facebook twitter
BLOG

Måltal - med mere mening og mindre kvantitet

"2018 er det rent faktisk hensigten at måltal skal give mening"

Læs blog

Et opgør med det støvede image

Bagmandspolitiet, SØIK, har et støvet image, men det er ufortjent, mener de ansatte. - SØIK er faktisk lidt af et skjult paradis for politifolk, der ønsker høj kompleksitet og udfordring i sagerne samt mulighed for at udvikle nye kompetencer. Jeg kender en kollega i en kreds, der har ventet syv år på at komme på et afhøringskursus. Jeg kom på kurset efter et ni måneders ansættelse, lyder det fra en efterforsker.
Gråsprængte hårmanker, næserne begravet i regnskaber eller årsrapporter og sager, der er adskillige år undervejs, inden de når en domstol. Sådan er den generelle forestilling hos mange om, hvordan det er at arbejde i SØIK – bedre kendt som Bagmandspolitiet. Sandheden er en anden, hvis man spørger to nyankomne politifolk – og ledelsen.
– SØIK er faktisk lidt af et skjult paradis for politifolk, lyder det fra 34-årige Cathrin Zimakoff.
  16/4-2018

Seks stillinger som efterforsker er i disse dage slået op i SØIK. Øverste ledelse håber på et bredt og godt ansøgerfelt. Men nogle gange kan det være lidt op ad bakke at rekruttere nye politikolleger til SØIK. Måske fordi arbejdet med økonomisk og international kriminalitet, i den komplicerede ende af skalaen, kan virke både tørt, omstændeligt og sikkert også lidt som en klub for særligt udvalgte. Der er det på sin vis også – altså for særligt udvalgte. Men det er ikke ensbetydende med, at man kun kan kvalificere sig til en stilling, hvis man har en stor forkærlighed og forståelse for komplicerede regnskaber.

- Først og fremmest skal man være god til at efterforske. Det er da en fordel, hvis man kan knække et regnskab eller kommer fra en OC-afdeling (organiseret kriminalitet), hvor man er vant til at sidde med fremadrettet efterforskning, men vi ser også meget på viljen og motivationen hos den enkelte. De andre kompetencer kan i højere grad læres gennem vores interne uddannelsesprogram, som vi prioriterer meget højt, fortæller politiinspektør Thomas Anderskov, der tiltrådte stillingen for to år siden.

 

FOTO: Kirstine Mathiesen er i førlederforløb og fungerende politikommissær for to faggrupper i SØIK. Hun er ung leder for garvede specialister, men oplever et utroligt godt samarbejde og sparring.
- Efter et lille år i stillingen føler jeg, at jeg efterhånden har fået opbygget mere viden og dermed har fået noget ”at stå på”, siger hun.


Tværfagligt samarbejde giver pote

Fra sit hjørnekontor i Kampmannsgade i København har Thomas Anderskov et godt overblik over en driftig og moderne hovedstad iblandet en god portion kultur og historie. En konstellation, der måske også kunne passe på SØIK anno 2018. De seneste år har man i hvert fald været gennem en større reorganisering og er nu næsten i hus med en 2.0 udgave af organisationen.

Den betyder blandt andet et langt tættere samarbejde og sparring med andre faggrupper, som i stigende grad er rykket ind i kontorerne. Det drejer sig om jurister, økonomer, analytikere og – seneste skud på stammen – en daytrader, som er en ekspert inden for handel med værdipapirer. Den bredere vifte af kompetencer er kommet til i en erkendelse af, at politifolk hverken kan eller skal være eksperter i alt.

Men SØIK tæller også en række meget erfarne og dygtige efterforskere, som Thomas Anderskov betegner som helt uundværlige og afgørende for opgaveløsningen i SØIK og for sidemandsoplæringen af nye medarbejdere.

- Jeg håber, at vi kan få gjort op med vores lidt støvede image. Vi er med reorganiseringen blevet en mere moderne organisation. Eksempelvis arbejder vi på en anderledes måde end i kredsene, når vi starter en sag op. Fra dag ét spiller de forskellige kompetencer ind med faglige input. Det sikrer en højere kvalitet i sagsbehandlingen, som tillige er blevet hurtigere, fordi sagerne ikke skal cirkulere frem og tilbage mellem de forskellige faggrupper, forklarer Thomas Anderskov.

Desuden er der kommet en langt højere grad af tidsstyring på sagerne.

Kampen om de dygtige kræfter

Politiinspektøren medgiver, at reorganiseringen også har været en hård proces. Ikke alle klapper i hænderne over en øget sagsstyring fra ledelsens side, og til tider kan der opstå gnidninger mellem de forskellige faggrupper. For eksempel er der stor forskel på en politi- og en AC-løn, selvom kollegerne udgør et ligeværdigt team. 

- Jeg kan godt forstå utilfredsheden, men hvis vi vil rekruttere de dygtige kræfter, vi har behov, for uden for politiets rækker, må vi betale markedsprisen. Ellers vælger de bare et job i det private, siger Thomas Anderskov.

Inden for politirækkerne mærker ledelsen også, at det private erhvervslivs attraktive lønninger får nogle af de dygtige efterforskere til at søge uden for nummer. Eksempelvis rekrutterer banksektoren medarbejdere fra SØIK.

- Jeg er altid ærgerlig over at miste dygtige medarbejdere. Omvendt er jeg glad for at vide, at vores folk er godt uddannede og attraktive til stillinger på det private arbejdsmarked, siger politiinspektøren.

En genvej til de tunge sager

Hvad der måske mangler på politilønnen, kan der i stedet høstes på karriere-  og efteruddannelsesmulighederne i SØIK. 34-årige Cathrin Zimakoff har blot seks års erfaring i politiet. Alligevel har hun siden marts 2017 arbejdet som efterforsker i SØIK’s afdeling for bedrageri og mandat-
svig. Med sig i rygsækken har hun nemlig en økonomisk uddannelse samt joberfaring inden for revision og controlling.

- For mig har SØIK været muligheden for hurtigere at komme til at lave det, jeg gerne vil i politiet – nemlig at beskæftige mig med sager af stor samfundsmæssig værdi. Var jeg blevet i en kreds, skulle jeg først arbejde mig op gennem en masse ”stangsager” i en efterforskningsafdeling, inden jeg ville få lov til at sidde med så store og komplicerede sager, som jeg gør i dag. Herinde kan jeg anvende mine tidligere tillærte kompetencer uden for politiet sammen med mine politifaglige færdigheder. Det får alle parter noget godt ud af, ræsonnerer hun.

Cathrin Zimakoff sidder typisk kun med en til to sager ad gangen. Det er, hvad hun kan overskue, når hun skal gå i dybden med mistænkelige selskabskonstruktioner eller pengetransaktioner – og ofte i international kontekst.

- Det er en ny måde for mig at efterforske på, fordi kompleksiteten er højere, og sagerne tager derfor længere tid. Det kan for eksempel tage op til tre måneder at forberede en afhøring og finde en tid med forsvareren, og det skal man da lige vænne sig til, forklarer Cathrin Zimakoff.

 

FOTO: De seneste år har SØIK været igennem en reorganisering og er nu næsten ude på den anden side i en version 2.0, som politiinspektør Thomas Riis betegner det.
Vi er blevet en mere moderne organisation, og jeg håber, at det kan være medvirkende til, at vi får gjort op med vores lidt støvede image, som mange har af os, siger han.

Et skjult paradis

Til gengæld nyder hun at arbejde et sted, hvor man sparrer rigtigt meget med andre kompetencer, og hvor ressourcerne er skærmede. Sidstnævnte betyder, at såfremt man har et ønske om efteruddannelse, er ledelsen meget lydhør, så længe det er relevant for ens arbejdsfunktion.

- SØIK er faktisk lidt af et skjult paradis for politifolk, der ønsker høj kompleksitet og udfordring i sagerne samt mulighed for at udvikle nye kompetencer. Jeg kender en kollega i en kreds, der har ventet syv år på at komme på et afhøringskursus. Jeg kom på kurset efter et ni måneders ansættelse. Men mange har en opfattelse af, at vi er en tung og støvet arbejdsplads. Tværtimod, vil jeg sige. Der er ikke så mange ”blå blink”, men vi foretager en masse spændende efterforskningsskridt. Vi har desuden en flad ledelsesstruktur og kommer hinanden ved socialt via fredagsbar, løbeklub og personalefester, siger Cathrin Zimakoff.

Ung leder af ældre specialister

For 37-årige Kirstine Mathiesen er SØIK blevet første skridt på ledervejen. Hun er i førlederforløb og fungerende politikommissær for to faggrupper. Den ene beskæftiger sig med internationale straffesager som folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, men også med international korruption, bestikkelse og EU-svig. Den anden faggruppe behandler konkurrencelovs overtrædelser – eksempelvis karteldannelser.

- Det var med en vis ærefrygt, at jeg takkede ja til stillingen. Afdelingen sidder med virkelig store, komplekse og samfundsvigtige sager, og jeg skal være leder for specialister. Heldigvis er samarbejdet utroligt godt, vi er tætte på hinanden, og der er altid nogle af de mere erfarne, som jeg kan spørge eller sparre med. Efter et lille år i stillingen føler jeg, at jeg efterhånden har fået opbygget mere viden og dermed har fået noget ”at stå på”, smiler Kirstine Mathiesen, der har en baggrund i Københavns Politi som efterforsker inden for organiseret kriminalitet.

Mange ligheder

Arbejdet i SØIK tæller både ligheder og forskelle i forhold Kirstine Mathiesens tidligere efterforskningsjob.

En af lighederne er, at motivet i forhold til at involvere sig i organiseret kriminalitet og økonomisk kriminalitet  mange gange er det samme – nemlig penge. Til gengæld er det den omvendte efterforskningsverden, når SØIK står med en mistænkt krigsforbryder, der opholder sig i Danmark.

- Så står vi med en mulig gerningsmand til noget, der har fundet sted i udlandet – nogle gange i et konfliktområde. Vi skal således ud at finde et offer og et gerningssted i et andet land, forklarer Kirstine Mathiesen.

Lighederne, mellem at være efterforsker i en kreds og i SØIK, er dog i overtal.

- Grundlæggende drejer det sig om at have gode afhøringsteknikker, gode menneskekundskaber og i høj grad en evne til at  sætte sig ind i komplekse sager og lovgivning, siger Kirstine Mathiesen.