facebook twitter

Murens fald

Vridsløselille Statsfængsel kort efter, at bulldozeren er kørt ind i fængselsmuren. Foto: Polfoto
I august måned var det 20 år siden, at en Caterpillar-bulldozer, den 27. august 1995 klokken 17.15, med høj fart kørte ind i Vridsløselille Statsfængsels mur. En større del af muren styrtede sammen – og ud løb 13 fanger, der havde opholdt sig i fængslets gård i forbindelse med en udendørs grillfest. I situationens kaos og forvirring lykkedes det også bulldozerens fører at flygte.
  2/9-2015

Selve fangeflugten var ualmindelig velkoordineret. I timerne før aktionens start var et større antal fanger i statsfængslet blevet orienteret om, hvad der skulle ske – ved hjælp af indsmuglede mobiltelefoner. Den lille københavnske tv-station, TV STOP, var imidlertid også blevet sat ind i flugtplanerne, og en kameramand fra stationen stod derfor klar til at filme hele den opsigtsvækkende begivenhed. For første gang i Danmarkshistorien blev en fangeflugt derfor foreviget på film, som senere gik verden rundt! 

TV STOP på pletten

Netop de direkte optagelser af fangeflugten var uden tvivl det, der gjorde fangeflugten mest spektakulær – og bizar. Det var i øvrigt ikke et hvilket som helst tv-selskab, der havde fået tippet. TV STOP var et på det tidspunkt et landskendt aktivistisk produktionsselskab, der havde lavet tv-optagelser fra brændpunkter forskellige steder i Danmark – blandt andet 18. maj-urolighederne i 1993 på Nørrebro.

TV STOP’s tv-fotograf, Kim Folke, var dog – efter eget udsagn – lidt skeptisk, da han dukkede op ved Vridsløselille Statsfængsel om eftermiddagen den 27. august, for han havde ikke fået noget nærmere at vide om, for hvad der egentlig skulle foregå. Efter at have ventet et godt stykke tid var han lige ved at køre igen, da han pludselig så en bulldozer køre frem mod statsfængslet og brage ind i muren. Han filmede målløs, hvordan bulldozerens chauffør og fængslets fanger flygtede fra stedet.

Klippet fra flugten var i sagens natur et rent journalistisk scoop og blev efterfølgende solgt til alverdens tv-selskaber. Kim Folke blev selv anholdt, mistænkt for at have været involveret i flugtplanerne. Anklagerne mod ham blev dog senere frafaldet. 

Menneskejagten

Den megen opmærksomhed fra pressen satte fra starten politiet under et betydeligt pres. I dagene, der fulgte, blev der derfor også iværksat den hidtil største menneskejagt i fredstid. Jagten fokuserede i øvrigt på 12 og ikke 13 fanger – idet en af de undvegne allerede blev løbet op og pågrebet, under de første minutter hvor han søgte at flygte fra fængslet.

Det må understreges, at den omfattende menneskejagt ikke var helt uden grund. Blandt de undslupne var nemlig fem drabsmænd samt fire narkohandlere – herunder den berømte flugtkonge Lars Hitchinson Hansen. Flere af de undslupne fanger hørte dermed til nogle af landets mest berygtede forbrydere. En af de flygtede drabsmænd var således blevet landskendt for at have båret sit offers ører i en snor om halsen, og flere andre havde været involveret i grov personfarlig kriminalitet og store narkosager.

I dagene, der fulgte, blev de i nogle sammenhænge altså særdeles farlige forbrydere dog én for én fanget. Menneskejagten foregik imidlertid ikke uden problemer. I ét tilfælde stormede politifolk – sværtbevæbnede og med tåregasgranater – et sommerhus, hvor de troede, at en del af de undvegne opholdt sig. Det viste sig dog at være et ægtepar, der intet havde med sagen at gøre.

Knap to måneder efter flugten, den 24. oktober 1995, var alle undvegne fanger imidlertid igen bag lås og slå. En af de undvegne havde politiet dog måttet skyde under et væbnet bankrøveri, og en anden blev først pågrebet i Hamborg, da han forsøgte at flygte ned igennem Europa.

Den berømte flugtkonge Lars Hitchinson Hansen blev i øvrigt fanget under en omfattende aktion i Jylland. Her havde han gemt sig på en landejendom sammen med en af de undslupne drabsmænd. Ejendommen blev omringet af store politistyrker, hvorpå fangerne overgav sig uden yderligere modstand. Hitchinsons appetit på friheden blev i øvrigt ikke mindre i årene efter den spektakulære flugt fra Vridsløselille Statsfængsel, hvor han gentagne gange, med større og mindre held, har søgt at flygte fra strafafsoning.   

Hvorfor skulle muren falde?

Den mest spektakulære danske fangeflugt i nyere tid fandt altså sin afslutning få måneder efter Vridsløselille Statsfængsels mur faldt. Man kan fundere over, hvad der egentlig var formålet med flugten? Var der tale om seriøse flugtplaner – og hvorfor gav organisatorerne i givet fald TV STOP et tip om aktionen? Hermed fik flugten jo alle mediers opmærksomhed, hvilket jo reelt betød, at det var umuligt for de undslupne at gemme sig i det omgivende samfund! Måske skal den dramatiske fangeflugt derfor snarere ses som en form for happening – en slags selviscenesættelse, hvor man ønskede at udfordre samfundet.

Som sådan minder flugten om August Lorentzens berømte flugt lillejuleaften 1949, hvor han gravede en 18 meter lang tunnel under Horsens Statsfængsel og over tunnelen skrev: ”Hvor der er en vilje, er der en vej!”. Lorentzen havde nok heller ingen forestilling om, at han kunne være særlig længe i friheden, men han ønskede at vise, at han kunne, hvis han ville. Flugten fra Vridsløselille skal måske tolkes i samme ånd, men man kan ikke sige det med sikkerhed, for man fandt aldrig ud af, hvem der havde organiseret den spektakulære aktion. For mange af fangerne fik flugten dog alvorlige konsekvenser, idet flere blev involveret i ny kriminalitet ude i samfundet, ligesom alle fik en tillægsstraf for flugtforsøg. Frihedstrangen har til tider alvorlige konsekvenser. 

På Politimuseet er der udstillet genstande fra flugten fra Vridsløselille Statsfængsel og August Lorentzens flugt.