facebook twitter

Vil flere smide uniformen?

Foto: Jakob Boserup
I 2015 valgte 128 politifolk at søge orlov fra tjenesten. Viser tendensen fra 2014 sig at holde stik, er det kun en tredjedel af dem, der kommer tilbage. Dårligt arbejdsmiljø, dårlig ledelse, udsigtsløshed og manglende fokus på medarbejderne lyder begrundelserne i flæng fra de godt 20 politifolk på orlov, DANSK POLITI har talt med.
I Rigspolitiet medgiver HR-direktør Anne Erlandsen, at politiet er udfordret på flere fronter, men at stigningen i ansøgninger om orlov ikke kan kobles direkte sammen med et mere presset arbejdsmiljø.
Arbejdsmarkedsforsker og ekspert Henning Jørgensen mener modsat, at der er grund til at følge udviklingen og årsagerne tæt, fordi tjenestemandspensionen ikke længere er nok til at holde på politifolk.
  11/2-2016

- Selvfølgelig har jeg vejet for og imod politiet. Argumenterne for at blive er selvfølgelig sikkerheden i ansættelsen og tjenestemandspensionen. Men jeg nægter simpelthen at blive i et job i 30 år på grund af pensionen, hvis jeg ikke kan finde arbejdsglæden!
Sådan lyder ordene fra Morten Beese Nielsen, der har orlov fra Københavns Politi for at læse journalistik på Syddansk Universitet.

Han er én af 20 politifolk, som DANSK POLITI har talt med for at høre deres baggrund for at søge orlov eller helt forlade politiet i forlængelse af samme.
Og noget kunne tyde på, at arbejdsmarkedsforsker og ekspert, Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, har ret, når han advarer om at:
- Tjenestemandspensionen er ikke længere nok til at holde på politifolk. Familiemønstrene og krav til karriere og liv uden for jobbet er ganske enkelt fundamentalt forandrede på meget kort tid – og det gør også, at offentlige arbejdsgivere ikke længere i samme grad kan trække veksler på, eller forvente samme loyalitet fra, deres ansatte, forklarer arbejdsmarkedsforskeren, der rent faktisk har undersøgt forholdene – og hvad der betyder noget for ansatte i den offentlige sektor.

Flere søger orlov

Antallet af orlovsansøgninger stiger p.t., og en større andel end tidligere - omtrent 70 procent - vender ikke retur til politiet efter orloven. Dertil kommer, at det i høj grad er yngre politifolk, der søger væk. 128 politifolk søgte orlov i 2015. Det er det højeste antal siden reform-kaoset i 2007-2008.
Samtidig er langtidssygefraværet i vækst, hvilket ofte er en indikator på stress.

- Det er blevet en sortseer-arbejdsplads. Jeg tror, mange overvejer at forlade arbejdet, og det er særligt de yngre. Jeg er selv inden for kort tid blevet kontaktet af seks tidligere kolleger, herunder en leder, som ville høre, om jeg ikke kunne hjælpe dem med at finde arbejde udenfor, for de orkede snart ikke mere. Sådan har det ikke været før. Det er taget til og vil vokse sammen med antallet af sygemeldinger. Korpsånden er forsvundet, det kollegiale feset ud.
Sådan siger fra Martin Dahl, 40 år, som forlod politiet den 1. oktober 2015 efter et års orlov fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Han har i dag etableret eget firma med speciale i konflikthåndtering og kommunikation.

Jeg elskede mit job, men…

Fælles for næsten alle de politifolk, DANSK POLITI har talt med, er kritikken af den retning, arbejdspladsen og arbejdsmiljøet har taget. Med til det hører en nærmeste ledelse, der ligger underdrejet af arbejdspres og krav, en topledelse, som er meget langt væk fra virkeligheden, følelsen af udsigtsløshed i forhold til bedre tider samt en mangel på interesse i at fastholde de ansatte efter orloven. I politiet spørger man for eksempel ikke ind til, hvorfor en ansat søger orlov – ligesom der heller ikke stikkes en føler ud, når afslutningen på orloven nærmer sig.

- Mange snakker om at søge orlov og spekulerer over, hvad de skal lave i stedet for. Og det er ikke kun de unge kolleger, der går rundt med de tanker. Det er med blødende hjerte, at jeg har sagt, at jeg ikke vil være politimand mere. Jeg elskede virkelig mit job de første mange år. Men vilkårene er simpelthen blevet for ringe.
Det siger Mikkel Jørgensen, politiassistent med syv års erfaring fra Københavns Politi og et år i Thisted i Midt- og Vestjyllands Politi. Orlov fra politiet siden den 1. februar. Han har haft orlov fra politiet siden den 1. februar, og udfører i dag servicereparationer på vindmøller i Thy for firmaet Connected Wind Services.

Ingen medbestemmelse

- Jeg vil ikke pege på en bestemt leder, der var skyld i mine frustrationer. Nej, der var hele politiets organisation, som ændrede sig rigtig meget – i en katastrofal retning i min optik. Jeg følte, at jeg blev sat i en skotøjsæske, når jeg mødte ind. Jeg måtte gerne kigge op af og til, når der kom en leder og efterspurgte noget – og levere det. Men der var ikke frihed til selv at sætte retningen på trods af min stilling som it-specialist, siger Lars Underbjerg, der sagde sit job op i politiet den 1. november sidste år. I dag arbejder han med at efterforske rettighedskrænkelser i tv-branchen.

Max, der har orlov fra Københavns Politi, undrer sig over, at arbejdspladsen ikke er mere opmærksom på dem, der søger væk.
- Min nærmeste leder var tilfældigvis på arbejde, den dag jeg sluttede, og han kom forbi og sagde farvel. Jeg arrangerede selv, at jeg kom ind og afsluttede mine sager. Ellers skete der ikke noget. Min nærmeste leder er flink og rar. Jeg tror bare ikke, han orkede noget. Det, jeg undrer mig mest over, er, at der ikke er nogen, der tog fat i mig for at forstå, hvorfor jeg søgte væk. Der er ikke nogen, der gør noget for, at man bliver. Jeg kender mellem 10 og 15 fra mit hold alene, der er stoppet, fortæller Max.
Han henviser til, at en del har fået arbejde i sikkerhedsbranchen, andre i SSP.

Loyaliteten smuldrer

Ovenstående er blot et lille udpluk af citater fra politifolk, som DANSK POLITI har talt med. Der kan læses flere, og mere uddybende, på de kommende sider.
Men de er valgt her, fordi de er typiske. Hverken hårdere eller flinkere i deres bedømmelse af politiet som arbejdsplads end de øvrige.
Alle taler om dårligere arbejdsforhold og manglende ledelse og retning.

Og i følge arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen betyder netop medbestemmelse, frihed og retning meget for de yngre generationer – især inden for FTF-familien, hvor også sygeplejersker, pædagoger og andre, har valgt arbejde ud fra indhold og meningsfuldhed. De er ikke længere så loyale som tidligere. De mødes af helt andre krav hjemmefra hos partneren eller ægtefællen. De tør godt forlade drømmejobbet – selvom det er med blødende hjerte og et farvel til tjenestemandspensionen.

Henning Jørgensen mener, at det netop er vigtigt at kortlægge og spørge folk, som søger væk fra deres arbejdsplads, om årsagerne – og at tage svarene seriøst.
- Det er et advarselssignal. Vi taler jo om yngre mennesker, der har valgt at tage en uddannelse og har forventninger om et godt og spændende arbejde, som bliver skuffede. Ledelsen bør undersøge, hvad der ligger til grund for, at folk forlader politiet – og om de grunde er ens. Kun på den måde kan man forsøge at forhindre, at de ansatte søger andre græsgange, fastslår arbejdsmarkedsforskeren.

Flere nuancer

På baggrund af Henning Jørgensens advarsel og de mange interviews med nuværende eller tidligere politifolk, kontaktede DANSK POLITI derfor HR-direktør i Rigspolitiet, Anne Erlandsen, for at høre hendes holdning. Hun mener, at billedet er mere nuanceret end som så.
- Jeg er ikke enig i, at det kan lægges til grund, at det dystre billede af blandt andet stemningen, ikke tid til faglighed, ensidigt målstyrede ledere og ikke-eksisterende karriereveje/personalepleje, som du gengiver fra nogle orlovsansøgere, er udtryk for den generelle situation i dansk politi, samt at man kan koble den beskrivelse som den direkte årsag til det øgede antal af ansøgninger til orlov. I mine øjne er situationen mere nuanceret, fortæller hun.

HR-direktøren uddyber:
- Selvfølgelig er jeg enig i, at dansk politi i øjeblikket er udfordret og under stor forandring på flere fronter. Det er blandt andet en konsekvens af forskellige udefrakommende faktorer som blandt andet terror i København, forhøjet beredskab og en flygtninge-/migrant-situation uden sidestykke i nyere dansk historie samt et langt mere komplekst kriminalitetsbillede. Samfundets og politiets virkelighed i 2015 og 2016 var, og er, en anden end i 2014, og det præger naturligt arbejds-dagen for både yngre og erfarne polititjenestemænd og alle andre ansatte i politiet. Der ER meget travlt i dansk politi.

Rigspolitiet: Vi er ikke urolige

Anne Erlandsen mener dermed ikke, at der er grund til at foruroliges over, at antallet af orlovsansøgninger stiger. Ej heller at der er specifik grund til at sætte ind over for udviklingen på området.

- Hvis vi ser specifikt på det øgede antal ansøgninger om orlov, har der altid været udsving i antallet af polititjenestemænd, der søger orlov, men da vi ikke direkte anmoder om og registrerer den konkrete motivation for at søge orlov, kan vi ikke med sikkerhed svare på, hvorfor polititjenestemændene søger orlov. Den enkeltes opfattelse af stemningen i politiet kan være en af mange mulige forklaringer på ønsket om at søge orlov, mens blandt andet konjunkturerne, mobiliteten på arbejdsmarkedet, samfundets udvikling og et uanet antal af individuelle argumenter er andre forklaringer, da tingene jo hænger sammen, og polititjenestemænd som alle andre er forskellige individer med egne ønsker og behov, siger hun og fortsætter:

- Vi har på nuværende tidspunkt ikke tænkt os at følge uddybende op på den enkeltes konkrete årsag til at søge orlov. Vi betragter muligheden for orlov som et personalegode, der skal være muligt, hvis tjenesten tillader det – som udgangspunkt uafhængigt af årsagen. Vi sidestiller altså ikke orlov med en opsigelse/fratræden, hvor vi i øvrigt vil gøre Rigspolitiets koncept for afholdelse af fratrædelsessamtaler landsdækkende.

- Men uanset hvilke årsager den enkelte polititjenestemand har for at ansøge, så er det i mine øjne ikke bekymrende, at der i perioden 2013-2015 er mellem 0,8 og 1,2 procent af det samlede antal polititjenestemænd, som har fået orlov for en periode på et år – ligesom det heller ikke er bekymrende, at personaleomsætningen i politiet formentlig er blandt de laveste i både private og offentlige virksomheder, og vi har et rekordhøjt antal ansøgere til Politiskolen.

Vi følger udviklingen

Altså ingen bekymring hos Rigspolitiet. Dog holder man løbende øje med udviklingen.

- Uanset hvad, så forholder vi os løbende til den travle og udfordrende situation, som dansk politi er i. Med ’vi’ mener jeg ikke bare Koncern HR, men blandt andet Rigspolitiets direktion, koncernledelsen, PPU, CSU og Politiforbundet. Derfor følger vi også politiets generelle situation meget nøje og gør, hvad der skal til, for at politiet fortsat er en god arbejdsplads, der med kompetente, professionelle og tryghedsskabende polititjenestemænd i spidsen fortsat er topscorere i tillids- og tryghedsmålinger og omdømmeanalyser i fremtiden. Koncern HR og jeg har i øvrigt den klare opfattelse, at vi løbende har en god og konstruktiv dialog med Politiforbundet om dansk politis udvikling og de særlige udfordringer, vi har i øjeblikket, siger Anne Erlandsen.

Dårlig stemning

Om det blot er et mindre udsving, et skvulp eller en reel udvikling mod, at stadig flere vil forlade politiet, vides ikke.
Men stemningen er mange steder i bund. Og netop den del hæfter de politifolk, der har forladt politiet sig ekstra ved, efter de er kommet ud på ”den anden side”.

- For mig var det svært at se mig selv blive på en arbejdsplads, hvor stemningen er så dårlig. Jeg har faktisk aldrig oplevet noget lignende. Jeg har selv arbejdet i det private som ufaglært i seks-syv år, det var noget helt andet. Her lyttede ledelsen, og man forsøgte at gøre sit bedste for, at medarbejderne var glade for at komme på arbejde. Det kan man bestemt ikke sige er tilfældet i politiet. Vores nærmeste ledere gør, hvad de kan – men de er en lus mellem to negle. Problemerne starter hos den ledelse, der ikke har direkte kontakt med medarbejderne. De vil ikke vide noget, og de vil ikke lytte. Det er meget uheldigt.
Sådan siger, Martin, som har sagt op efter et halvt år som færdiguddannet politiassistent for at starte på IT-universitetet.

- Jeg har aldrig mødt nogen interesse fra nogen ledere om, hvilket karriereforløb jeg forestillede mig. Hvis man har en faglig interesse i helt almindeligt politiarbejde, så findes der ingen tilbud for udvikling. Det virker tilfældigt, hvem der får stillingerne, og der er ikke noget setup i forhold til udvikling af den enkelte. Hver gang jeg begyndte i en ny afdeling, var der ingen, der viste interesse for, hvilke kompetencer jeg kom med, og hvordan jeg kunne bruge dem i den nye stilling, siger Max, der har orlov fra Station City, og er ansat med ansvar for sikkerheden i et større dansk firma.

Eller:
- Det er helt fantastisk at arbejde i det private. Jeg har fået frihed under ansvar. Hvis jeg siger til min chef, at jeg har behov for fred og ro til en opgave og derfor tager en hjemmekontordag, spørges der ikke om noget. I politiet er det blevet sådan, at man stort set ikke kunne gå på toilettet uden at spørge sin leder om lov først. Jeg har medbestemmelse i opgaveløsningen. Jeg gør nogle mennesker glade og tilfredse. Det gjorde jeg ikke længere i politiet. Jeg skulle udskrive bøder eller anholde folk. Ikke servicere, siger Henrik Vestergaard Hove-Nielsen, tidligere Østjyllands Politi – nu ansat som jagthundekonsulent ved Danmarks Jægerforbund.

Ved at klikke på navnene i teksten kan du læse de personlige orlovs-historier

Læs også Martin Kallehauges og Sune Gabelgårds historie.

Og Jacob Ammentorps Lunds - fotografens frie liv vandt over politiet.