

- Vi finder i fællesskab frem til de knapper, vi kan skrue på, for at vi kan gøre det bedre og mere effektivt i forhold til sagsbehandlingen og under hensyn til ressourcerne. Altså at tilstræbe et overblik og en disponering, så medarbejderne får mulighed for at færdigbehandle sagerne hurtigt selv. Det kan eksempelvis ske ved, at de friholdes til at skrive sagerne færdige i det omfang, det er muligt, fortæller stabschefen. 

Faktabaserede mål

Frits Kjeldsen oplever selv, at målkravene i dag er mere virkelighedsnære og giver mening i forhold til faglighed, ressourcer og måden, politiet arbejder på.

- Det kan også være ved tiltag, der sikrer kvaliteten på netop sagsbehandlingen, så sagerne kører hurtigere gennem systemet. Det er meget konkret, fortæller han.