facebook twitter
BLOG

Måltal - med mere mening og mindre kvantitet

"2018 er det rent faktisk hensigten at måltal skal give mening"

Læs blog

Bedre til det svære og tættere på det nære

- Der har været en ubalance mellem arbejdsmængde og arbejdstid. Det skal vi have rettet op på, og det er målet med det hele. Allerede i 2018 vil ubalancen være i mindre omfang end tidligere, fastslår Rigspolitichefen.
Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg øjner lyset efter tre pressede år. Balancen mellem arbejdsmængde og privatliv skal rettes op igen, og såvel efteruddannelse som en lang række understøttende systemer sættes på sporet.
- Der vil dog være perioder med stor belastning, som når Ishockey-VM, Folkemødet på Bornholm og udenrigsministermøde kommer til at præge forsommeren, siger han.
  15/2-2018

8. februar er et godt eksempel på den politiske virkelighed, der gælder på politiområdet.

Den dag tonede justitsminister Søren Pape Poulsen frem i medierne med følgende citat:

”Vi står nu et sted, hvor vi har fået behov for igen at have et mere lokalt orienteret politi. Det er vigtigt for mig, at folk skal kunne føle sig trygge i hele Danmark. At man føler, at politiet er tæt på en, selvom man ikke bor et sted, hvor kuglerne flyver om ørerne på en.”

Den konservative justitsminister har som bekendt udnævnt sig selv til ”tryghedsminister”, og i én og samme sætning fik han flettet sine tre mærkesager ind: Tryghed, lokalpoliti og henvisning til bandekrigen.

Intet er tilfældigt i politik. Politiet burde vel egentlig beskæftige sig med sikkerhed, men i dag er det blevet synonymt med tryghed.

Dermed også noget af en mundfuld.

For tryghed er nøgleordet i den konstante kamp om stemmer, der finder sted hen over den politiske midte.

Der er to kamppladser, hvor man kan vise handlekraft og flytte afgørende stemmer: Indvandring og tryghed – læs politi.

Ovenstående forklarer også, hvordan politikere af i dag, og mere end nogensinde, stikker fingrene helt ned i politiets maskinrum, fordi det er en politisk løftestang og adgang folkedybets følelser og stemmekryds.

Mere på baggrund af følelser, breaking news og shitstorme på Facebook end måske egentlige faglige vurderinger.

Det var samme justitsminister Søren Pape, som fik klodset mobile politistationer op i orkanens øje på Nørrebro, da bandekrigen i sensommeren blev en politisk varm kartoffel. Det var regeringens parlamentariske støttepude, Dansk Folkeparti, som har skaffet de politiheste tilbage, som mange, rent politifagligt, ellers jublede over at få afskaffet for en håndfuld år siden. Politikerne har alle mærkesager for - og meninger om - politiet.

Det er Pape, alle retsordførere, spinmaskineriet og politiske meningsdannere helt ud i kommunerne, som giver politikommissærer og vicepolitiinspektører ekstra grå hår og administrativt overarbejde i ét væk med deres stigende krav til høringssvar og redegørelser.

Og lidt historik. Det var politikerne, som i 2007 insisterede på at gennemføre en dundrende underfinansieret politireform, samtidig med at de lovede, at den skulle være en mærkbar succes fra dag ét, og at politiet gennem stordrift straks skulle blive mere synlige og effektive. Indirekte var det sådan set et politisk diktat, som fjernede landpoliti, nærpoliti og fodpatruljen. De var uforenelige med New Public Management og det politisk krav om, at politiet skal kunne dokumentere alt fra responstider til effektiv udnyttelse af hver 50-øre, samt leve op til målkrav.

Selvfølgelig gik det galt og endte i millionunderskud. Politiet skulle blæse med munden fuld af politisk mel.


"Vi har med over 800 kurser aldrig haft så mange som nu. Vi har en række specifikke kurser som henvender sig til efterforskere, vi har over 100 på førlederuddannelse, vi underviser i koncepter som anholdelse af farlig gerningsmand".

Reformens kølvand

Samme øvelse lavede Sverige for tre år siden. Konsekvensen har været støt voksende politikrise, kaos og en medie-tsunami af afsløringer om politisvigt. Det kostede i starten af februar den svenske rigspolitichef Dan Eliasson jobbet. Paradoksalt nok var de eneste, som forsvarede ham til det sidste, politifolkene selv. De vidste godt, hvilket umuligt opdrag, forventninger og økonomiske krav han havde fået med. Han var sådan set hverken ansvarlig for flygtningekrise, ny terrorvirkelighed, grænsekontrol eller eskalerende bandekrige.

Og således – og med et længere tilløb – er vi fremme ved det, som denne artikel handler om – politiets verden og virkelighed ifølge rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg. Et slags nytårsinterview.

Ovenstående udlægning har han intet at gøre med. Den er for denne journalists egen regning. Men det er også en ramme, som rigspolitichefen får lov at forholde sig til. Historikken og ydre omstændigheder er sådan set vigtigt for forståelsen.

Jens Henrik Højbjerg satte sig nemlig selv til rette i hjørnekontoret på Polititorvet 14 tilbage i 2009, efter en politisk fyring af hans forgænger, Torsten Hesselbjerg.

Ligesom Dan Eliasson blev Hesselbjerg dengang skyllet ud med strømmen af dårlige historier om politisvigt i kølvandet på reformen.

Jens Henrik Højbjerg, med erfaring fra politiområdet i Rigspolitiet, som vicedirektør i Europol og politidirektør i Nordjylland, blev hentet ind. Nu skulle der rettes op.

Få måneder senere kunne Højbjerg og Rigspolitiet konstatere, at man havde fundet huller i budgetterne for 350 millioner kroner, som kun kunne rettes op med grønthøstermetoder. Det var midt i finanskrisen, og selvom der var politisk velvilje, så sad pengene ikke løst.

Igen er historikken et vigtigt bagtæppe for at forstå politiet anno 2018.

Jens Henrik Højbjerg får derfor spørgsmålet:

Er det overhovedet muligt at drive politi, når omgivelserne og politikerne blander sig så meget, som de gør?

Det er selvfølgelig et tarveligt spørgsmål, for rigspolitichefen er embedsmand og skal bakke sine politiske chefer op.

Men alligevel:

Blander politikerne sig ikke mere end nogensinde før?

- Der er stor politisk interesse for politiet, og det kan jeg godt forstå. Det har der altid været. Jeg synes faktisk, politikerne er gode til at sætte sig ind i og forstå politiet, og gode til at lytte til os, når vi kommer med faglige ønsker, svarer Jens Henrik Højbjerg.

- Vi skal i det hele taget blive bedre til at forklare, hvorfor vi gør, som vi gør. Det gælder især, når vi skal forklare, hvorfor vi fjerner noget. Det er let nok at forklare folk, hvorfor vi opretter en enhed eller særlig indsats, det er sværere at forklare, hvorfor vi nedlægger den igen, når den har nået sit mål, uddyber han.

 

Stor udrulning

Det er en mere afslappet rigspolitichef end gennem de seneste år, som besvarer spørgsmål.

Først med en overskrift for politiets fremtid:

- Vi skal være bedre til det svære og tættere på det nære, fastslår han.

I tråd med justitsministerens udmeldinger om lokal synlighed.

Det virker knapt så hektisk og krisestyrings-agtigt på tredje sal af Polititorvet 14.

Og måske med god grund.

Man fornemmer en del af presset på politiet er lettet i takt med, at bladene faldt af træerne i 2017.

En finanslov blev landet, som betyder et meroptag på Politiskolen og en nettoudvidelse på 300 politifolk over de kommende år.

Der var et historisk stort optag på 750 elever på Politiskolen i 2017.

En ny midlertidig skole i Fredericia åbner dørene til klasselokalerne til september. Det betyder, at rekrutteringen i Vestdanmark måske bliver lettere.

Bandekrigen er lagt i dvale.

Politikadetterne er kommet under faste rammer.

Politifolk er returneret til kredsene, de kom fra.

Forskellige systemer, som skal understøtte arbejdet, er ved at tage form.

Kommunikationen har fået en tak op.

Indsatser, som ”Operation Umbrella” mod deling af børneporno, viser, hvad politiet er i stand til – strategisk, politimæssigt og kommunikativt. Ubådssagen har også understøttet billedet af et dybt professionelt, og dog menneskeligt, politi.

Der er en slags lys forude.

- Vi har en solid platform at stå på. Og nu begynder mange af vores investeringer at give mening i form af understøttelse og systemer. Vi har fået, og får, en række politiapps, vi har elektronisk nummerpladegenkendelse, vi ruller Polintel ud, som vil være et analyseværktøj, der løfter os. Driftsstyringssystemet er i gang med at blive rullet ud, sammen med den digitale sagsreol. Det er systemer, som også baserer sig på faglighed og tilbagemeldinger fra brugerne. Systemerne bliver implementeret i kredsene, med København som den sidste kreds efter sommeren. Det er alt sammen værktøjer, som understøtter og giver mening, fortæller Jens Henrik Højbjerg.

Han forklarer, at politiets arbejde i højere grad skal hvile på et vidensbaseret fundament af data og forskning. Der skal løbende digitaliseres. Men fagligheden hos politifolkene er stadig det bærende, herunder de fejl som man løbende skal lære af.

 
Rigspolitichef i krise i sensommeren. Under bandekrigen måtte rigspolitichefen forklare sig i flere medier omkring politiets ressourcer, og om, hvorvidt politikerne var blevet oplyst om de faktiske tilstande. Herunder med et tv-interview til DANSK POLITI.  

Balancen skal tilbage

Rigspolitichefen medgiver dog, at det ikke betyder, at alt er godt.

Men det er ifølge ham bedre og lysere end i 2015, 2016 og 2017 – hvor terror og bevogtningsopgaver slog bunden ud af mange tjenesteplaner og mange politifolks familieliv.

- Der har været en ubalance mellem arbejdsmængde og arbejdstid. Det skal vi have rettet op på, og det er målet med det hele. Allerede i 2018 vil ubalancen være i mindre omfang end tidligere. Men vi er også underlagt virkeligheden, trusselsvurderinger og en omskiftelig verden. Der vil være perioder med stor belastning, som når Ishockey-VM, Folkemødet på Bornholm og udenrigsministermøde kommer til at præge forsommeren, siger han.

Han føler dog selv, at stemningen er ved at vende i mere positiv retning.

- Og det glæder mig rigtigt meget, når Politiforbundets formandskab fortæller mig, at de på deres rundtur i landet også oplever, at stemningen langsomt er ved at blive mere positiv. Vi er på rette vej, siger han.

 

Dialog nødvendig

Og apropos balance og arbejdsmiljø i det hele taget.

Mange politifolk kritiserer manglen på ytringsfrihed, eller siger decideret, at de ikke ønsker at udtale sig eller blande sig – selv når det er med konstruktive, faglige input, da det kan være karrieskadeligt. Hvad vil rigspolitichefen gøre ved det? I øvrigt samme rigspolitichef, som i forlængelse af Tibet-sagen fastslog, at politifolk skal bringe deres faglighed i spil og selvfølgelig sige fra over for ledere og kolleger. At det skal være kulturen i dansk politi?

- Det skal ikke være sådan. Vi skal have en dialog på arbejdspladsen. Politifolk skal kunne bringe deres faglighed i spil. Input, tillid og samarbejde er grundpiller for vores arbejde. Jeg vil meget gerne høre om det, hvis der er tilfælde af det modsatte, siger han.

 

Efteruddannelse på plads

2018 bliver også året, hvor efter- og videreuddannelsen endelig vil komme på skinner. Netop efter- og videreuddannelsen var central i forhold til at skære politiets uddannelse ned fra tre til to år. Til gengæld skulle kompetencer, specialer og viden løbende opdateres og udvides gennem karrieren.

Tankesættet er, at politiet skal blive bedre til at udvikle de faglige kompetencer, som matcher opgaverne.

Et større karriereprogram bliver rullet ud. Uddannelsen bliver mere individuel og målrettet.

- Vi er blevet ramt af de seneste års udfordringer med bevogtning og grænsekontrol. Men nu kommer det. Det betyder dog ikke, at vi ikke uddanner. Der er allerede omfattende efter- og videreuddannelseaktivitet i politiet. Vi har med over 800 kurser aldrig haft så mange som nu. Vi har en række specifikke kurser som henvender sig til efterforskere, vi har over 100 på førlederuddannelse, vi underviser i koncepter som anholdelse af farlig gerningsmand. Så der sker allerede meget, fastslår Jens Henrik Højbjerg.

 
"Det er hos mig, kritikken selvfølgelig vil lande, når der er utilfredshed".

Rekrutteringskrav fastholdes

Der er med andre ord lagt mange spor, som vil blive farbare i de kommende år, og som skulle hjælpe på såvel arbejdsmiljø som indsats.

Det er i hvert fald planen.

Samtidig vil politistyrken ved udgangen af 2019 nå tilbage på sit højeste niveau fra 2011 på 11.100 politifolk. Det er en del af finansloven, som vil hæve en nettoudvidelse på 300 politifolk i perioden, i forhold til de 10.800 politifolk, der var et krav ved udgangen af 2017.

Det betyder ret beset et opgør med det flydende normativ, som Højbjerg selv var med til at indføre i kriseåret 2011, og som på få år betød et fald i antallet af politifolk på omkring 700.

Finansloven er i princippet en genindførsel af det faste normativ, som Politiforbundet har advaret mod afskaffelsen af, og efterlyst lige siden ophævelsen.

Udvidelsen medfører, at politiet skal rekruttere mange elever. Omkring 650 bare i 2018. Samtidig bliver omkring 900 politistuderende færdiguddannet, og hertil kommer kadetterne.

Er der overhovedet så mange kvalificerede kandidater? Og står politiet ikke med et rekrutteringsproblem?

- Det tror jeg ikke. Politiet har et godt image og er en eftertragtet arbejdsplads. Skolen i Vestdanmark vil gøre det attraktivt for en del, som måske har fravalgt politiet, fordi det betød, at de skulle flytte til København. Men det er da noget, vi holder øje med, og jeg garanterer, at vi ikke løser det ved at slække kravene. Vi skal stadig have de bedste politifolk til gavn for den befolkning, vi skal ud og arbejde for, lover Jens Henrik Højbjerg.

 

Kritik er en del af jobbet

Optimismen er altså svær at skjule på Polititorvet.             

Og måske begrundet.

Den nye trivselsundersøgelse fra politi- og anklagemyndighed er i hvert fald generelt positiv.

Helt så lyst så det dog ikke ud for blot et halvt år siden i bandekrigens hedeste dage.

Her kom politiet, og i særdeleshed Rigspolitiet, under hård beskydning for ikke at have meddelt politikerne, hvordan politiets reelle ressourcesituation så ud.

Rigspolitichefen måtte ud og påpege, at han havde gjort det helt klart over for politikerne, hvordan politiet kæmpede - også i forhold til timetal og pressede beredskaber.

Det var en storm af de store, hvor centrale politikere i regeringen gik i rette med Højbjerg.

Nu er situationen en ganske anden.

Hvordan har Jens Henrik Højbjerg det med det?

- Det hører med til jobbet. Det er hos mig, kritikken selvfølgelig vil lande, når der er utilfredshed. Men jeg har hele tiden haft ministerens stærke opbakning og følt mig sikker på, at vi gør, og har gjort, de rigtige ting. Og det er det vigtige, siger han.