facebook twitter

Forskels-behandlingen sidder i væggene

- Jeg er i et job nu, hvor de chefer, jeg har under mig, er en skøn blanding af kvinder og mænd. Det giver en utrolig energi og synergi samt en masse konstruktive debatter med mange forskellige indgangsvinkler. I politiet er det typisk de maskuline værdier og synspunkter, der er de bærende i debatterne, fortæller Merete Olesen, tidligere politileder som forlod politiet.
Kvinder og folk med anden etnisk baggrund vil altid være en minoritet i politiet, som skal kæmpe lidt mere for at opnå anerkendelse og komme i betragtning til et lederjob. Det handler ikke om ond vilje. Det er noget institutionelt, som bare sidder i væggene. Det mener Merete Olesen, tidligere leder i politiet, og i dag ansat i Aarhus Kommune, hvor hun er chef for Familie, børn og unge med cirka 1.400 ansatte.
  14/12-2015

- Mange vil læse denne artikel som en kritik af de mandlige ansatte i politiet. Men sådan er det ikke ment.  Jeg synes bare, at det som arbejdsgiver og arbejdsplads er utroligt vigtigt at forholde sig til, at minoriteter, herunder kvindelige ledere, har svære vilkår i politiet. For mig er der ingen tvivl om, at kvindelige politiledere skal kæmpe hårdere for anerkendelse end mandlige. Det er ikke på grund af ond vilje, eller fordi kvindelige ledere ikke er ønsket. Det er bare kulturen. Det er institutionelt, mener Merete Olsen og tilføjer:

- Hvis jeg stadig var ansat i politiet, havde jeg aldrig stillet op til dette interview. Det havde jeg ikke turdet af frygt for at bliver yderligere marginaliseret eller socialt ekskluderet.

Kvindeligt pjat

I dag er det knap to år siden, at Merete Olesen var leder i dansk politi. Hun har altid elsket at arbejde i politiet, understreger hun, men ledergerningen var til tider op ad bakke. Blandt andet fordi hun tilhørte en minoritet, og det mærkede hun jævnligt.

- Jeg fik på et tidspunkt et lederjob som vicepolitikommissær på et vagthold. Her havde jeg nogle vældige diskussioner med min chef om, hvorvidt der skulle holdes psykologiske debriefinger eller ej. Han var imod. De ansatte skulle kunne klare mosten, mente han, og det var kun fordi, jeg var en kvinde, at jeg ønskede sådan noget pjat, var hans holdning. Jeg fik også at vide, at jeg talte for pænt til mine medarbejdere! Kan man det? Hans modstand hang efter min opfattelse både sammen med, at jeg var kvinde, og at jeg havde nogle andre værdier end ham, fortæller Merete Olesen.

Uden for netværket

En anden ting, som Merete Olesen tydeligt bed mærke i som kvindelig leder i politiet, var, at hun ikke havde et netværk som de mandlige ledere.

- Man skal helst ligne sine ledere, hvis man vil gøre karriere - også på den måde, man socialt er sammen på. I en ledergruppe snakker mændene om motorcykeludstyr, jagt eller hobbylandbrug, og kvindelige ledere bliver aldrig en del af det fællesskab - en af ”the boys”, uanset hvor hårdt man prøver. Man skiller sig jo ud allerede fra det øjeblik, man går ind i sit eget omklædningsrum. Det hjælper en smule, hvis man som kvinde distancerer sig fra sit eget køn og griner højlydt med på de jokes, som kollegerne fortæller om denne minoritetsgruppe. Så bliver man nemmere accepteret, siger Merete Olesen, der i den grad savnede at have et ledernetværk omkring sig. 

En aha-oplevelse

I 2011 søgte Merete Olesen orlov fra politiet i et år for at få nye udfordringer i en stilling i Københavns Kommune som hotspotchef på Ydre Nørrebro. Som led i en tryghedsskabende indsats skulle hun sørge for, at der blev sat fokus på at styrke og samordne den kriminalpræventive indsats over for børn og unge, der skabte uro i området.

-  Jeg søgte dels stillingen, fordi jeg var et sted i min karriere, hvor det var naturligt at ønske nye udfordringer, og dels fordi jeg syntes, at der var for mange bump på ledervejen. Måske ikke kun på grund af mit køn, men også på grund af den personlighed jeg har, fortæller Merete Olesen.

Hun fandt det vildt angstprovokerende at slippe sit faste job i politiet. Til gengæld høstede hun en fantastisk aha-oplevelse.

- Her var der slet ikke fokus på mit køn. Her var jeg bare leder. Det var skønt, husker hun.

Og det gav hende modet til i 2014 helt at kvitte politiet for at blive leder i Aarhus Kommune.

- Jeg er i et job nu, hvor de chefer, jeg har under mig, er en skøn blanding af kvinder og mænd. Det giver en utrolig energi og synergi samt en masse konstruktive debatter med mange forskellige indgangsvinkler. I politiet er det typisk de maskuline værdier og synspunkter, der er de bærende i debatterne, mener Merete Olesen og tilføjer:

- Jeg har altid brugt min intuition meget. Også som leder i politiet, men da turde jeg ikke sige det højt. Det gør jeg i mit nuværende job, hvor jeg i øvrigt har en helt fantastisk kvindelig chef, siger Merete Olesen.