facebook twitter

Tysk politi i knæ på grund af flygtningestrøm

Alle er enige om, at Europas største udfordring nu og i mange år frem, er det voksende pres af mennesker, som flygter fra krig, sult og fattigdom i det nordlige afrika. Ind til videre findes der dog hverken en plan eller politisk fodslag, når det handler om i fællesskab at forholde sig til udfordringen og hjælpe flest muligt.
Mens Europa diskuterer kvoter og Dublin-forordning, så lægger strømmen af flygtninge/migranter et massivt pres på systemerne i de lande, som modtager flest.
I Tyskland lyder seneste officielle skøn, at landet vil modtage op mod 800.000 migranter i 2015.
- Der mangler en plan og fælles europæisk fodslag. Den offentlige sektor er i knæ. Den har hverken ressourcerne eller rammerne til at tage mod og hjælpe på en værdig og ordentlig måde, advarer Jörg Radek, formand for Europas største politiforbund, GDP.
  31/8-2015

800.000 flygtninge.

Sådan lyder seneste officielle estimat over det antal asylansøgere/migranter, Tyskland vil modtage i 2015.

Det er et rekordstort antal. Et tal, der gør Tyskland til det land i verden, næst efter USA, som lige nu oplever den største migration.

 2015 bliver et rekordår. Og tallet kan meget vel vokse.   

Bare i august blev forventningerne opskrevet fra 500.000 til 800.000.

Den voldsomme migration har, her på kanten af efteråret, tvunget Tyskland i knæ.
Logistikapparatet er på overarbejde for at skaffe boliger, transport, skolegang og samt sikre ordentlig behandling af hver enkelt asylsag. Man er presset i knæ.  
Den tyske offentlige sektor, de varme fortærskede varme hænder, er simpelt hen ikke rustede til at klare den mængde mennesker, der hver dag møder op ved grænseovergangene og hos den centrale administration i Berlin.

Heller ikke lokalerne, når hundredevis af mennesker skal stuves sammen på ingen plads, mens politifolk på stedet forsøger at få et overblik.

"Det er uværdigt, for mennesker i nød og med traumer, at stuuve dem sammen i timevis uden privatsfære, med uniformerede politifolk, som gør hvad de kan, men som også godt ved, at netop politiuniformer, er noget af det mest skræmmende og frygtede i de lande, flygtningene kommer fra".

Sådan har flere tyske politifolk, og deres fagforbund advaret og forsøgt at råbe politikerne op henover sommeren.

Flygtninge er et varmt og følelsesladet tema i Tyskland. Med en række skræmmende og ekstreme reaktioner visse steder i folkedybet. 

Der har således været 200 angreb mod asylcentre bare i år, og der er jævnlige sammenstød mellem nynazister/højreekstremister på den ene side og anti-PEGIDA-folk og den yderste venstrefløj på den anden.

I mens oplever den offentlige sektor at stå alene med en overarbejdspukkel, som ingen rigtigt har taget stilling til, eller forsøger at løse politisk.
Hele laget af skolelærere, socialarbejdere, sagsbehandlere, sygeplejersker, læger og politifolk er ved at knække sammen under opgaverne, som følger i forlængelse af flygtningestrømmen.
Knækker den sektor først, ser det for alvor skidt ud, fastslår man. 

Systemerne kan ikke bære

Ifølge organisationer, ansatte og lokale politikere, så er den sektor, der holder samfundet kørende, aldrig blevet gearet til noget tilsvarende. Lige nu står den med en opgavepukkel så stor, at systemet simpelthen risikerer at brænde sammen.

Man har sådan set blot bevaret det hidtidige system - tilsat effektiviseringskrav – uden at indregne globaliseringen.

Derfor har Tyskland været nødt til at åbne op for en debat om, hvor grænsen går. Hvis man alligevel ikke kan tage ordentlig imod flygtningene, hvad så?

Ikke kun fra traditionelle skeptikere over for indvandring, men hele vejen rundt.
Debatten er blandt andet startet af fagforeningsfolk i den offentlige sektor, der efterspørger en politisk plan og politisk vilje til at løse de udfordringer, der tårner sig op i takt med, at køerne af flygtninge foran offentlige myndigheder vokser.

Jplusrg GDP

Foto: Jörg Radek kræver politisk handling og sammenhold.

Måtte tømme kaffekassen

En af dem er Jörg Radek, vicepræsident og vikarierende præsident/formand i det største tyske politiforbund, GDP, og talsmand for 170.000 af Tysklands cirka 240.000 politifolk. Dermed også Europas største politifaglige organisation.

   - Der er et ekstremt pres på grænserne til Tyskland. Små politistationer ved grænseovergangene oplever, hvordan der dagligt kommer op mod 1.000 flygtninge med små børn på armene, fortæller han.

- Jeg har et eksempel fra Frankfurt, hvor der kun er et lille tekøkken, og hvor politifolkene tømte kaffekassen for at købe mad og vand til de ankomne. Politiet - og Tyskland generelt - er slet, slet ikke gearet til det her. Vores medlemmer arbejder i 12 timers tjeneste, og selvom de er gjort af et helt særligt stof, så slider det på dem at være vidne til. Ikke mindst fordi vi ikke har mulighederne for at tilbyde ordentlige forhold på de små stationer, siger Radek.

 Men lige meget hjælper det i følge GDP. Der er ikke nok politifolk, der er ikke lokaler, og der ikke sammenhæng i systemerne til, at det kan bære i længden.

 Jörg Radek fastslår endda, at politiet ikke er lige så hårdt ramt som sagsbehandlere i administrationen eller på modtage- og sundhedscentre.

Politiet har trods alt en kortvarig opgave i forhold til at modtage flygtningene, hvorefter de sender dem videre. At der opstår en række følgeopgaver, som samtidig presser ressourcerne til det yderste, er et yderligere problem.

Delstater i vildrede

DANSK POLITI møder Jörg Radek i hans kontor på tredje sal i Stromstrasse i det indre Berlin en sen eftermiddag sidst i august.

 Et stenkast derfra har omkring 1.000 migranter slået lejr i en park med deres ejendele i plasticposer, soveposer, køkkengrej, telte og organiseret kaos, mens de venter på, at delstatens kontorer skal åbne næste dag, så de kan få deres sager behandlet, blive registreret, undersøgt af sundhedsfagligt personale og fordelt til lejre.

Delstatens administration aner ikke, hvordan de skal gabe over opgaven. 150 medarbejdere og sagsbehandlere fra andre administrative afdelinger har netop fået ordre om, at de i de næste seks måneder bliver flyttet for at bistå med at klare presset. De har godt nok aldrig beskæftiget sig med migration eller flygtninge. Men administrationsapparatet skraber alt sammen, der kan gå og stå.

Jörg Radek læner sig tilbage og nikker.

   Det er ikke velkomne eller behagelige budskaber, som han, andre tillidsfolk og en række borgmestre må stå frem med i disse dage. Og det er budskaber, som let bliver misforstået.

 - Men vi mangler en plan. Der er ingen plan. Der er ingen politisk plan her i Tyskland eller i EU for at tackle udfordringen, så administrationen og den offentlige sektor kan følge med. I stedet skabes der grobund for frygt og utryghed, fastslår han.

 Generelt er tyskerne dog stadig positive og hjælpsomme, når det kommer til at hjælpe og modtage de mange migranter. Nye undersøgelser viser, at et flertal af tyskerne er positive over for flygtningestrømmen, og ser på de mange nyankommne som en mulighed, ikke mindst i de mindre byer, der mangler indbyggere.

Flygtninge

Foto: Berlins parker er med mellemrum godt fyldt op af flygtninge som venter på, at deres sag kan behandles. De lokale borgere gør, hvad de kan for at hjælpe, og kommer med mad, drikkevarer, tæpper og legetøj, samt hjælper med at adsprede tiden for de mange børn.

 

I parken nedenfor støder der hele tiden lokale berlinere til med legetøj, trækvogne med kaffe, vandflasker, tæpper og andet. Hjælpsomheden fra civilsamfundet er stor. Der er en forståelse for, at der er tale om folk i nød og folk på flugt.

Men der er lang vej, før historien kan blive en succes, når systemerne ikke er i nærheden af at løfte opgaven.

 

Angreb og frygt

Og på trods af det positive flertal er der også grupper af tyskere, som reagerer helt anderledes.

Få timer senere, samme aften, stiger røgsøjlerne til vejrs et halvt hundrede kilometer ude i horisonten i delstaten Brandenburg, som omkranser Berlin og omtalte park. Her har ukendte gerningsmænd tændt ild til en bygning, der er udpeget til at skulle huse flere hundreder af flygtninge.

 Avisernes forsider er samtidig præget af angrebet på et asylcenter i det sydøstlige to dage tidligere, hvor der blev smidt brandbomber og råbt racistiske skældsord. Demonstranter fra højre- og venstrefløj tørnede voldsomt sammen, og 31 politifolk blev såret.

 

Skæv fordeling

Jörg Radek fortæller, hvordan flygtningene fordeles efter faste principper og en økonomisk fordelingsnøgle, som ikke tager hensyn til, om der er plads, tid eller overskud til at tage ordentligt i mod dem.

   - Vi har byer med 1.800 indbyggere, som får at vide, at de skal modtage 200 flygtninge, og at der er op mod 100 børn iblandt, som er i skolealderen. Samtidig er der blevet sparet på skolerne, på undervisningsmateriale og meget andet. Hvordan reagerer sådan en by, hvordan reagerer borgerne og forældre?  Pludselig skal de finde plads til 100 ekstra elever, siger han

- Det gør de selvfølgelig. Det skal de nemlig. Men mange føler nok, at det er trukket ned over hovedet på dem.   Så er det, vi får konfrontationen, mistilliden og en sprængfarlig situation, som i sidste instans også bliver en politiopgave, siger fastslår han.

 

Misforståelser og mærkater

Det handler ifølge Radek ikke om, hvorvidt Tyskland skal være et åbent land og samfund, som skal tage imod og hjælpe. Det skal Tyskland. Det handler derimod om bæredygtighed og om at skabe fælles løsninger sammen i Europa. Tyskland trækker for øjeblikket 40 procent af flygtningestrømmen i EU.

 Desværre oplever han og andre meningsfæller, at debatniveauet er strandet mellem to fløje.

Hvis man forsøger at italesætte et problem, bliver det straks mudret til. På den ene side står et korps af politiske korrekte meningsdannere, som er klar med racismestempel, hele historiens tyngde, og xenofobi-anklager ved mindste ytring. På den anden side en ligeså højtråbende fraktion, som vil lukke grænserne og fordrejer ethvert udsagn til frygt og højrepopulisme.

   - De to fraktioner forhindrer en debat, hvor man koncentrerer sig om at løse problemerne, som lige nu er så enorme, at de med al sandsynlighed kommer til at forandre Tyskland og Europa, mener Radek.

 

Medier og terrorfrygt

Men debatten er nødvendig, mener vicepræsident Jörg Radek.

 Han efterlyser en debat om, hvad den offentlige sektor kan bære, uden at samfundet bryder sammen. For uanset hvad, så er de mange mennesker med brug for hjælp en opgave, som lander her. Uanset hvad, lander kravet til sagsbehandling, hjælpen og alle afledte opgaver hos de offentlige ansatte, som i forvejen skal holde hele samfundet kørende.

Og hvis man ser på politiet, som er Radeks område, betyder det også en lang række ekstraopgaver - herunder sikkerhedssituationen, modtagelsen, transporten, undersøgelserne, tryghedsskabelsen med meget mere.

Denne dag har Radek givet 15 interviews.
På etagen nedenunder venter Tysklands største tv-station ARD for at forholde Radek problemstillingen med sikkerhed i togene efter skudepisoden for nylig i et fransk tog. Skal der være politifolk og vagter i alle de tyske tog? Alt bliver en mediehistorie, som alle har en mening om.

Jörg Radek afviser igen og igen ideen om øget bevæbning og politivagter i alle tog – over for tv, aviser og digitale medier.

 Alene ressourcetrækket ville være absurd. Og det er heller ikke nødvendigt.

Tysk politi har i forvejen nok at se til. Og nu starter fodboldsæsonen, hvor udbredt hooliganisme, helt ned i den femte tyske række, trækker kolossale veksler på politiets tid.

 

Foto: Landene reagerer forskelligt på flygtningekrisen. Grækenland, Italien og Sydøsturopa er indgangen, hvor folk samles i lejre. Nogle gange under helt umenneskelige forhold, men i sidste instans kun transitlande for en strøm, som søger mod nord og vest. 

 

Migranter Serbien

 

Terrortrusler, krig og fattigdom

Og politiet er ifølge Radek ikke en ø. Udfordringen har ramt hele den offentlige sektor. Det har ramt fagligheden.

 For administrationen, der skal varetage sagsbehandlingen af den enkelte asylsag, betyder det blandt andet, at man reelt ikke er i stand til at afgøre, om flygtninge er flygtninge eller blot indvandrere, som er søgt med i strømmen.

Eurostats opgørelser viser blandt andet, at en markant del af migranter i Europa lige nu reelt ikke er flygtninge. Men screeningen er umulig.

Der er nok at gøre med bare at få registreret asylansøgerne og få dem henvist til at sted at være. Dertil kommer, at efterretningstjenesten har anslået og advaret om, at der i flygtningestrømmen kan gemme sig flere hundreder af IS-krigere. Der er nok af udfordringer, som kan give hovedbrud til de ansvarlige og ansatte hele vejen fra politi til øvrige myndigheder, skole, socialarbejdere og andre.

   - Det gælder hele den offentlige sektor. Det er måske den største udfordring, men ingen tager stilling til, hvordan vi skal løse den langsigtet, ordentligt og humant, og skubber  i stedet opgaven videre til politiet. Politiet er eneste offentlige myndighed, som har åbent døgnet rundt, året rundt, derfor er vi også ofte første kontakt, der står for modtagelse med mere, siger Jörg Radek.

 

En hård dag i Frankfurt

Vicepræsidenten fortæller, hvordan politistationen på hovedbanen i Frankfurt am Main en dag stod med flere hundreder af flygtninge i receptionen.

   - Lokalerne, kollegerne kunne tilbyde, var ikke større end mit kontor. Der var børn, gamle og syge fra flere lande. Mange uledsagede børn. Alle med angst i øjnene, for de forbinder ikke politiuniformer med noget trygt eller godt. Og der stod så 10 politifolk og skulle tage sig af dem, tale med dem, sørge for hjælp og transport. Indgyde tillid og løse situationen. Det første, politifolkene gjorde, var at tømme kaffekassen og købe legetøj og mad for pengene. Den slags situationer er dagligdag, og det slider på politifolkene, også menneskeligt. Men det var, hvad de havde af muligheder. De kan ikke tømme kaffekassen hver dag. Og det er sådan, opgaverne parkeres hos de folk, som gerne vil hjælpe og har fagligheden, men som hverken har en plan eller faciliteterne i ryggen, siger han.

 

 FAKTA: Tysk politi

Der er 243.000 politifolk i forbundsstaten Tyskland, fordelt på forskellige politikorps. Det er cirka 10.000 færre end i 1999, hvor antallet toppede.

   Tyskland har godt 84 millioner indbyggere. Hvilket giver én politimand pr. 375 indbyggere. I Danmark er der noget færre politifolk pr. indbygger, nemlig omkring én pr. 542.

Styrketallet er i Tyskland fordelt over flere forskellige korps, de vigtigste er:

Landespolizei: De 16 forbundslandes eget politi, som tager sig af alle regionale opgaver. Langt det største med over 200.000 politifolk.

Landespolizeis lønforhold, udstyr og arbejdsvilkår varierer fra delstat til delstat. Således er lønnen typisk højere i Bayern og Berlin end i delstater som Sachsen og Mecklenbourg-Vorpommorn. Politifolk i Landespolizei er lavere lønnet end i forbundspolitienhederne.

Bundespolizei: Agerer i nationale sikkerhedsområder, og står for sikkerheden ved grænser og større trafikårer. Bundespolizei har også specialenheder, som følger hooligans, og sågar enheder som er specialiseret i at klatre i bygninger og redde selvmordere. Bundespolizei har afdelinger flere steder i Tyskland, i lufthavne og ved stationer. Dertil kommer større korps, som kan sendes ud og hjælpe ved demonstrationer og spidsbelastninger.

Bundeskriminalamt: Tager sig af internationale forhold og udveksling af information samt sager af national interesse.

Regionalpolizei: En slags kommunalt bypoliti.

Politikorpsene arbejder sammen, og sager kan anmeldes alle steder, hvorefter de overgives til det andet korps.

I flere fattigere forbundslande har man i de senere året skåret i Landespolizei bevillinger ud fra begrundelsen om, at så kunne Bundespolizei løse opgaven.

Det gælder blandt andet i grænseregionerne.

Politiforbund i Tyskland:

Gewerkschaft der Polizei, eller GDP, er med 174.000 medlemmer (heraf 40.000 kvindelige politifolk) blandt den vestlige verdens absolut største politiorganisationer, og den største i EU.

Fagforeningen organiserer politifolk fra alle politistyrker i Tyskland, og med en organisering på over 60 procent også populær, sammenlignet med andre faglige organisationer i landet.

GDP er typisk knyttet til SPD, som er det tyske Socialdemokrati.

Fungerende formand er i øjeblikket Jörg Radek, som også er talsmand i politifaglige spørgsmål ved høringer i Parlamentet – hvilket er en særlig tysk ordning. Tysk politi vælger typisk en tillidsrepræsentant for hver 200 ansatte, som så får tjenestefri til tillidsarbejde.

I internationalt perspektiv har GDP længe været fortaler for at skabe en stærk politifaglig tilstedeværelse i Bruxelles – gerne gennem paraplyorganisationen EuroCop, som det danske politiforbund også er medlem af via Nordisk Politiforbund. Ønsket har været at begynde at lægge fælles fagligt pres og sikre oplysning hos politikerne og i Kommissionen.

Pt. har EuroCop kontor i Luxemburg og er kun til stede i Bruxelles via et lobbyistfirma.

Deutsche Polizeigewekschaft er Tysklands anden store faglige politiorganisation, som er cirka halvt så stor som GDP. Formanden hedder Rainer Wendt, og organisationen er knyttet til CDU, Tysklands konservative parti, og markerer sig i højere grad på strammer-fløjen i forhold til grænsespørgsmål og straffe.