facebook twitter

18. maj 1993 - optakten og natten minut for minut

Den 18. maj 1993 blev den vigtigste politihistoriske begivenhed siden krigen. Under uroligheder på Nørrebro i København blev politiet viklet ind i voldsomme gadekampe og måtte afgive skud efter voldsomme angreb. Kun ved et under blev ingen dræbt.
  23/5-2013

Efter en ophidset og intens valgkamp stemmer danskerne den 18. maj 1993 ja til Maastricht-traktaten og Edinburgh-aftalen. Blandt flere grupper i befolkningen er der dog en stor utilfredshed med valget og en følelse af, at det blev presset igennem for at sikre et ja til Den Europæiske Union (EU).

Tidligere på dagen har der derfor været afholdt en demonstration mod EU på Blågårds Plads. Bag denne står personer med relation til 1980'ernes BZ-miljø og de nye autonome gruppe-ringer på Nørrebro. Demonstrationen har hidtil forløbet fredeligt, og omkring klokken 22.00 begynder den at bevæge sig mod Christianborg. Klokken cirka 22.17 rapporterer en patruljevogn, at demonstranterne bevæger sig ad Nørrebrogade, og at antallet er stigende.

 

Nørrebro stormes

Kort tid efter ankommer områdeleder for Christiansborgvagten, vpk. Leo Lerke, til stedet og observerer, at demonstranterne opbygger en barrikade på Dronning Louises Bro. Politigårdens radiocentral opfordrer ham imidlertid til at forholde sig i ro, indtil de har samlet tilstrækkeligt mandskab til at storme barrikaden.

På Politigården oprettes en særlig kommandocentral (KSN), der under ledelse af pi. Kurt Hansen skal lede og koordinere håndteringen af aktionen. Han udnævner Leo Lerke til områdeleder for aktionen. Klokken 23.14 står den første store kampstyrke, Delta-5 (D-5), under ledelse af vpk. Poul Dinesen, klar på Søtorvet.

Tidligere, klokken 23.00, er der anmeldt brand i en lejlighed i Ravnsborggade, hvor brandvæsenet ikke kunne rykke frem grundet demonstranter. Da dette er en poten-tielt livstruende situation, vurderer Leo Lerke, at politiet skal storme barrikaden, rykke ind på Nørrebro og skaffe passage for brandvæsenet.

Politistyrken får på kort tid ryddet barrikaden, der ellers på dette tidspunkt er blevet markant udbygget. Klokken 23.33 er barrikaden på Dronning Louises Bro passeret og demonstranterne på flugt ned ad Nørrebrogade. Nye styrker fra Station 3, under ledelse af vpk. Mogens Hansen, slutter sig til D-5 og sikrer derved Nørrebrogade frem til Fælledvej.

Indtoget på Nørrebrogade forløber således hurtigt og effektivt, men aktionen kræver et ganske stort tåregasforbrug – noget der senere giver betydelige problemer. Hertil kræver fastholdelsen af Nørrebrogade frem til Fælledvej, at et stort antal betjente opretholdes på strategiske indfaldsveje til gaden. Det er derfor kun i begrænset omfang muligt at frigøre ressourcer til andre indsatsområder på Nørrebro, og allerede klokken 23.29 skal dette vise sig at volde problemer.

 

”Kollega i knibe”

Nærpolitistationen i Blågårdsgade, Blågårdsvagten, sender på dette tidspunkt alarmsignalet: ”Kollega i knibe” – det alvorligste alarmsignal, som indebærer, at der øjeblikkeligt skal ydes assistance. Udenfor befinder der sig omkring 200 demonstranter, som har opdaget seks betjente inde på stationen, som de prøver at storme med en hjemmelavet rambuk.

Beredskabsstyrkens nathold, Delta-1 (D-1), der omkring 23.15 sendes fra Politigården til Nørrebrogade, omdirigeres derfor nu til Blågårdsgade. Her løber holdet ind i voldsomme problemer på Blågårds Plads, idet demonstranterne yder hård modstand og angriber fra de forskellige sidegader.

Af frygt for at Sankt Hans Torv – som er fyldt med flere tons løse brosten på grund af ombygning – skal falde i hænderne på demonstranterne, har en politistyrke, kaldet Montys deling, besat torvet. De får ordre på at bevæge sig ned mod Blågårdsgade, grundet alarmsignalet fra Blågårdsvagten.

Dette sker klokken 23.35. Kort tid efter stormer Montys deling en barrikade mellem Fælledvej og Nørrebrogade og slutter sig til politistyrkerne på Nørrebrogade. Fra da af ligger Sankt Hans Torv åbent for demonstranterne.

På Blågårds Plads melder D-1, at de angribes fra alle sider, og KSN sender derfor en ny styrke, Delta-2 (D-2), derud. Da der imidlertid er faldet mere ro over tingene, sendes D-2 væk fra pladsen og uden om uroområdets epicenter - indre Nørrebro – for, via Blegdamsvej, at nå frem til Sankt Hans Torv.

En mur af brosten

På vej ned ad Blegdamsvej bliver D-2 mødt af stenkastende demonstranter, som hindrer styrken i at nå frem til Sankt Hans Torv. Omkring torvet og på Fælledvej befinder sig også betjente fra uro-patruljen og Station 1's civilpatrulje. De skal observere situationen og giver nu foruroligende tilbagemeldinger om, at en stor gruppe demonstranter har samlet sig på torvet – og snart vil udgøre en betydelig risiko.

Demonstranterne har imidlertid opdaget, at der er civile betjente til stede og begynder at kaste brosten efter dem. Angrebene eskalerer hurtigt, og betjentene føler sig snart så pressede, at de sender meldinger om undsætning.  Områdeleder Leo Lerke giver derfor Montys deling ordre til - via Nørrebrogade - at sikre Sankt Hans Torv og undsætte de civile betjente.

Leo Lerke kalder dog i hast delingen tilbage, da han får informationer om, at der venter 150-200 demonstranter på torvet. Klokken 00.25 eskalerer situationen yderligere - de civile betjente føler sig nemlig i stigende omfang pressede.

For hurtigt og effektivt at sætte sig på Nørrebrogade knap en time tidligere, havde D-5 brugt en stor mængde tåregas, og Montys deling må derfor op ad gaden uden understøttelse af dette. Klokken er 00.27.40, og gruppen støder nu ind i kæderne af demonstranter og mødes af en mur af brosten. Politikæden kommer fra første sekund under massivt pres, og i løbet af ganske kort tid er den under sammenbrud.

Det står hurtigt klart, at Montys deling under ingen omstændigheder kan magte de angribende demonstranter. De sender derfor en knibemelding til områdelederen. Klokken 00.28 giver Leo Lerke ordre til, at D-5 skal rykke frem til undsætning.

De erfarne folk fra D-5 ser en kort overgang ud til at kunne presse demonstranterne tilbage, men angrebene med brosten, glasskår og jernspyd er så intense og velkoordinerede, at de snart bliver presset ned ad Nørrebrogade. Politikæden er nu igen brudt sammen, og betjentene står spredt tilbage eller ligger sårede på Fælledvej.

 

Skudsalverne

Fra klokken godt 00.30 råder der altså et totalt kaos blandt betjentene. Situationen er tydeligvis ude af kontrol, og de befinder sig i en livstruende situation. Klokken 00.34.50 råbes derfor: ”Træk pistolerne” – og klokken 00.34.55 skydes første gang. Mens skuddene affyres, råbes der igen: ”Træk pistolerne”, og i en megafon tilkendegives, at der vil blive anvendt skydevåben.

Betjentene skyder skråt op i luften og samler sig derpå i en kæde. Den bliver imidlertid fortsat hårdt angrebet, og varselsskuddene har tilsyneladende ikke haft en afdæmpende effekt. Fra tv-optagelser kan man høre, at der råbes: ”Skyd efter benene”. Klokken er da 00.36.10. Klokken 00.36.18 råbes igen: ”Skyd efter benene” - hvorpå der skydes.

På dette tidspunkt er en gasskytte fra D-1 nået frem, og det lykkes ham at lægge tåregas ud. Klokken 00.40 trænger betjentene fra Fælledvej frem til begyndelsen af Sankt Hans Torv, og betjente fra D-2 - understøttet af nye forstærkninger ledt op ad Ravnsborggade - når også torvet. Der fortsætter kampene, da betjente forsøger at erobre nogle stenbunker. Klokken 00.45 skydes sidste gang – denne gang på Sankt Hans Torv. I alt affyres der omkring 113 skud, og 11 demonstranter bliver ramt.

 

90 sårede betjente

Efter sidste skudsalve stilner kampene langsomt af, og klokken cirka 01.00 er de største gadeuroligheder i danmarkshistorien ophørt. Der etableres et opsamlingssted for sårede på Dronning Louises Bro, og de køres, på grund af det store antal, til forskellige hospitaler i Københavnsområdet. 90 betjente - eller knap en tredjedel af de betjente, som var indsat på Nørrebro - er blevet såret. Flere har knust fødderne, andre har brækket ben eller fået læsioner i ansigtet. Et ukendt antal demonstranter køres ligeledes til hospitalerne.

Ved et under blev ingen slået ihjel under urolighederne.