facebook twitter

På jagt efter flaskesamlere og handlede

De overnattende sover i lyskasser, i baggårde og er årsagen til, at stadig flere porte og indgange til cykelstativer i dag låses eller omkranses af høje plankeværk.
I København tager Udlændingekontrolsektionen (UKS) sig af alt fra prostitution til betleri og social dumping. Antallet af sager stiger, og reglerne for udvisning bliver mere komplicerede. Sidste år firdobledes antallet af betlere, ligesom flaskesamlere, der overnatter i det fri, er i stigning. DANSK POLITI tog med UKS på indsats.
  20/9-2016

Når mørket falder på, vågner Istedgade. Børnefamilier og forretningsdrivende er skiftet ud med papvin på trappetrin, unge studerende, svenskere i alle aldre og nigerianske prostituerede.Den sidste gruppe holder politiet særligt øje med. Prostitution er ikke ulovligt, men ofte har kvinderne ikke arbejdstilladelse i Danmark. Kvinderne fylder meget i gadebilledet, og er i løbet af de senere år blevet mere aggressive i deres tilgang til mulige kunder.
Politiets bevågenhed er et politisk ønske. Derfor sender Udlændingekontrolsektionen under Københavns Politi ofte en gruppe politifolk på nattevagt på Vesterbro.


Nigerianske gadeprostituerede er meget synlige på Vesterbro om natten.

Skal tages i ”akten”

Denne lune sommeraften er det Jan, Henrik, to gange Peter og Morten, der kører ind fra udgangspunktet på Station Amager. Kvinderne i prostitutionsmiljøet spotter lynhurtigt en politimand i civil. Med de hvide høretelefoner i ørerne ligner de fem kolleger åbenbart alle prototypen på en politimand på opgave. Derfor optræder de her kun med fornavne og uden billede.

Ud og ind af Vesterbros baggårde bevæger de sig, gennem baglokalerne på værtshuse og ned i kældrene på hoteller, hvor de usete kan holde øje med kvinderne og deres kunder. For at bevisbyrden holder, skal kvinden og kunden tages i akten. Det giver sine udfordringer - og det tager tid, selvom holdet aldrig vender hjem uden en sag, ifølge de fem kolleger, som DANSK POLITI følger på en nattevagt.

Men den præventive effekt er lille, for konsekvenserne ved at blive taget for prostitution uden en arbejdstilladelse i Danmark er nærmest ikkeeksisterende.

Safe-house holder
ikke kvinder fra gaden

I omkring otte ud af ti tilfælde bliver de vestafrikanske gadeprostituerede vurderet som handlet af Center Mod Menneskehandel.

- Når det sker, bliver kvinden placeret i et safe-house, som bliver drevet af Center Mod Menneskehandel. Vi skal tage en kvinde tre gange i forbindelse med prostitution, før hun bliver udvist. Problemet er bare, at vi ofte møder hende ganske kort tid efter, hvor hun er tilbage på Istedgade. Hvis man skal sige det lidt hårdt, så oplever vi, at Center Mod Menneskehandels indsats i praksis betyder løsladelse med mere ulovligt arbejde – her prostitution – til følge. De får dem i hvert fald meget sjældent væk fra gaden, som det er nu, siger Kenneth Damkjer, leder af Udlændingekontrolsektionen hos Københavns Politi.

Bid foran Burger King

Jan og Henrik bruger en halv time på at observere en kvinde på Vesterbro Torv. Hun har taget en ældre mand med hen på en bænk, og nu sidder hun og nusser mandens lår. Andet sker der ikke, og da hun begynder at gå tilbage mod Istedgade, kan hun vise sin italienske opholdstilladelse frem. Hun beder Jan og Henrik om at gøre noget ved de helt unge piger, der står på Istedgade. ”De er alt for unge”, mener hun, der selv er født i 1966.

Klokken 01.56 sker der noget. Foran Burger King ved Rådhuspladsen står to kvinder. De bliver stoppet og pænt bedt om at følge med ind til siden. Ingen af kvinderne har identitetspapirer på sig, og de bliver anholdt. Som udlænding fra et land uden for EU-land skal man have identifikationspapirer på sig. Kvinderne bliver taget med, og det bliver undersøgt, om de har andre sager liggende hos politiet.


Flaskesamlere fra især Rumænien sover rundt omkring i byen, smider affald og foretter deres nødtørft på gaden. De bliver ofte purret op af UKS, men får lov at beholde deres indsamlede flasker. Med mindre andet er skiltet, har alle dog ret til at sove, hvor de vil i parker og på offentlige pladser.

Sover i lyskasserne

Udlændingekontrolsektionen – i daglig tale kaldet UKS – består af 29 politifolk, som har tre fokusområder. Om natten er det prostitutionen på
Istedgade. Om morgenen kører de på tips fra borgerne i hele København for at vække især rumænere, der sover på gaden og i Københavns grønne områder. Om eftermiddagen er det indsatsen mod betleri og lommetyve, der fylder.

De overnattende sover i lyskasser, i baggårde og er årsagen til, at stadig flere porte og indgange til cykelstativer i dag låses eller omkranses af høje plankeværk. Det er ikke blot utrygheden, men også efterladenskaberne, som får stadig flere københavnere til at klage over de overnattende gæster.

- Sidste år havde vi 1.000 anholdte. Vi fik fire gange så mange betlere som året før. Området boomer, og vi gør os ikke nogen forhåbninger om at stoppe de her kriminalitetsformer – til gengæld er jeg sikker på, at man ville se dem vokse yderligere, hvis vi ikke var der, siger Kennet Damkjer.

En af grundene, til at afdelingen blev oprettet, er, at der er brug for nogen, der specialiserer sig i udlændingeområdet.

- Det betyder, at vi overtager sager, hvor en udlænding er involveret, fra andre afdelinger i København. Sådan en sag kunne tidligere binde en patrulje en hel vagt, men fordi vi har folk, som er inde i reglerne, tager det væsentlig kortere tid for os. I år forventer vi at overtage 1.000 af den slags sager, fortæller Kennet Damkjer.

Tomme flasker og soveposer

Kennet Damkjer viser selv en typisk opgave frem en tidlig morgen på Islands Brygge. De ellers varme sommerdage er kolde på dette tidspunkt. Fire soveposer ligger ubevægelige ved havnebadet. En rusten indkøbsvogn fyldt med tomme flasker er parkeret ved siden af. Politifolkenes stille snakken vækker ikke de tre sovende.

Først ved ordene ”Danish Police, good morning”, kommer der liv i soveposerne. Det er tre rumænske statsborgere, der tidligere har fået besked fra UKS om, at de ikke må sove i det fri - i hvert fald ikke her, hvor Københavns Kommune har skiltet om, at overnatning er forbudt.

Den slags skilte bliver der flere og flere af i disse år, efterhånden som antallet af overnattende vokser.

De tre rumænske mænd ser forhutlede, nedslidte og sølle ud. En gennemgang af deres navne og fødselsdatoer viser, at det hårde liv har lagt 10-20 ekstra år til udseendet.

- Det er mennesker med helt andre liv end det, vi som almindelige danskere har fantasi til. Man kan jo kun forestille sig, hvilke forhold de har i Rumænien, siden de vælger at bruge foråret og sommeren i Danmark med at samle flasker og sove i det fri, siger Kenneth Damkjer.

Undgå svenske tilstande

Mændene snøfter, hoster og forsøger at få varme i kroppen. De skutter hele tiden nervøst mod flaskerne, som de indsamlede i går, og nu er bange for at miste. Politifolkene afliver dog frygten. Mændene får udleveret plasticposer, som de samler flaskerne i og kan tage med sig på stationen.

- Der er flere grunde til, at vi sætter ind på det her område. Hvis ikke vi gjorde det, ville vi lynhurtigt se, at der voksede lejre op som den, svensk politi ryddede i Malmø i foråret. Her var flere hundrede mennesker samlet og havde boet der i flere år. Desuden skaber det utryghed for beboerne i området. Og ikke mindst irritation. For eksempel i Enghaveparken på Vesterbro er der en del, som overnatter. Så bruger de buske og omgivelserne som toilet. På den måde mister de grønne områder deres rekreative formål, siger Kenneth Damkjer.

I løbet af juli og august har endnu flere overnattende rumænere fyldt op i det københavnske gadebillede. Københavns Kommune overvejer yderligere skilte med forbud mod at overnatte i det fri. Og hos UKS er sommeren gået med at rydde lejre i blandt andet Ørstedsparken og på Østerbro.

- Det, vi hører, er, at på grund af migrantsituationen sydpå er der en del, som vælger at tage direkte mod nord. Og da der stadig er penge at tjene på at samle tomme flasker, så kommer de altså her, fortæller Kenneth Damkjer.

Sværere at udvise

De tre mænd på Islands Brygge bliver bragt med på Station Amager, hvor de får taget fingeraftryk og får udstedt en bøde.

Kravene til udvisning af EU-borgere, som i dette tilfælde, er højere end for andre udlændinge. På grund af reglerne i opholdsdirektivet skal deres adfærd udgøre en ”reel og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn”. Det gør det svært at udvise folk, da det skal kunne lægges til grund, at kriminaliteten eller tilstedeværelsen er alvorlig nok. Reglerne er lavet for at beskytte udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, mod begrænsninger i bevægelsesfriheden. Disse regler gælder også for disse EU-borgere, selvom de pågældende ikke er vandrende arbejdstagere i klassisk forstand, fortæller Kenneth Damkjer.

UKS arbejder på flere områder tæt sammen med Københavns Kommune.
Her er man opmærksom på den tryghedsskabende effekt, som politiarbejdet er med til at sikre. Alligevel er flere af de områder, UKS beskæftiger sig med, i vækst. I 2015 var antallet af anholdte betlere fire gang så stort som året før. I år er samme antal næsten nået allerede i juni.

- Sæsonen for betleri er blevet længere. Tidligere begyndte den i maj og sluttede i september, nu varer den næsten hele året. Det er især personer fra Rumænien og Bulgarien, vi møder, og vi har løbende møder med den rumænske ambassade, der er meget behjælpelig. De bryder sig ikke om det prædikat, som betleriet sætter på deres landsmænd, fortæller Kenneth Damkjer.


Det er ressourcekrævende opgaver at efterforske menneskehandel og betleri, og det kræver specialistviden. Derfor nedprioriteres området mange steder i landet.

Specialister på området

UKS har specialiseret sig i at gøre alt det, der skal til for at føre hver enkelt sag til ende. Man kan sige, at et godt forarbejde gør det nemmere efterfølgende at møde gamle kendinge.

- Vi tager fingeraftryk på alle. I januar anholdt vi 14 østeuropæere på byggepladsen ved metrobyggeriet på Kongens Nytorv. De var ved at slå lejr. Ud af de 14 blev otte udvist, fordi vi har registreret dem hele sidste år. Vi kunne bevise, at de var i Danmark, og har været her længere end tilladte tre måneder som turister eller seks måneder som arbejdssøgende. Vi har gjort meget ud af at registrere det i POLSAS, hver gang vi møder dem. Hvis de flere gange er truffet overnattende udenfor – kan de på et tidspunkt blive udvist, fordi de er en trussel mod grundlæggende samfundshensyn. 

Hvor ender de 80.000 udviste
fra Sverige henne?

Sommeren er højsæson for UKS. Men der er arbejde året rundt, og aktivitetsniveauet er afhængig af omverdenen.

- Vi er spændte på, hvad der sker, når svenskerne giver afslag på de 80.000 asylansøgninger, som de har varslet. Jeg er nervøs for, at en del af dem bevæger sig ud i Europa, og at Danmark vil være en af destinationerne, siger Kenneth Damkjer.