facebook twitter

Hvordan sikrer politiet fremtidens fødekæde?

Arkivfoto: Rigspolitiet
Det bliver måske ikke så let at rekruttere unge af passende kvalitet til politiet fremover. De nye generationer har andre krav til karriere end tidligere. Førhen solgte politiet sig uden større indsatser, men nu skal der charmeoffensiv, undersøgelser og målrettede indsatser til at hverve fremtidens politifolk.
- Vi vil hellere have 1.500 ansøgere, hvor flertallet lever op til kravene, end 5.000 ansøgere, hvor de fleste dumper kravene, fortæller Eline Blak, centerchef for rekruttering i Rigspolitiet.
  20/6-2018

Det er et luksusproblem, og det der i offentlig terminologi kaldes en udfordring.

Hvordan skaffer politiet en fortsat strøm af kvalificerede ansøgere til det historisk store optag på politiuddannelsen?

Det er ikke længere en selvfølge, at unge søger politiet, eller synes en politikarriere lyder attraktiv.

I det hele taget er kampen om de unges gunst ret voldsom mellem uddannelsesinstitutionerne.

- Det skal give mening. De unge skal kunne se sig selv og vide, hvad de skal bruge deres dag på, fortæller Eline Blak, centerchef for rekruttering i Rigspolitiet.

Politiet får stadig et stort antal ansøgere, men der er også et stort frafald under sorteringen og i forbindelse med prøverne. Godt 2.000 søger om optagelse på politiuddannelsen, og det er lige præcis nok til at fylde de ca. 700 ledige pladser årligt. Men kun lige præcis. 

Nettovækst på 300

Det betyder, at 65 procent ikke opfylder kravene, trækker ansøgningen tilbage eller dumper i forbindelse med optagelsesprøver og afsluttende samtaler. Lidt hårdt kan man konkludere, at kvaliteten i ansøgerfeltet er bekymrende lav.

- Så hårdt vil jeg ikke sige det. Men det er klart, at vi hellere vil have 1.500 ansøgere, hvor flertallet lever op til kravene, end 5.000 ansøgere, hvor et overvejende flertal skal sorteres fra. Og det er det, vi arbejder hen i mod. At målrette og ramme de rette, fortæller Eline Blak.

Med et optag, som i de kommende år vil ligge stabilt mellem 700 og 750 nye elever hvert år, samt en Finanslov som siger, at politistyrken i 2018 og 2019 samlet skal vokse med netto 300 ekstra ansatte, så risikerer det at sætte rekrutteringen under pres.

Det er nemlig uvist, hvor mange der vil vælge pension i de kommende år. Forventelig vil omkring 500 årligt blive tjenestemandspensionister. Men næsten 1.500 politifolk er født i 1959 eller tidligere. Det betyder, at 1.500 politifolk i princippet kan trække stikket og gå på pension inden udgangen af 2019.

Dertil kommer frafald i øvrigt i forbindelse med sygepensionering, afsked eller politifolk, som forlader styrken i utide. Det tal kan sagtens være trecifret.


Arkivfoto: Rigspolitiet

 

Mangler datagrundlag

I de seneste mange år har politiet ikke haft det store behov for charmeoffensiver, når det handler om at rekruttere. Der har været en stabil fødekæde af drenge- og pigedrømme, som har fået ventelisterne til at svulme op.

Der har også været positive udsving, som i forbindelse med tv-serien Rejseholdet, der inspirerede flere kvinder til at søge ind i politiet.

Det var ikke nødvendigvis blå blink og gadepatrulje det hele.

Men tilstrømningen er kommet af sig selv og udefra.

Traditionelt har politiet derfor ikke undersøgt, hvorfor unge søger ind i politiet, eller for den sags skyld haft brug for at forklare sig.

Man har længe vist, at de fleste valgte politivejen for at gøre en forskel og have med mennesker at gøre. Det svarede de, når de blev spurgt på Politiskolen eller til afsluttende samtaler. Det har også afspejlet sig i kampagner og plakater fra Rigspolitiet.

Men der har aldrig været et større datagrundlag eller dyk ned i de unges forestillinger om politiet. 

Udadvendte arrangementer

Den går ikke længere.

Det ved Eline Blak og direktør for Koncern HR, Ina Eliasen, godt. De skal sparke liv i fortællingen om politiet, de skal ramme de unge, og de skal indsamle en viden, som der ikke tidligere har været behov for.

- Vi skal være mere udadvendte og fortælle om politiet og de mange karrieveje, siger Ina Elisasen.

- Vi er allerede i gang. Vi har rekrutterings-kampagner, vi benytter i stigende grad sociale medier og visuel identifikation. Vi har åbent-hus arrangementer, eksempelvis på Politiskolen, hvor unge og deres forældre kan blive introduceret til politiarbejdet og få svar på spørgsmål, fortsætter HR-direktøren.


Politiskolen i Brøndbyøster. Snart kan man også læse til politi i Jylland.

 

Videoer og apps

I det hele taget er der sat mange nye tiltag i søen og en ny proaktiv tilgang til at møde potentielle ansøgere.

- Vi har lavet træningsvideoer, apps, tilbyder dansk-
kurser og en lang række ting, som skal hjælpe de unge med at forberede sig og gøre det lettere for dem. Vi vil benytte ambassadører, altså yngre politifolk, som de unge kan spejle sig i, siger Eline Blak.

Men det ændrer dog ikke ved, at dansk politi faktisk ikke har fyldestgørende svar på, hvorfor eksempelvis væsentligt færre kvinder søger ind i politiet end i lande som Norge og Sverige. Eller hvorfor man har så svært ved at rekruttere kvinder af anden etnisk herkomst end dansk.

I det hele taget er meget baseret på gætværk og teorier, når man skal sammenstykke et billede af, hvordan de unge opfatter politiet, og hvad der skal inspirere en gymnasieelev til senere i livet at søge ind i politiet?

- Vi mangler et datagrundlag, og det er vi så småt
ved at tage hul på. Vi kigger også mod andre lande og
forsøger at lære af deres erfaringer, og vi modtager rigtigt gerne gode ideer fra de unge selv eller politifolk, fortæller Ina Eliasen. 

Politiskolens hjemmeside. Her kan man blandt andet se en video om uddannelsen.

Den anderledes Generation Z

Den største udfordring er sådan set at kommunikere med de unge selv. De benytter ikke traditionelle medier. De ser ikke flow-tv, og de har helt andre forestillinger om, hvordan et godt liv ser ud.

Som det også fremgår af et interview med en forsker på næste side, så skal politiet rekruttere fra det, der kaldes Generation Z.

En generation som adskiller sig markant fra tidligere ved at kræve selvstændighed og frihed. Ved ikke at acceptere forhold, som strider mod deres krav til selvrealisering.

Det er en generation med langt kortere koncentrationselastik, som kun lytter, hvis de synes, læreren er interessant. Det er også en generation, som stiller meget store krav til egne præstationer. De vil gerne gøre en forskel, det er faktisk vigtigt for dem, men de vil gøre det på deres måde.

I det hele taget flugter deres forventninger måske lidt skævt af den gængse fortælling om politiet som arbejdsplads. Eksempelvis de mange ufleksible vagter, og at man ikke nødvendigvis er herre over, hvor man bliver sendt hen.

- Politiet har dog rigtigt mange elementer, som burde være attraktive for de unge. Der er mange karrieveje, stor alsidighed, der er mulighed for løbende at efteruddanne og specialisere sig, og der er absolut mulighed for at gøre en forskel. Det er den fortælling, vi skal ud med, fastslår Ina Eliasen. 

Vil have åbenhed

Politiet er historisk en traditionsbundet og erfaringsbaseret arbejdsplads. Det betyder også, at hvis udsagn og teorier gentages ofte nok, så bliver de ophøjet til sandhed.

Et af de udsagn er den løbende advarsel blandt ledere om ikke at tale faget ned ved at fokusere på de pressede arbejdstider, det pressede privatliv og sliddet på krop og sjæl.

Argumentet er altså, at hvis politiet selv nøjes med at bringe positive historier, og fejer bagsiden ind under gulvtæppet, så skal det nok gå.

Intet tyder dog på, at det gør en forskel. Dels har bagsiden det med at komme frem alligevel. Dels kan det andet virke som utroværdigt og som propaganda. I det hele taget løser det sjældent problemer at holde dem skjult eller dysse dem ned.

Men faktisk er gennemskuelighed og åbenhed noget af det vigtigste for de yngre generation. De vil vide, hvad de har med at gøre. Og i øvrigt følger de slet ikke med på de medier, som bringer de negative historier. De kommunikerer i høj grad med følelser, og hvis de føler noget er utroværdigt, så gider de det ikke. 

Opfattelsen af politiet?

- Vi ved ikke, hvordan de unge opfatter politiet. Vi ved ikke om vi taber unge, fordi vi ikke når ud til dem de rette steder. Det er en af de ting, vi skal have styr på, siger rekrutteringschef Eline Blak.

Hun nævner de kampagnevideoer, som har været afspillet i fitnesscentre. Umiddelbart et logisk valg skulle man tro, da politiets optagelsesprøve indeholder fysiske krav, og politiarbejdet i det hele taget kræver en vis form.

Men videoerne har ikke kastet nævneværdigt af sig. Segmentet er åbenbart forkert, enten fordi det allerede var inde i folden af ansøgere, eller måske fordi brugerne af centrene generelt var uinteresserede. 

Basisuddannelse forlænges

Der er, som nævnt, mange ubesvarede spørgsmål i forhold til, hvordan unge af i dag vælger eller fravælger politiuddannelsen. Herunder hvorvidt den kortere uddannelse spiller ind? Politiets basisuddannelse blev i 2016 ændret fra en treårig bachelor til en toårig basisuddannelse. Men om det har spillet ind på lysten til at søge ind er uklart. Klart er det til gengæld, at nutidens unge er meget mere uddannelses- og karrierebevidste end tidligere – for eksempel omkring muligheden for at bygge på med efteruddannelse og specialisering. Den kortere basisuddannelse er netop blevet evalueret, hvilket har ført til, at den fremadrettet udvides med fire måneder. Der sættes forstærket fokus på fysisk træning samt på borgerdialog og kommunikation. Tiltagene vil løfte kvaliteten. Det er såvel Politiforbundet som Rigspolitiets rekrutteringsafdeling enige om. I samme omgang har Rigspolitiet valgt at sænke de fysiske adgangskrav til 2012-niveau – det er dog stadig de hårdeste optagelseskrav i Norden. Filosofien er, at man på den måde får flere unge at vælge imellem, og at man så kan øge kravene til dem, når de er blevet optaget på Politiskolen. Kampen om de unge er benhård, og det gælder om at få de gode ind i folden. Et spøgelse, som svæver i baghovedet på de ansvarlige i Rigspolitiet, er nemlig konsekvenserne, hvis rekrutteringen i fremtiden ikke står mål med det ønskede optag. Hvilke knapper skal der så skrues på? Bliver det politiet selv, der skal gøre det, eller kommer der politisk indblanding i form af opgaveglidning og – groft sagt – et b-politi? Et scenarie som hverken Rigspolitiet eller Politiforbundet bryder sig om.