facebook twitter
BLOG

Måltal - med mere mening og mindre kvantitet

"2018 er det rent faktisk hensigten at måltal skal give mening"

Læs blog

Dansk politi med i unikt projekt: HVORDAN VIRKER KONFLIKTRÅD?

Cambridge University, TrygFonden, forskere ved Aarhus Universitet og syv danske politikredse skal for første gang undersøge effekterne af konfliktråd helt ned i detaljen. Det sker ved at sætte den danske model op mod en udbredt international model og gennemgå alle data, oplevelser og konsekvenser.
Projektet er det første af sin art i verden og skaber store forventninger hos såvel forskere som de danske politifolk, der arbejder med konfliktråd.
  19/4-2018

Konfliktråd går i blodet. Det giver mening. Det er godt politiarbejde.

Så klar lyder konklusionen hos de tre konfliktrådskoordinatorer på Station Bellahøj i København.

For den ene har det ligefrem givet arbejdsglæden og troen på politiarbejdet tilbage.

De er med i et storstilet forskningsprojekt, som startede i september sidste år og kører flere år ud i fremtiden.

- Så snart man har haft konfliktråd inde på livet, bliver man bidt af det. For det virker. Det giver så stor mening samfundsmæssigt og for offer og gerningsperson. Jeg ved, at mange politifolk måske opfatter det som lidt langhåret, når politiets arbejde ofte er defineret som ”find gerningsmanden og få ham straffet”. Men konfliktråd er bare et stærkt værktøj, som forebygger og hjælper folk videre, fortæller politiassistenten Inez.

Hun og de øvrige er enige om, at konfliktrådet giver en god eftersmag, som fuldender politiarbejdet og løser situationer, der ellers ville kræve politiets indsats igen og igen.

- Det handler ikke om straf. For gerningspersonen får alligevel sin straf. Det er ikke som udgangspunkt strafnedsættende, eller noget man kan benytte for at slippe billigere. Men det handler om, at gerningspersonen også tager ansvar for sine handlinger, og at offeret kommer videre, fortsætter Jeanett, også politiassistent og konfliktrådskoordinator.

Hun oplevede selv, hvordan arbejdet med konfliktråd gav hende lysten tilbage til politiarbejde, efter at hun en periode havde overvejet helt at søge væk fra politiet.

- Grunden til, at rigtigt mange af os er søgt ind i politiet, er, at vi får muligheden for et gøre en forskel og hjælpe mennesker. Det er sådan, jeg oplever konfliktråd. Og det er det budskab, vi skal have spredt til kollegerne, så de husker at visitere sager videre til os. Brug os, husk os, for det er godt politiarbejde, siger Jeanett.

Hun, og kollegerne Inez og Jonas, er ikke i tvivl om, at samfundet sparer mange sygemeldinger, kriser, menneskelige sammenbrud og gentagen kriminalitet ved at tilbyde konfliktråd. De ser også en lige linje mellem det, de selv har oplevet i patruljebilerne, og tilbuddet om konfliktråd.

De har bare ikke nogen evidens at læne sig op ad, for det er aldrig undersøgt grundigt.

Men det bliver det nu – med udgangspunkt i Danmark.


Konfliktråd er et møde mellem offer og gerningsmand, hvor en neutral tredjepart, en mægler, er med til at styre processen. Ud over at hjælpe ofret, giver konfliktråd gerningsmanden mulighed for at forholde sig til de menneskelige følger af den strafbare handling og for – i direkte kontakt med ofret – at påtage sig ansvar for handlingen. Deltagelse i konfliktråd er frivillig for både offer og gerningsmand. Der er gennemført mere end 4.700 konfliktråd i Danmark siden 2010.

Læs også artikel fra 2016 - "Jeg har ikke tilgivet min voldtægtsmand, men jeg har fået fred". 

Syv kredse er med

Så vidt tæller den sparsomme evaluering af konfliktråd i Danmark en rapport fra Justitsministeriet, som i 2016 fastslog, at på baggrund af foreliggende data kunne man ikke ”påvise”, at gerningspersoner, der har deltaget i konfliktråd, efterfølgende begår mindre kriminalitet.

Der har med andre ord ingen effekt på det, der på forskersprog hedder recidiv.

Undersøgelser fra udlandet viser modsat, at den internationale model har en positiv residiv effekt. Med det nye, store projekt i Danmark vil forskerne derfor også undersøge, om den internationale model har bedre effekter end den nuværende konfliktrådsmodel i en dansk kontekst.

Forskningsprojektet blev skudt i gang i september 2017 og involverer syv politikredse. Det drejer sig om kredsene: Nordsjælland, Nordjylland, København, Østjylland, Sydøstjylland, Fyn, Sydsjælland og Lolland-Falster.

Selve dataindsamlingen starter dette forår. De første to år går med dataindsamling, og de næste to-tre med at behandle oplysninger samt skrive artikler og rapporter på baggrund af resultaterne.

Forskere indsamler data fra alle dele af processen. De sidder med under konfliktrådsmøderne, de følger processen i kredsene, og de følger op på de personer, som har været involveret i konfliktrådene. Eksempelvis ser de på, hvordan ofrenes sygefravær har været efterfølgende, hvilken effekt møderne har i forhold til ny kriminalitet – og meget mere.

Alle data vil over de kommende år give et grundigt indblik i effekterne, værdien og eventuelt fordelene ved konfliktråd.

 

Flest mulige konfliktråd

På Aarhus Universitet sidder projektlederne Christian B. N. Gade og Sarah van Mastrigt og samler trådene.

Der tale om et såkaldt randomiseret forsøg, hvor forskerne skal sammenligne data fra to typer af konfliktråd. Et forsøg som støttes af TrygFonden og Rigspolitiet.

På den ene side det, man kan kalde den danske model, Den er i virkeligheden inspireret af Norge, og har i forskellige varianter været en del af politikredsenes indsats siden 2010.

På den anden side er der den internationale model, som blandt andet benyttes i USA, England og Australien, og har navnet Restorative Justice Conferencing. På dansk kaldet konferencemodellen.

- Håbet er, at vi får gennemført måske helt op til 200 af hver type konfliktråd, så vi har det størst mulige sammenligningsgrundlag. Men Jo flere, desto bedre, fortæller Christian Gade.

Han er lektor på Afdeling for Antropologi og koordinator for Aarhus Universitets kandidatuddannelse i Human Security. Han har specialiseret sig i at mægle i konflikter med erfaringer fra blandt andet Uganda og Sydafrika og er gennem en række år også blevet brugt af Rigspolitiet. Han arbejder selv som konfliktrådsmægler i Østjylland.

 

Forskerne Christan Gade og Sarah van Mastrigt samler trådene på Aarhus Universitet.
- Det er første gang i historien, at vi går ind og sammenligner effekter og praksis på den her måde, fortæller Sarah van Mastrigt, der er lektor og ph.d. i kriminologi.

Cambridge med

- Det er første gang i historien, at vi går ind og sammenligner effekter og praksis på den her måde, siger Sarah van Mastrigt.

Hun er lektor og ph.d. i kriminologi og tilknyttet Psykologisk Institut og TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet. Canadiskfødte Sarah van Mastrigt har blandt andet forsket i Cambridge, og netop Cambridge Universitet er en del af projektet.

Det er her, nogle af verdens førende forskere inden for kriminologi sidder, og det danske forskningsprojekt har vakt stor interesse.

Det er herfra, at professorerne Heather Strang og Lawrence Sherman har hjulpet med at designe projektet og undervise danske mæglere og koordinatorer i konferencemodellen.


Langt de fleste konfliktråd handler om voldsager.
-  Så snart man har haft konfliktråd inde på livet, bliver man bidt af det. For det virker. Det giver så stor mening samfundsmæssigt og for offer og gerningsperson, fortæller politiassistent fra station Bellahøj, som arbejder med konfliktråd.

 

Offer og gerningsperson mødes

De to modeller - det danske konfliktråd og konferencemodellen – adskiller sig blandt andet ved mængden af involverede personer.

I Danmark har det generelt været sådan, at gerningsperson og offer mødes omkring et bord sammen med en konfliktmægler. Det er frivilligt, og har som sådan sjældent indflydelse på strafudmåling eller sagen. En dommer kan dog inddrage det faktum, at personen har medvirket i konfliktråd i sin vurdering. Men det er ikke hovedformålet. Konfliktråd handler derimod om forståelse. Om at hver part får forklaret sin oplevelse over for den anden. Parterne kan begge medbringe bisiddere eller støttepersoner.

Det handler i høj grad om, at offeret skal kunne komme videre. Få aflivet myter eller se gerningspersonen i øjnene. Det er i princippet rettet mod fortiden og selve gerningen. Altså bagudrettet. Konfliktråd kan bruges i alle typer sager: Fra vold i hjemmet, til nabokonflikter, færdselsuheld, vold, røveri eller voldtægt. Det er konflikt-
rådskoordinatoren, som visiterer sagerne og har kontakt til parterne op til konfliktrådet.

Generelt er tilfredsheden efterfølgende stor for de medvirkende.

Typisk afholdes der kun ét konfliktråd.

- Det kan tage alt fra 20 minutter til flere timer, fortæller Christian Gade ud fra egne erfaringer.

Familien er med

Konferencemodellen forsøger at inddrage flest mulige i selve konfliktrådet. I princippet alle, som er påvirket af gerningen. Det vil sige familie, venner og andre, der er påvirket af det, der er sket.

Gennemsnitligt betyder det, at otte ekstra personer sidder med omkring bordet, og erfaringer fra udlandet viser ligeså, at et konference-konfliktråd i gennemsnit tager to timer.

Her placeres deltagerne i en cirkel, og fordi familie eller nærmeste er med, betyder det, at modellen virker mere fremadrettet. Møderne er forpligtende, fordi gerningspersonen også skal stå til ansvar for og forklare sig over for sit eget netværk.

 

Efter lodtrækning

Lige siden sidste år er konfliktkoordinatorer, mæglere og andre involverede blevet inddraget i at designe forsøget, og omkring halvdelen af mæglere i de deltagende kredse er blevet uddannet i den nye konferencemodel. Sagerne visiteres randomiseret efter lodtrækning af to forskere, en i Østdanmark og en i Vestdanmark. Altså vil det være tilfældigt, hvorvidt en given sag bliver kørt efter den ene eller den anden model. Dertil kommer, at forskere med jævnlig base på politistationerne følger arbejdet og konfliktrådene tæt.

Alt bliver således samlet ind og noteret, så datagrundlaget bliver størst muligt.

 

Sindssygt spændende

Det er TrygFonden, som finansierer undersøgelsen, der er forankret i Rigspolitiet.

Her kalder Henning Maigaard projektet for ”sindssygt spændende og enestående”.

Han er sekretariatsleder i Konfliktråds- og Offerrådgivningssekretariat i Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter og har arbejdet med konfliktråd siden, det kørte som et forsøg i tre kredse før politireformen. Henning Maigaard har også været med til at implementere modellen i alle politikredse i 2010.

- Vi modtog en henvendelse fra Aarhus Universitet og kunne straks se det spændende i projektet. Vi fik heldigvis lov til at deltage af Justitsministeriet, og nu står vi med et projekt, som ”guruer” på området fra Cambridge kalder det første af sin slags i verden, fortæller Henning Maiggaard.

Han medgiver, at det kommer til at ligge nogle år ud i fremtiden, før man får endegyldigt svar på, hvordan og hvornår konfliktråd virker bedst, samt hvilke effekter det har.

- Men jeg forventer, at det har effekter. Vi har gennemført over 4.700 konfliktråd i landets politikredse siden 2010, og vi har kun modtaget to klager. Det siger også en del, fastslår Henning Maiggaard.