facebook twitter
BLOG

Måltal - med mere mening og mindre kvantitet

"2018 er det rent faktisk hensigten at måltal skal give mening"

Læs blog

Fremskridt, faneflugt og en følelse af forskelsbehandling

Grønlandske politifolk har ikke samme overenskomst eller arbejdstidsaftale som de danske. Det har de været utilfredse med i mange år, fordi de føler sig forskelsbehandlet, og at de ikke er lige så meget værd som deres danske kolleger, selvom de udfører samme opgaver og har samme arbejdsgiver.
3.000 kilometer væk i fugleflugtslinje ligger den nordligste politikreds i rigsfællesskabet. Her er vilkårene for at drive politi og rollen som polititjenestemand en del anderledes end i en dansk kreds.
DANSK POLITI har besøgt Grønlands Politi i en presset tid, hvor mange politifolk vælger at søge væk.
  17/4-2018

Grønlands Politi er historien om en politikreds, der dækker verdens største ø, men som huser en af verdens mindste befolkninger. I de små bysamfund kender politifolkene så godt som alle, de rykker ud til i embedsmedfør.

Det er også historien om et politijob, der indebærer mange kasketter, mange tilkald og adskillige episoder, der tærer på psyken.

Aldrig før har så mange forladt politigerningen i utide. For det er også historien om en stærk følelse af forskelsbehandling i forhold til de danske kolleger. En følelse af uretfærdighed og at føle sig mindre værd.

Heldigvis er det også fortællingen om fremskridt. Det lysner i forhold til udrustning, udstyr, uddannelse og bygningsmasse.

En udbygget basisuddannelse

Vi begynder i den grønlandske afdeling af Politiskolen. Første led i ”politi-fødekæden”. Skolen ligger i en ny tilbygning i forlængelse af hovedpolitistationen i Nuuk.

Da DANSK POLITI er på besøg bliver der skrevet politihistorie. Det allersidste PG3-hold nogensinde i organisationen dansk politi sidder side om side med et hold på den nye toårige PBU (Politiets Basis Uddannelse). Eleverne bliver færdige med to måneders mellemrum, og mens PG3 afslutter en æra i politiet, er PBU netop lettet fra reden og i færd med at blive evalueret fra centralt hold for eventuelle flyvefejl.

Bacheloruddannelsen nåede aldrig til Grønlands Politi. Det var ikke muligt i forhold til lærerkræfter. Til gengæld er PBU i Grønland kommet godt fra start. Uddannelsen er med fuld løn under hele forløbet – det er nødvendigt for at kunne rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede kandidater. Desuden undervises der i særlige arktiske moduler som for eksempel SAR (Search And Rescue) samt i efterforskning og anklagevirksomhed. Det er der nemlig tid til, fordi grønlandske tjenestemænd har en arbejdsuge på 40 timer.

Den 1. marts var der ansøgningsfrist til et nyt hold på Politiskolen. Der kom 30 ansøgere til 15 pladser. Håbet er at kunne fylde sæderne med kvalificerede mænd/kvinder, som kan påbegynde uddannelsen den 1. august. Erfaringen er dog, at det kan blive svært, og at flere falder fra undervejs. Realistisk set gennemfører syv-otte stykker.


Politistationen i Nuuk

Mange søger ud af politiet

De 13 elever, der p.t. er fordelt på PG3 og PBU, er færdiguddannede henholdsvis den 1. juli og den 1. september. De er svært savnet ude på stationerne, fordi Grønlands Politi i disse år oplever, at medarbejderne nærmest flygter væk. 22 søgte orlov i 2017, vel at mærke ud af en samlet styrke på 125.

Ifølge Grønlands Politiforening skyldes det blandt andet en utilfredshed med løn- og arbejdsvilkårene. Grønlandske politifolk har ikke samme overenskomst eller arbejdstidsaftale som de danske. Det har de været utilfredse med i mange år, fordi de føler sig forskelsbehandlet, og at de ikke er lige så meget værd som deres danske kolleger, selvom de udfører samme opgaver og har samme arbejdsgiver. 

Når utilfredsheden vokser sig for stor, er det desuden ret nemt at få et andet arbejde, da polititjenestemænd er eftertragtet arbejdskraft i Grønland: De har en velrenom-
meret uddannelse, de er punktlige, pligtopfyldende og handlekraftige. Såvel Selvstyret som kommunerne står på spring efter at ansætte dem, og her kan de tidligere politifolk opnå samme løn som i politiet – eller højere – men nu for et 8-16-job uden weekendarbejde eller tilkald. Det er også set, at der venter direktørposter i det private erhvervsliv til politifolk, der søger uden for nummer.

Alle kender alle

Andre politifolk vælger at stoppe deres politikarriere på en mere trist baggrund. Enten fordi de er bukket under af stress – eller er tæt på.

Især ude på de små tjenestesteder i Grønland, med en- eller tomandsbetjente politistationer, kan det være svært at lægge sagerne fra sig igen. Blandt andet fordi politifolkene kender 90 procent af ”klientellet”.

Det grønlandske samfund er desuden plaget af mange sociale problemer, ofte foranlediget af alkohol- og stofmisbrug. Ifølge Grønlands Politi har hver tredje grønlandske pige og hver fjerde grønlandske dreng været udsat for seksuelt misbrug. I forhold til befolkningsgrundlaget sker der uforholdsmæssigt mange voldtægter og drab i Grønland, og selvmordraten er også høj.

I sig selv er det barske opgaver at rykke ud til som polititjenestemand, men når det ovenikøbet er et familiemedlem, en ven eller en bekendt, man skal anholde eller fortælle, at deres barn/mand/kone/kæreste er død eller kommet til skade, så trækker det store veksler på psyken.

På de små stationer er der heller ikke nødvendigvis lige en kollega at læsse af på, når behovet opstår. Bevidstheden, om at assistancen kan være langt borte, gnaver også.

- Selvom det måske kun er et husspektakel, man rykker ud til, må man altid forberede sig på det værste, når man er af sted alene, som en polititjenestemand fortæller DANSK POLITI.

Svend Foldager tiltrådte stillingen som chefpolitiinspektør i Grønlands Politi den 1. februar. Mange vilkår i forhold til at drive politi er anderledes end i en dansk kreds, kan han konstatere.

Assistance fra Danmark har en bagside

Den store mangel på politifolk i Grønlands Politi tærer på overskuddet hos de tilbageblivende og deres familier. Konstante tilkald og interne assistancer, hvor man udstationeres langt væk fra familien, med dyre flyrejser som eneste forbindelsesled, frustrerer.

Der er endda rekvireret ekstra assistance fra Danmark fra årsskiftet, hvor 16 danske politifolk meldte sig under fanerne i et halvt år. Til sommer ankommer der formentlig 12 yderligere på den traditionelle sommer-assistance, så de grønlandske politifolk har mulighed for at afvikle ferie og blive aflastet.

De danske kolleger er absolut værdsatte, men det er samtidigt en lappeløsning, der ikke er problemfri. Dels er det en bekostelig affære for kredsen, da danskerne får et Grønlandstillæg på omkring 5.600 kroner om måneden. Dels mangler de lokalkendskab og taler ikke grønlandsk, ligesom kulturen er noget anderledes end den, de kommer fra. Derfor bruger de grønlandske politifolk meget krudt på at tolke for deres danske kolleger, ligesom de skal lære dem at bruge deres it-system. POLSAS er nemlig endnu ikke nået til Grønlands Politi.

Mange myndighedskasketter

Som grønlandsk polititjenestemand bærer man mange forskellige myndighedskasketter i forhold til i Danmark. Politiet er nemlig den eneste rigsmyndighed, der er til stede i de tyndt befolkede områder. Derfor fungerer de grønlandske politifolk også som anklagere i både civil-
og strafferetlige sager. De agerer foged, holder køreprøver, udsteder kørekort, behandler faderskabssager med videre.

De mange kasketter, de enorme afstande, den svære fastholdelse og rekruttering, en anden overenskomst, andre arbejdstidsregler og lovgivning end i Danmark er nogle af de faktorer, der også kan være udfordrende for den øverste ledelse i Grønlands Politi.

- Der er så mange forhold, der adskiller sig fra de danske, konstaterer chefpolitiinspektør Svend Foldager, der begyndte i stillingen den 1. februar i år. Inden da var han leder af efterforskningen i Københavns Vestegns Politi.



Svært at centralisere

Den nye chefpolitiinspektør arbejder på at få skabt en mere ensartet kvalitet i politiets arbejde på tværs af organisationen. Grønlands Politi er, i lighed med danske politikredse, i færd med en reorganisering, og en af visionerne er at få afskaffet enmandsstationerne. Svend Foldager vil også arbejde for en mere ensartet sagsbehandling. Men da kredsen ikke er koblet på POLSAS endnu – det sker formentligt om et år til halvandet – kan kredsen eksempelvis ikke benytte sig af det drifts- og sagsstyringssystem, der er ved at blive implementeret i de danske kredse.

- Vi kan jo heller ikke centralisere på samme måde qua vores geografi og infrastrukturen. Der er ingen vejforbindelse mellem byerne. Derfor skal vi også være til stede i de tyndtbefolkede områder, siger Svend Foldager.

Ét sted er det dog lykkes at få centraliseret. For cirka to år siden fik Grønlands Politi en vagtcentral, der er placeret på hovedstationen i Nuuk. Det har betydet en aflastning af især kollegerne på de små kyststationer, fordi alle opkald uden for almindelig åbningstid nu visiteres via vagtcentralen. Førhen kunne kolleger på tilkald blive ringet op adskillige gange om natten af borgere. Også blot på grund af mindre sager som simpelt tyveri, der sagtens kunne vente med at blive anmeldt til dagen efter. Det sker nu ikke længere.

Nye rifler, radiosystem og stationer

Der er heldigvis også andre lyspunkter i fortællingen om Grønlands Politi.

Blandt andet er flere af politistationer planlagt til at blive renoveret, udbygget eller erstattet af en helt ny bygning. Senest kunne politiet i Qaqortoq (Julianehåb) indvie en ny station. Enkeltmandsstationen i Qaanaaq (Thule) er under renovering, og stationen i Ilulissat (Jakobshavn) er næste projekt.

Der er en bedre it-understøttelse på vej, og en forøgelse af den økonomiske ramme gør det nu muligt at indkøbe og udlevere tjenestemobiler til de grønlandske kolleger. Det er ikke selve udgiften til mobilerne, der har været stopklods, men datatrafik i Grønland koster kassen.

Men det, der nok vækker mest glæde i Grønlands Politi, er, at de nu endelig har fået lovning på et nyt radiosystem, så de rent faktisk får ét, der virker. Det kommer hverken i dag, i morgen eller i 2018 – men nu kan der skimtes lys forude.

Desuden bliver de gamle US Karabin-rifler udfaset og udskiftet med de nye M10-rifler. De grønlandske kolleger kan fortælle flere skrækhistorier om, hvordan patronen i de gamle rifler har låst sig fast i kammeret i situationer, hvor de stod over for en bevæbnet borger.

- Vi har arbejdet med problematikken i 25 år nu, så man kan sige, at det er på tide, at der sker noget, konstaterer formand for Grønlands Politiforening, Jesper Fleischer.

 

 FAKTA OM GRØNLAND:

  • Grønland (Kalaallit Nunaat) er verdens største ø. Arealet er 2.175.600 km2.
    80 procent er dækket af indlandsis.
    Fra nord til syd er Grønland 2.670 km. Fra øst til vest 1.050 km.
  • Grønland har en af verdens mindste befolkninger med sine cirka 55.800 indbyggere. De fleste er født i Grønland. Der bor cirka 11 procent tilflyttere fra Danmark og det øvrige udland.
  • Næsten hele Grønlands befolkning bor langs kysterne i Sydgrønland og Vestgrønland. Kun omkring 10 procent bor i Østgrønland og Nordgrønland.
  • Grønland er opdelt i fem kommuner (Fire kommuner før 2018).
  • De fire største byer er: Hovedstaden Nuuk (knap 18.000 indbyggere), Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq.
  • Grønland har haft hjemmestyre siden 21. juni 1979. Den 21. juni 2009 blev det udvidet til selvstyre.
  • Grønlands Selvstyre består af Landstinget, der er et folkevalgt parlament på 31 medlemmer. Landstinget vælger Landsstyret, som svarer til en regering. Landsstyret består af cirka syv landsstyremedlemmer, hvilket svarer til ministre. Der vælges desuden to medlemmer til det danske folketing.