facebook twitter

Ubrugeligt it dræner politiets tid

Ubrugeligt. Politiets it-systemer er stort set alle lavet i 1990´erne, og nye tiltag bygger oven på et smuldrende fundament af gamle koder
Politiets it fungerer som kviksand under organisationen
og suger spildtid i massivt omfang. Rapporter forsvinder,
programmer lukker ned, systemerne bygger på it produceret i 1990´erne, og langsommeligheden er dræbende. Kundeservice hos Koncern IT, der yder support på fejl, har ikke fingeren på pulsen i forhold til politiets arbejde, mener flere brugere.
  22/6-2015

Generelt er vores systemer så langsomme og fejlbefængte, at mit bud er, at jeg er effektiv tre-fire timer om dagen på grund af langsommelighed, nedbrud og fejlmeldinger. Jeg forstår ikke, at politiet har råd til det. Sådan lyder det fra Søren Karlsen, ansat i Servicecentret i Nordjyllands Politi.

 Han er en af mange politiansatte, som dagligt oplever frustrationer over en palet af bedaget it, der dræner politiet for timer i et omfang, som ingen har kortlagt.

 Søren Karlsen er hårdere ramt end de fleste. I snit – og hvis vi gør det op til den pæne side – oplever de medarbejdere, DANSK POLITI har talt med, 45 minutters spildtid om dagen på it-problemer.

It = bøvl?

For godt tre år siden tiltrådte Michael Steen Hansen som ny direktør for Koncern IT (KIT). Dengang sagde han til fagbladet DANSK POLITI, at hans mission var, at det skulle være slut med at sætte lighedstegn mellem it og bøvl. ”De grundlæggende ting skal bare fungere”, sagde han dengang.

Efterfølgende, da han begyndte at grave sig ned i organisationen og danne sig et overblik, har han modificeret forventningerne. Ikke mindst arv og gæld efter POLSAG trækker tænder ud – økonomisk såvel som, at man simpelthen er bagefter på udviklingsfronten.

   - Vi er heller ikke så gode, som vi gerne vil være på servicefronten. Men vi arbejder på det, og vi har sendt mange udviklingsprojekter afsted her fra KIT, der gerne skal gøre hverdagen bedre for de ansatte.

Sådan sagde direktør for Koncern IT, Michael Steen Hansen, i et interview med fagbladet DANSK POLITI i begyndelsen af juni måned. Siden har han pludselig forladt jobbet af personlige årsager, hvilket betyder, at det ikke bliver ham, som kommer til at svare på den temmelig kradse kritik af politiets it, som dette tema rejser.

 

En McKinsey-model

Politiets organisering af it-strukturen stammer fra konsulentbureaet McKinseys anbefalinger. Da man i 2009 så på, hvor meget tid landets politikredse brugte på at supportere it, mente McKinsey, at der kunne spares penge. Hver kreds afgav to årsværk fra deres egen it-afdeling til Koncern IT, som altså overtog en lang række opgaver i forhold til support af kredsene. ”Mindre sårbart og mere effektivt” lød plusordene i forhold til den nye organisering.

 I praksis er oplevelsen en anden. Når en politiansat i for eksempel Nordjylland har et problem med sin computer, laver han eller hun en fejlmelding via computeren – en såkaldt ESS. Fejlmeldingen fortsætter sin vej til Kundeservice hos Koncern IT, hvor den visiteres og sendes videre i systemet til den person eller afdeling, der er ekspert på netop dette område.

 I fagbladet DANSK POLITI nummer 3 i år, som kan læses her på siden, finder du en række interviews med politiansatte, der oplever den konstruktion som langsom og hæmmende for arbejdet. Når et program eller andet it ikke fungerer efter hensigten, har man ingen mulighed for at vide, hvornår det bliver ordnet, lyder kritikken blandt andet.

 

Brugerne lades i stikken

Tom Otto er it-partner i Københavns Politi. Han nikker genkendende til den kritik, der lyder på tværs af politikredsene.

   - At skabe en klar plan for it i politiet er en enorm opgave, som endnu ikke er på skinner. Der sker klart fremskridt, og der bliver knoklet for sagen. Men jeg kan godt forstå, at medarbejderne i dansk politi synes, det er frustrerende, at de bliver smidt af internettet, siger Tom Otto.

 I Nordjyllands Politi efterlyser it-partner Peter Møller Wormslev, at man hos Koncern IT begynder at fokusere på brugerne, som i dag spilder alt for meget tid på for dårlige løsninger og systemer, der ikke fungerer.

 - I de sidste tre-fire år har vi konstant haft fokus på særligt to ting: At få stabile og driftssikre internetforbindelser, som fungerer og er hurtige nok – samt at få løst problemerne med, at rapporter forsvinder fra POLSAS (politiets sagsbehandlingssystem, red.), siger Peter Møller Wormslev.

 Koncern IT har i alle politikredse arbejdet på at få fjernet de lokale internetlinjer og tilhørende PC’er, som var opkoblet hertil. I stedet har man skabt en såkaldt Citrix-forbindelse. Problemet er, at rigtig mange af politiets arbejdspladser oplever problemer med adgangen.

 - Mine kolleger og jeg har ofte brug for at komme på internettet i forbindelse med arbejdet. Men det er nærmest en farce, når vi forsøger. Er vi heldige, kan vi benytte Explorer i et minut, inden vi smides af, og hele skærmbilledet låser. Når vi så endelig kommer på igen, gentager forløbet sig, fortæller politiassistent Martin Lundbak fra den lokale efterforskning på Station Bellahøj under Københavns Politi. Han og hans 100 kolleger i afdelingen har alle de samme problemer med internettet.

 

Fejl i nye systemer

Ifølge flere centrale kilder, som DANSK POLITI har talt med, lider organiseringen af it i politiet under, at Koncern IT producerer løsninger, som ikke er tilstrækkelig gennemprøvede, før de sendes ud til brugerne.

 - Koncern IT organiserer sig ud fra en række målkrav. De har meget fokus på at overholde egne tidsfrister, når de sender nye systemer ud af huset. Derfor oplever vi ofte at få løsninger ud, som ikke er gennemprøvede, og som vi – og dermed brugerne - får problemer med. På den måde kan Koncern IT sætte kryds ved, at de har overholdt deadline, mens brugerne sidder med problemet, siger Peter Møller Wormslev, it-partner i Nordjyllands Politi.

 Et eksempel er implementeringen af CEBRA (Central Brugeradministration, red.), som her halvandet år efter opstart stadig volder problemer ude i kredsene, og derfor heller ikke bliver implementeret hos Rigspolitiet. Et andet eksempel er den politiapplikation, hvor borgere har muligheden for at sende tips til politiet via deres smartphones. Der er brugt mange ressourcer på lanceringen af applikationen, både i forhold til borgerne og internt i organisationen. Men i skrivende stund har den været fejlmeldt siden 6. maj, fordi flere ting ikke fungerer.

 I det hele taget lider politiet under, at Koncern IT tilsyneladende har mere fokus på at effektivisere egen organisation og centralisere arbejdsopgaverne, i stedet for at få styr på kerneforretningen, mener flere kilder, der til daglig har ansvaret for at håndtere de problemer, der opstår i den forbindelse ude i kredsene.

 - Efter min bedste vurdering mangler Koncern IT den helt nødvendige forretningsindsigt i den virksomhed, de har ansvaret for at få til at køre.  Man bruger rigtig mange kræfter på at gøre sine egne forretningsgange så nemme som muligt, men har ikke fokus på, hvorledes det påvirker den daglige drift hos politi og anklagemyndighed – for ikke at glemme, hvorledes forandringerne påvirker vores medarbejdere. Systemerne bør som udgangspunkt være til for brugerne og ikke omvendt, siger Peter Møller Wormslev.

 

Masser af projekter

Oplevelsen er også, at projekter – ikke blot fra Koncern IT, men generelt fra Rigspolitiet – er ukoordinerede og ikke tager hensyn til ressourcer, kompetencer og lokale aktiviteter ude i kredsene. Det udgør en stor risiko for projekternes implementering og efterfølgende drift. Herudover udfordrer det den daglige drift, ressourcestyring og målkrav, mener it-partnerne i Østjyllands–og Nordjyllands Politi, Tanja Foged Gammelgaard og Peter Møller Wormslev.

   - Som det forholder sig nu, er det både Politiområdet hos Rigspolitiet og Koncern IT selv, der sætter projekter i gang. Resultatet af de mange projekter ender hos os i kredsene. Og vores opfattelse er altså, at koordineringen ikke er særlig god. For eksempel havde man på et tidspunkt en strategi om, at hver medarbejder skulle have ét device    – for eksempel en bærbar computer.   Nu er vi i gang med at indkøbe både bærbare computere, tablets og smartphones, fordi der udvikles løsninger til alle tre platforme, siger Tanja Foged Gammelgaard.

Landets politikredse er derfor i gang med dyre indkøb af hardware.

 - Koncern IT siger, at det er op til kredsene selv, om vi vil investere i udstyret. Men i realiteten er vi jo nødt til at følge med, hvor de nye muligheder opstår, ellers bliver politiets sagsbehandling forskellig fra kreds til kreds. Og derfor er indkøb af udstyr lige nu en stor udskrivning på et i forvejen presset budget. Den prioritering kan godt virke lidt besynderlig, når vi har så mange problemer at slås med i forhold til gamle systemer, der ikke fungerer, siger Tanja Foged Gammelgaard.

 Hos it-partnerne kigger man langt efter en plan for det nye, dyre udstyr.

 - Det kan undre, at der ikke foreligger en overordnet strategi for, hvorledes disse værktøjer er tænkt ind i det daglige politiarbejde, og at der med disse store millioninvesteringer end ikke er udfærdiget en business case hos Koncern IT, mener Peter Møller Wormslev.

 

Håndtering af billedmateriale

Ét er den daglige irritation og spild af tid, som opstår, når it ikke fungerer. Men i flere år har det været et ønske fra it-partnerne i landets politikredse at indkøbe servere, som er i stand til at håndtere et massivt omfang af billedmateriale, som man for eksempel havde brug for i København den 14. og 15. februar i år. Men indtil midt i februar har man hos Koncern IT og Rigspolitiets direktion vendt tommelfingeren ned til dette ønske. Efter terrorhandlingen i København har man nu sat gang i det såkaldte DAM-projekt, som skal sætte politiet i stand til den ønskede billedhåndtering.

 

Pres fra alle sider

Dansk politi bliver presset fra stort set alle sider i forbindelse med it. Først og fremmest kommer sikkerheden. Der er strenge krav til, at politiets systemer og servere er vandtætte i forhold til indbrud, misbrug og hacking. I 2014 fik Koncern IT et ordentligt rap af Rigsrevisionen, der i en rapport gav dumpekarakter til sikkerheden hos KIT. Kritikken gik blandt andet på, at en række systemopdateringer var mangelfuldt gennemført, eller slet ikke installeret, hvilket gjorde systemerne sårbare over for misbrug og hacking.

   Derudover kommer regeringens krav til alle offentlige myndigheder om, at 80 procent af al kommunikation med borgerne fra i år skal foregå digitalt.

 Endelig er der de regler om offentlige ombud på indkøbsområdet, som politiet også er underlagt. Det er for eksempel Moderniseringsstyrelsen, der via et udbud indkøber de computere, som udleveres til politiets ansatte. Men mærket kan skifte fra år til år – og det giver problemer med allerede igangsatte projekter, som skal fungere på ny hardware samt dockingstationer, der ikke passer til de nye bærbare computere.

 Når man så oven i hatten lægger, at politiets it-systemer stort set alle er lavet i 1990´erne, og at nye tiltag bygger oven på et smuldrende fundament af gamle koder – så kan man godt forstå, at der ikke er mange, som misunder den opgave, det er at skabe overblik og rydde op i politiets systemer. Imens betaler politikredsene en dyr regning i form af spildtid på systemer, der burde understøtte arbejdet, men som i øjeblikket sænker det.