facebook twitter

Forlag bag omdiskuterede bøger: Etiske og lovmæssige forholdsregler var taget

DANSK POLITI har spurgt en række forlag til bøger om politiets virke om, hvilke tanker de har gjort sig om balancegangen mellem at fortælle om, hvordan politiet arbejder, og ikke at røbe "fabrikshemmeligheder" eller træde de efterladte over tæerne.
  10/12-2018

Keld Lund Jensen er forlagsleder for Dansk Kriminalreportage:

Forlaget (Nyt Dansk Politiidræts Forlag, ejet af forlaget Frydenlund)  har netop besluttet, at 2018 er sidste år, de udgiver årbogen ”Dansk Kriminalreportage”, der siden 1974 har ladet danske politifolk fortælle om deres opklaringsarbejde.

Hvorfor stopper I produktionen af Dansk Kriminalreportage?
- Foruden spørgsmålet om økonomi, så er en meget væsentlig årsag simpelthen, at vi har oplevet, at der er kommet en stigende nervøsitet fra politifolkenes side i forhold til, hvad de må ytre sig om.

- Det er klart, det kommer efter den ubehagelige situation med Finn Månsson, som skrev et indlæg til Dansk Kriminalreportage, der var blevet godkendt af hans egen kreds’ ledelse og af vores politifaglige redaktør. Derfor anede hverken vi eller han uråd, da vi netop havde taget vores forholdsregler, og det, synes vi, er urimeligt. Det, vi kan konstatere, er, at folk simpelthen siger fra efter det, og det er forståeligt, eftersom vi udgiver en artikel, der er godkendt, men som alligevel ender som en DUP-sag. Vi er selvfølgelig kede af, at vi ikke længere skal udgive årbogen, for den er jo baseret på den grundide, at politifolkene fortæller om deres arbejde, og de giver derigennem læseren en nærhed og intensitet ved, at det er skildret helt tæt på. 

Hvilke hensyn tager I i forhold til, hvilket indhold I udgiver?
- Vi har fuld forståelse for, at der er en tavshedspligt, der skal overholdes, når man skriver om politiarbejde, og netop derfor har vi også en politifaglig redaktør, der i sit job som polititjenstemand har en stor forståelse for, hvad der må skrives. Vi bruger jo hovedet hver gang, og vi er bevidste om, at der er detaljer, som skal ud. Vi laver årbogen i samarbejde med Dansk Politiidrætsforbund, og vi har sammen med dem en stor lyst til at være loyale over for politiet. Men derfor kan man jo godt fortælle om deres arbejde, og det er faktisk væsentligt, at der er transparens i politiets arbejde, men selvfølgelig skal man have en hensyntagen og respekt over for politiets arbejde. 

Hvad er særligt ved Nordisk Kriminalreportage?
- Årbogen har eksisteret siden 1974, og der er kommet væsentlige historier ud herigennem.

- Når medierne kører en sag, så er deres fokus udelukkende på selve forbrydelsen. Det interessante ved os er jo, at vores fokus er på selve opklaringsarbejdet – og det er det, det gør årbogen til noget specielt. Vores fremstilling af sagerne kommer direkte fra politifolkene, der enten selv skriver eller fortæller om deres arbejde i en konkret sag.  

Hvorfor mener I, at det er vigtigt, I udgiver bøger om politiets arbejde og efterforskning?
- Det er vigtigt, der er en åbenhed over for politiets arbejde. Det er det, fordi politiet er en instans, vi har givet magtbeføjelser. En sådan instans skal der være åbenhed omkring, og som samfund skal vi kunne følge med i, hvad der sker. Der har i mange år været en uproblematisk åbenhed i politiet, men jeg er bange for, at tankegangen er begyndt at blive paranoid og lukket.

- Jeg ved, at der er mere detaljerede retningslinjer på vej fra Rigspolitiet om, hvordan man skal forholde sig til de her sager. Jeg håber selvfølgelig, at de bliver rummelige og ordentlige, for selvfølgelig skal der tages særlige hensyn, når det drejer sig om politiets arbejde – og særligt til ofrene – men jeg vil ikke håbe, at det går ind og lammer politiet og den åbenhed, som generelt har været kendetegnende for dansk politi. 

Hvad så nu?
- Vi stopper ikke med at udgive virkelige kriminalhistorier, men vi må desværre ændre, hvordan vi gør det. Vi kommer til at bruge uafhængige skribenter til at fortælle politihistorier. For vi synes stadig, at vi skal blive ved med at fortælle om dansk politi. 

 

Altid påpasselig

Kim Hundevadt er chef for nonfiktion hos Politikens Forlag. Forlaget har blandt andet udgivet bøger med tidligere drabschef i Københavns Politi, Ove Dahl, samt tidligere kriminalinspektør og souschef i Rejseholdet, Kurt Kragh. Forlaget har senest udgivet bogen ”Opklaret – drabschefens erindringer” med politiinspektør Jens Møller Jensen, der er blevet meldt til Den Uafhængige Politiklagemyndighed for overtrædelsen af sin tavshedspligt i bogen. 

Kan du fortælle, hvorfor denne type bøger sælger?
- Det er en genre, vi har gode erfaringer med og ved, der er et stort publikum til. Vi har tidligere haft stor succes med at udgive bøger om Ove Dahl. Vores opfattelse er, at der er en stor interesse for politiets arbejde. Folk synes, det er spændende at komme helt med ind i selve efterforskningen og se tingene fra efterforskerens synsvinkel. De får lov at komme med ind i kulisserne af politiets arbejde, og her bliver de en del af efterforskningen fra første gang, efterforskeren ankommer til et gerningssted og så skridt for skridt gennem efterforskningen.

- Jeg oplever sådan set, at eksempelvis de bøger, vi har udgivet med Ove Dahl, har været med til at tilføre en hel del goodwill til politiet. 

Er det en genre, I prioriterer mere end før?
- Vi udgiver ikke bøger bare for at gøre det, og det er derfor heller ikke en genre, vi ønsker at malke på. Det har aldrig været et mål i sig selv, at vi skal ud og snakke med lige præcis politifolk, men når vi har de rigtige personer, så vil vi gerne udgive deres historier. Vi har vurderet, at Jens Møller Jensen og Ove Dahl begge var gode at have med, fordi deres historier er stærke. 

Hvordan har I arbejdet med genren?
- Vi har gode erfaringer med Ove Dahls bøger, og det er aldrig noget, der har været problematiseret. Derfor tænkte vi også, at det gav god mening, at vi kontaktede Jens Møller Jensen, der er hans efterfølger. Og særligt fordi han har været drabschef i en periode, hvor der har været en række sager, der har fyldt rigtig meget i offentligheden. Vi kunne dog godt registrere, i kølvandet på Scharf-sagen, at vi måtte være ekstra påpasselige. Men generelt gør vi altid meget ud af, at der ikke fremgår noget i vores bøger, som afslører nogle efterforskningsmæssige hemmeligheder, og samtidig har vi også gået op i, at det ikke kunne ramme Jens Møller Jensen.

- Lige præcis den her type bøger kræver en vis forsigtighed, fordi det handler om rigtige mennesker – om personlige tragedier og tab. Men vi har oplevet, at vores forfattere har haft en høj moral, og de har selv været ekstremt opmærksomme på, at sagerne bliver fremstillet på en sober og seriøs måde. Når det er voldsomme episoder, så er vi eksempelvis opmærksomme på, at vi nedtoner det, fordi det netop handler om rigtige mennesker. 

Kommer I til at ændre måden, I gør tingene på fremadrettet?
- Nu må vi først og fremmest se, hvad der sker med sagerne, og hvordan politiet vil lande dem. Jeg håber selvfølgelig, at der ikke kommer noget ud af dem. Jeg synes, vi har gjort, hvad vi skulle for at sikre, der ikke blev skrevet noget i bogen, man ikke måtte. Men før der kommer afgørelser, vil vi være afventende og køre videre, som vi plejer. Vi har ikke oplevet, at der er sket en større usikkerhed i forhold til at skrive bøger om politiets arbejde, men de her sager – alt efter hvordan de ender – kan sagtens betyde, at politifolkene bliver mere forsigtige fremover og tænker sig om en ekstra gang.