facebook twitter
BLOG

Måltal - med mere mening og mindre kvantitet

"2018 er det rent faktisk hensigten at måltal skal give mening"

Læs blog

Ressourcefordeling - rammer RAM skævt?

Mere end 2/3 af økonomien i politikredsene, godt 4,6 milliarder kroner, fordeles via RAM-modellen, men det er en uretfærdig fordeling, mener de blandt andre på Fyn.
Rigspolitiets ressourceallokeringsmodel (RAM) fordeler midlerne til kredsene på en skæv og uretfærdig måde. Især hvis man er en kreds, der afgiver mange politifolk. Det er opfattelsen blandt flere af landets politikredse. Rigspolitiet erkender, at modellen kan have nogle svage led – og barsler med ændringer i indeværende år.
  19/2-2018

Omkring 4,6 milliarder kroner, svarende til 70 procent af politikredsenes økonomi, fordeles efter RAM. Sådan har det været siden 2012. Hensigten med Rigspolitiets ressourceallokeringsmodel er at fordele midlerne til kredsene så retfærdigt som muligt alt efter opgavebelastning, særlige forhold som en lufthavn, grænsekontrol, en udlændingekontrolafdeling med videre. Men retfærdig er modellen ikke. Det mener blandt andre Fyns Politiforening.

- Sat lidt på spidsen er Fyns Politi blevet fattig på grund af RAM, siger foreningsformand Steffen Daugaard og uddyber:

- RAM blev opfundet før terror, terrortrusler og store afgivelser imellem kredsene.  Modellen har blandt andet haft den konsekvens, at de kredse, der afgiver mange folk, sådan som Fyn gør, bliver ramt på økonomien, fordi vi ikke kan nå at skrive sager nok hjemme i kredsen. Omvendt producerer de kredse, der låner folk, ekstra sager og får dermed en økonomisk gevinst. Vi bliver så at sige ”straffet” for at hjælpe hinanden.

Fyn er bagud på ”folde-ud-sagerne”

Også politidirektør på Fyn, Kit Claudi Grøn-Iversen, giver udtryk for, at kredsen har været hårdt ramt af RAM. Blandt andet fordi kredsen først i 2016 begyndte at ”folde” deres efterforskningssager ud. Det vil sige, at en sag, hvor den samme gerningsmand for eksempel har misbrugt et stjålet Dankort 40 gange, oprettes som 40 anmeldelser. Jo højere aktivitetsniveau i en kreds, desto bedre, da det belønnes i RAM-modellen.

- RAM ser på kredsens aktivitetsniveau over en periode på tre og et halvt år. Derfor vil der gå noget tid, inden vores praksis med at udbrede sagerne slår igennem på økonomien, forklarer Kit Claudi Grøn-Iversen og tilføjer, at Fyns Politi hen over de seneste to og et halvt år har oplevet pænt store reduktioner i deres bevillinger via RAM.

Politidirektøren glæder sig derfor over, at Rigspolitiet er i færd med at se på, om der er behov for justeringer af ressourceallokeringsmodellen.
 

Stabilitet og fokus på forebyggelse

Helt konkret er det i Koncernøkonomi, under Koncernstyring i Rigspolitiet, at man i disse måneder er ved at gennemgå modellen med en tættekam. Det sker i samarbejde med en referencegruppe, hvor næsten alle landets kredse er repræsenteret.

- Vi er klar over, at der kan være nogle uhensigtsmæssigheder i den nuværende model, og det er derfor, at vi nu i fællesskab med politikredsene har igangsat analysen af modellen. Men der er enighed i såvel Rigspolitiet som i referencegruppen om, at vi ønsker
at holde fast i en aktivitetsbaseret model, da det alt andet lige vil være den mest objektive fordelingsmetode, vi kan få i politiet, siger afdelingschef i Koncernøkonomi, Jesper Roest Pedersen.

Det er primært to områder, som analysearbejdet skal forbedre. Det ene er stabiliteten i ressourcefordelingen til kredsene. Den må ikke svinge for meget fra år til år, for det gør det svært for kredsene at planlægge deres økonomi. Det samme gælder for tidshorisonten, hvor kredsene ofte kun har et halvt år til at få justere op eller ned.

Det andet område omhandler forebyggelse. I dag ”belønner” RAM ikke specifikt det forebyggende politiarbejde. Det forventes at indgå som en del af grundtildelingen. Det vil man gerne ændre.

- Det er et vigtigt aktivitetsområde for politikredsene, så vi skal have fundet en måde at få det tænkt mere integreret ind i RAM. Det kan dog blive en svær nød at knække, da netop det forebyggende arbejde er vanskeligt at gøre op i tal og statistikker, siger Jesper Roest Pedersen.
 

Der ”fifles” ikke bevidst

Afdelingschefen forudser, at der også kan forekomme andre justeringer af RAM, nu hvor modellen er sat under lup. Blandt andet fordi politiet agerer i en anderledes hverdag i dag, end da modellen blev lanceret i 2012.

Det er dog ikke Koncernøkonomis opfattelse, at modellen fordeler ressourcerne skævt mellem kredsene, eller at nogle kredse bevidst ”fifler” med aktiviteterne for at opnå en større økonomisk bevilling.

- Vi kontrollerer jo kredsenes aktivitetsdata og går i dialog med dem, hvis der er behov for at korrigere som følge af nogle misforståelser. Bevidst og systematisk ”fifleri” har vi ikke indtryk af, men forudsætningen for at modellen virker er jo, at alle følger de vejledninger og procedurer, der er for de data, som lægges til grund for fordelingen, siger Jesper Roest Pedersen.

Afdelingschefen mener tillige, at det er lykkedes nogenlunde at fordele belastningen mellem kredsene i forbindelse med de mange udlån af politifolk, som har været politiets hverdag de seneste år, og at RAM overordnet set ikke påvirkes af kredsenes assistanceafgivelser siden 2015.

- Det er jo blandt andet derfor, at vi har ”indefrosset” aktivitetsniveauerne på færdsels- og narkoområdet, så kredsene ikke blev økonomisk straffet for at måtte omprioritere politifolk til for eksempel bevogtningsopgaver i København, siger han.

De kommende justeringer, som vil følge af analysearbejdet, bliver meldt ud i løbet af sommeren 2018, efter godkendelse i politiets koncernledelse, og vil, om nødvendigt, blive implementeret gradvist over en årrække, så kredsene ikke pludseligt får et meget anderledes økonomisk råderum.