facebook twitter
Citat
f

Chefpsykolog om arbejdsvilkår

"Især mellemlederne har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Som en følge af djøf-kulturen er der meget lille rum til at udvise empati. Der skal i stedet måles på alt, og den eneste vej til at få flere stjerner på skuldrene i dansk politi er at drive forandringsledelse – på bekostning af medarbejderne."

Kredsen med de mange indbrud og bander - og hvor alle må løbe stærkere

Nordsjællands Politi har i dag fire stationer, hvor beredskabet kører ud fra. De er beliggende i Helsingør (Station Nord), Hillerød (Station Midt), Gentofte (Station Syd) og Frederikssund (Station Vest). En omorganisering, der træder i kraft omkring sommeren 2018, kan betyde, at udkørselsstederne reduceres.
Nordsjællands Politi er en kreds, der har det hele - rent opgavemæssigt. Men politihænderne, der skal løse de mange og alsidige opgaver, er alt for få. Reelt er der kun 502 polititjenestemænd til at betjene knap 600.000 borgere. Der prioriteres benhårdt i opgaverne, men der skal stadigvæk løbes alt for stærkt, og medarbejderne er slidte og frustrerede. Selvom der ansættes mange politielever i kredsen i disse år, er spørgsmålet, hvor meget det batter på bundlinjen. Mange kolleger er nemlig pensionsmodne, og en del andre vælger karriereveje i Rigspolitiet, PET eller Københavns Politi, som ligger dejligt tæt på.
  1/9-2017

DANSK POLITI tegner et portræt af kredsen, der har landets næsthøjeste befolkningstæthed, de fleste indbrud, tredje flest rocker-/bandemedlemmer – og alt for få politifolk.

Nordsjælland kan med rette kaldes for en blandet landhandel. 

Befolkningen spænder fra nogle af Danmarks mest velhavende familier, bosiddende i store palæer ud til Øresund, til meget ressourcesvage familier i den nordvestlige del af Nordsjælland. Her er arbejdsløsheden større end landsgennemsnittet.

Nordsjælland tæller både forstæder, som er en del af Storkøbenhavn, større provinsbyer, landbrugs- og sommerhusområder, fjorde og hav. 

Politikredsen er godt nok landets fjerdemindste, målt i areal, men den skal servicere næstflest borgere – knap 600.000 – og opgaveporteføljen er både massiv og bred. 

Som den eneste politikreds har Nordsjælland nu tre Superligaklubber – FC Nordsjælland, Lyngby Boldklub og FC Helsingør. 

Men det, som præger kredsen allermest, er de mange indbrud; ingen politikreds modtager lige så mange anmeldelser om indbrud som Nordsjællands Politi. En anden ressourcesluger er de forholdsvis mange rockere og bandemedlemmer i området.   Nordsjælland kommer ind på en opslidende tredjeplads over kredse med flest rocker-/bandemedlemmer. Især Loyal To Familia (LTF) forsøger at udvide deres territorium i det nordsjællandske og er i opgør med andre bander. 

Nordsjællands Politikreds skal overskue har det hele: Landkommuner, udsatte boligområder, bander, tre superligahold, udlændingecentre, transportknuder, københavnske forstæder og rigmandskvarterer.

Låner flere folk ud end ind

- Som politikreds har vi alt det, som de andre har tilsammen, siger formand for Nordsjællands Politiforening, Lars Jensen, og nævner blandt andet asylcentre, udrejsecenter (UCN), et åbent fængsel, ambassader, ambassadørboliger, en stor forlystelsespark (Bakken), musikfestival (Musik i Lejet), kongehuset (Fredensborg Slot) samt stærkt trafikerede motorveje/ringveje – med mange færdselsuheld til følge. Seneste skud på opgave-stammen er, at kredsen nu tæller hele tre Superligaklubber. 

- Frygten er en Superligasøndag med tre hjemmebanekampe, hvor Lyngby møder FCK, Farum møder Brøndby og Helsingør møder AGF. Sådan en søndag ville nok kræve minimum 600 mand, og det kan vi ikke selv mønstre.  Det er jo ikke kun kampen, politiet skal være til stede under. Fansene skal for eksempel også følges til og fra stadion og moniteres, fortæller Lars Jensen.

Kredsens nærhed til København og Vestegnen spiller også ind på opgaverne. Nordsjællands Politi assisterer ofte de to nabokredse. Især til København – senest som følge af den optrappede bandekonflikt. Kredsen modtager dog også assistance den anden vej, når det er påkrævet.

 - Men vi låner flere ud, end vi låner ind. Vi assisterer samtidigt ved grænsen i Rødby, fortæller Lars Jensen.

Strømmen af politifolk ud af kredsen til assistance er større end tilstrømningen. Det fortæller fællestillidsmand Lars Jensen.

Stor brug af sponsering til beredskabet

Politikredsen tæller i skrivende stund 740 polititjenestemænd, men da 130 af dem hører til i den nationale enhed Udrejsecenter Nordsjælland (UCN), og 49 er elever, som går på Politiskolen, er det reelle tal 561 politifolk. Yderligere kan der trækkes 59 ledere ud af regnestykket, da lederne ikke løser operative opgaver. Så er der 502 tilbage ”i marken”. Det svarer til, at der er omkring én politimand/-kvinde pr. 1.195 borgere i politikredsen. 

Alle, som DANSK POLITI har talt med til denne artikel, uanset om det er politidirektøren eller politiassistenten, er da også enige i, at kredsen mangler folk. Og at dem, der arbejder i kredsen, er maksimalt pressede. 

Alle løber stærkt, alligevel kan man ikke nå det hele. Prioriteterne er benhårde – med vægt på indbrudskriminalitet, personfarlig kriminalitet, rocker-/bandeområdet og bevogtning.

 - Realiteten er, at vi – med bevogtningsopgaven og grænsekontrollen – ikke har hænder nok i beredskabet til at besætte vagtplanen. Derfor må mange andre enheder sponsere, og det betyder blandt andet, at vi ikke får udnyttet folks kompetencer optimalt, og at vi ikke kan nå det hele, fortæller politidirektør Jens-Christian Bülow.

Føles frustrerende at melde hus forbi

En af dem, der savner i højere grad at blive brugt til det, han er særligt uddannet til, er Thomas Friis, narkohundefører i Nordsjællands Politi.

 - Vi og tjenestehundeførerne er ikke længere friholdt til kun at udføre hundeopgaver, fordi vi mangler folk i beredskabet. Det betyder, at vores spidskompetencer ikke udnyttes til fulde. Jeg kan sagtens forstå, at vi skal være med til at lukke hullerne. Vi kan ikke tillade os at være en ”luksusafdeling”. Det føles bare vanvittigt som tjenestehundefører at stå og skrive en butikstyv, med hunden siddende inaktiv i bagagerummet, når fru Hansen på samme tid er bortgået. Vi kan ikke være to steder på samme tid, men det er frustrerende at melde hus forbi, når hundene er enormt gode til eftersøgninger.   Det kan jo være et spørgsmål om liv eller død, siger Thomas Friis. 

Hundeafdelingen er i forvejen selv spændt hårdt for, da omkring ni mand gennem årene er skåret væk, og afdelingen tæller nu kun Rigspolitiets mindstekrav om, hvor mange tjenestehundeførere man skal være. 

- Vi har weekendvagter – primært nat – hver anden weekend, og en af mine kolleger er allerede ved at ramme toppen på de maksimale 26 weekendvagter på et år, fortæller Thomas Friis.

Ingen ringer, for ingen efterforsker

Et andet område, hvor han og hans narkohundekollega mærker, at Nordsjællands Politi er en presset kreds, er, at stort set ingen ringer efter deres assistance mere.

   - Vi er en assistanceenhed, der rykker ud og søger, når kollegerne ringer, hvis de har mistanke om, at der kan gøres et narkofund. Men der er slet ikke nogen, der arbejder med narko mere i Nordsjælland.   Det virker, som det ikke er prioriteret. På nær i OC (Organiseret Kriminalitet) i Helsingør, men de sidder med de længerevarende efterforskninger, og der kan gå måneder imellem, at de har brug for en narkohund til en ransagning. Derfor er vi selv begyndt at tage ud til de små, indkomne tips eller tager nogle præventive initiativer som at besøge erhvervsskolen eller tage en tur i kælderen i et belastet boligområde, beskriver Thomas Friis.

Reaktionspatruljen sendes til næsten alt

Hos den nordsjællandske reaktionspatrulje kører man nu almindeligt beredskab, indtil der sker noget, hvor der er behov for en patrulje med særlige kompetencer. Men sådan har det ikke altid været.

- I begyndelsen skulle vi i princippet kun patruljere inden for vores egen sektor og bare være klar, når de hændelser, der krævede lidt mere, opstod. I dag er kredsen så presset på ressourcer, at vi sendes til alt, der bare lugter lidt af specialopgaver. Det er fint nok. Vi skal ikke skånes, lyder det forstående fra Stanley Nielsen, der har arbejdet i reaktionspatruljen siden opstarten for omkring tre og et halvt år siden.

Udover den almindelige drift, benyttes reaktions-patruljerne også til større arrangementer som Roskildefestival, rockerfester og lignende samt til såkaldte orange transporter, hvor farlige arrestanter skal transporteres i forbindelse med retssager. Dertil kommer indtrængninger, hvor reaktionsfolkene oftest er på tilkald i alle døgnets timer.

Vapnadgaard er et af flere udsatte boligområder i politikredsen, som kræver særlig indsats.

Svært at rekruttere til reaktionspatruljen

Stanley Nielsen synes stadig, det er sjovt og dejligt at være del af en gruppe, der både kan og vil lidt ekstra. Men det er et slidsomt job med mange og lange vagter. Reaktionspatruljen mangler 10-12 mand og har svært ved at rekruttere nye.

   - Vi har været for få i lang tid. Folk begyndte at falde fra efter det andet uddannelseshold. Nogle valgte andre karriereveje i PET, AKS eller som livvagt, og ansøgningerne til vores enhed bliver færre og færre, fordi belastningen er så stor. Vi har weekendvagt hver anden weekend, dertil kommer tilkald i vores friweekender og en del 12-timers vagter. Det kræver helt klart forståelse fra hjemmefronten at arbejde i reaktionspatruljen, siger Stanley Nielsen, der også kan berette om kolleger, der snart vil nå op på maksimumgrænsen for årlige weekendvagter. 

Bunkerne vokser i efterforskningen

Når specialenhederne i så forholdsvist et stort omfang afgiver til beredskabet, som er tilfældet i Nordsjællands Politi, går det naturligvis ud over noget andet. Det er ledelsen klar i spyttet omkring.

Som politikommissær og leder af Lokal Efterforskning Syd i Gentofte, Carsten Spliid, siger:  

- Vi har i mine to år på posten ikke kunnet håndtere den bunke sager, vi har, fordi vores sagsportefølje er større end de arme og ben, vi har haft til rådighed. Der er skåret ned i min afdeling, med cirka 40 m/k for at fylde op i de operative afdelinger. Sådan er det, men det betyder, at vi for eksempel prioriterer røverier og trusler over berigelse. For det er helt nødvendigt at prioritere.  

Station Syd er i forvejen en travl station. Primært på grund af befolkningstætheden, de store værdier i de mange boliger og den tætte motorvejstrafik ind og ud af København. Det resulterer i mange indbrud, tricktyverier og færdselsuheld. 

Station Syd modtager 43 procent af alle anmeldelser til Nordsjællands Politi, og næsten 80 procent af kredsens arrestanter er fra Station Syds område. Det drejer sig primært om tricktyve og butikstyve.

I et forsøg på at nedbringe sagsbehandlingstiden på den personfarlige kriminalitet har kredsens fire stationer (Nord, Midt, Vest og Syd) netop aftalt at fordele dem mellem sig. Også Station Nord er meget presset efterforskningsmæssigt.

-  Det er noget, som stationslederne har aftalt for at sikre en fælles prioritering og ensartet drift, og det kan forhåbentlig hjælpe på incitamentet til at overtage andres sager. Der har måske manglet lidt vilje til dette på tværs, da hver station har deres egne mål at opfylde og er fokuseret på det, siger Carsten Spliid.


Nordsjælland huser såvel rockergrupper, som en række bandegrupperinger. Blandt andre står Loyal to Familia stærkt i kredsen.

Bandidos-land og LTF på krigsstien

Et af de områder, der er højt prioriteret, og som trækker mange ressourcer i det nordsjællandske, er rocker-/bandeindsatsen. 

Frederiksværkområdet har altid været kendt som ”Bandidos-land”. Men for tiden er det Loyal to Familia (LTF), som Nordsjællands Politi har ekstra stor fokus på. Blandt andre politikommissær Brian Stybe Grayston, leder af Enheden for Trygge Boligområder (ETB).

- LTF prøver på at udvide deres territorium. De har holdt meget til i Kokkedal, Hillerød og Helsingør, men lige nu er de lidt over det hele. De formår at formere sig og blive siddende i forhold til nogle af de andre bander, vi har. LTF er klart toneangivende, fortæller Brian Stybe Grayston.

Han karakteriserer banden som værende aggressiv, og Nordsjællands Politi kan klart mærke, at LTF er i færd med at opruste, for når bandekonflikten eskalerer i København eller på Vestegnen, smitter det af i Nordsjælland. 

- Vi går som udgangspunkt altid ud fra, at de bærer våben. Det er der såmænd ikke noget nyt i, men vi ser det bare oftere nu, fordi de er i opgør med rivaliserende bander, fortæller Brian Stybe Grayston.

Det er primært hash- og narkomarkedet, der kæmpes om, men også andre kriminalitetsformer som indbrud, røveri og afpresning er på både bandernes og Bandidos’ repertoire, ifølge politikommissæren.

 En tidlig, fælles indsats virker

Nordsjælland har flere ”Særligt Udsatte Boligområder” samt andre områder, der tangerer det. 

Eksempelvis Vapnagaard og Nøjsomhed i Helsingør, Egedalsvænge og Nivåhøj i Fredensborg Kommune, Farum Midtpunkt i Furesø kommune, Heimdalsvej i Frederikssund og Østervang i Hillerød. 

Enheden for Trygge Boligområder er en forebyggende enhed, og Brian Stybe Grayston er overbevist om, at forebyggelse er vejen frem, hvis fødekæden til banderne skal stoppes. 

Dog er det sådan lige nu, at enheden retter deres primære fokus mod dem, der allerede er blevet rocker- eller bandemedlemmer, fordi de må prioritere i deres opgaver, da de afgiver folk til andre opgaver i kredsen. 

Men erfaringen er, at kursen godt kan vendes for de unge, der endnu ikke er indfanget af bandernes charmeoffensiv, gennem en tæt, fælles indsats mellem politi og kommune. Enheden ETB prioriterer fortsat samarbejdet med kommunerne i det forebyggende arbejde.

- Hvis vi ikke havde det her tætte, tværsektorielle samarbejde, var vi ilde stedt. Med samarbejdet kan vi hurtigt få sat nogle tiltag i gang såsom en hurtig, opfølgende bekymringssamtale med deres familier, forsøg på at få den unge i arbejde med videre. Vi kan se, at det er det lange, seje træk, der virker, siger Brian Stybe Grayston. 

 


Nordsjælland er kendt for flere ting. Blandt andet "whiskybæltet", rigsmandsghetto, strandvej og masser af indbrud.  

Anmeldelserne stiger i takt med politisk fokus

På hovedstationen i Helsingør sidder efterforsker Anne-Marie Toft Madsen i afdelingen for personfarlig kriminalitet. Hun har 26 års erfaring som efterforsker, og hendes speciale er videoafhøring af børn, der har været udsat for overgreb. 

Hun fortæller, at bunkerne med anmeldelser af volds- eller sædelighedssager mod mindreårige aldrig har været større end nu. For ét er, at hendes afdeling også er underbemandet, fordi der skal sponseres til bevogtningsopgaver. Noget andet er, at der de seneste år er kommet stort politisk fokus på overgreb på børn. Ikke mindst efter den såkaldte Tøndersag og Brønderslevsag med grov misbrug af børn og stort svigt fra de sociale myndigheder. 

I 2013 blev der derfor lanceret en ”Overgrebspakke”, som blandt andet indebærer, at børn nu skal afhøres i særlige børnehuse, der har tilknyttet psykologer og socialrådgivere. 

- Det giver så god mening. Men den politiske fokus betyder også, at kommunerne anmelder meget flittigt. De vil være helt sikre på, at de ikke har overset et overgreb. Det kan jeg også godt forstå, men det resulterer i, at vi har vildt mange sager og bruger enormt meget tid på selve efterforskningerne men også på at tale med kommunerne i tvivlsspørgsmål, deltage i samråd med videre, fortæller Anne-Marie Toft Madsen.

Får helt ondt i maven

Fra 2015 til 2016 er antallet af videoafhøringer i Nordsjællands Politi næsten fordoblet, fra 71 til 130, og i august i år var man allerede oppe på 110 sager.   Derudover anmeldes en del overgreb, hvor der aldrig foretages en videoafhøring, fordi sagerne bliver sluttet forinden. Men forud er gået en efterforskning.

Ifølge Anne-Marie Toft Madsen er disse og afdelingens andre sager meget ressourcekrævende. Blandt andet fordi stadig flere formodede gerningsmænd mentalundersøges. For efterforskerne betyder det en masse transportantkørsel til København, hvor undersøgelserne finder sted. Ofte skal den samme varetægtsfængslede til undersøgelse fem-seks gange.

- Det skal ikke lyde som ynk. Vi er glade for vores arbejde. Men vi har sager til op over begge ører, og vi gør virkelig, hvad vi kan for at bibeholde det faglige niveau, så vi er sikre på, at vi har belyst sagen tilstrækkeligt. Men man kan få helt ondt i maven nogle gange, for der er jo ikke nogen, som fortæller os, hvad vi så ikke skal lave i personfarlig kriminalitet. Det er jo ikke et område, der kan nedprioriteres.   Det hjælper heller ikke, at rigsadvokaten presser os yderligere med diverse tidsfrister for, hvor længe en anmeldelse må ligge og vente. Det giver god mening i vores typer sager, men vi kan altså bare ikke nå det hele – og slet ikke inden for tidsrammerne, siger Anne-Marie Toft Madsen.

Mister dygtige politifolk til ”naboerne”

Et andet vilkår, der præger Nordsjællands Politi, er, at kredsen mister mange af sine dygtigste folk til for eksempel PET, AKS, Politiskolen og Københavns Politi. Senest har en del reaktionspatruljefolk takket ja til at komme til København, da hovedstadskredsen rekrutterede ekstra folk til deres reaktionspatrulje - og endda kunne tilbyde 2.500 kroner ekstra i løn om måneden på grund af allokeringsaftalen mellem Rigspolitiet og Politiforbundet. 

Overordnet drejer medarbejdertabet sig om kolleger, der skifter tjenestested som led i deres karriere, eller som trænger til luftforandring fra det pressede arbejdsmiljø i Nordsjællands Politi. Mange er desuden bosiddende i Københavnsområdet og får kortere til arbejde, hvilket kan hjælpe med at få familielivet til at hænge bedre sammen.

Set fra helikopterperspektiv, og med politidirektør Jens-Christian Bülows øjne, er Nordsjællands Politi en talentfabrik for dansk politi, hvilket er positivt for både den enkelte medarbejder, der gør karriere, og for politiet som organisation. Omvendt fremhæver politidirektøren, at der selvfølgelig også er en smertegrænse.

- Vi skal også selv være nok medarbejdere med de rigtige kompetencer i Nordsjællands Politi til, at vi kan løse vores opgaver ordentligt, siger Jens-Christian Bülow.

Det er straks sværere for medarbejderne at løfte sig op i samme helikopter som deres politidirektør.   For når de konstant mister kolleger til Rigspolitiet, PET og København, må de selv løbe stærkere for at få enderne til at nå sammen, indtil stillingen i deres enhed igen er besat.

Ansætter mange elever

En stor del af løsningen på Nordsjællands Politis udfordringer er selvsagt at få ansat flere polititjenestemænd. Kredsen har da også – i lighed med mange andre politikredse – et højt indtag af politielever i disse år. I 2016 modtog kredsen 60, i år er tallet 72, og i 2018 skal 60 politielever ansættes i det nordsjællandske. Udfordringen med så mange elever er at finde vejledere nok i kredsen, når eleverne er i praktik, og derfor får Nordsjælland uddannet nogle af sine elever i Midt- og Vestsjællands Politi.

Umiddelbart virker 192 nye kolleger inden for en overskuelig årrække jo som et klart lys for enden af tunnelen. Beredskabet får tilført flere folk, og dermed kan andre helt slippe for at sponsere – eller i hvert fald sponsere i mindre grad – og i stedet komme tilbage og nedbringe bunkerne i efterforskningen, eller de kan i højere grad blive sendt ud til den type opgaver, som de nu er specialiserede i. 

 


Kredsen er vokset sammen med København og ramt er storbyfænomener og særlige udfordringer. Samtidig betyder nærheden til Købehavn, at der ofte afgives politifolk til assistance i Købehavns politi.

 

Mange kolleger er pensionsmodne

Men der er desværre et men. For dansk politi er grå i toppen. Også i Nordsjællands Politi. I skrivende stund er der 91 kolleger i kredsen, der er over 60 år og kan vælge at gå på pension i morgen. Dertil kommer dem, der søger og får bevilget orlov. Sidste år var det 14, og i år er det indtil videre 9, der er trådt uden for nummer. Nogle af dem vender naturligvis tilbage, men de mangler, mens de er væk, og der er ingen tegn på, at færre fremover vil søge orlov. 

Landstallene er stigende.

- Reelt bliver nettotilgangen nok desværre kun på en lille håndfuld, forudser formanden for Nordsjællands Politiforening, Lars Jensen.

Politidirektør Jens-Christian Bülow medgiver, at der er en stor gruppe polititjenestemænd i hans kreds, der er pensionsmodne. 

- Det er en realitet. Jeg må bare håbe, at de har lyst til at fortsætte med at arbejde i Nordsjællands Politi nogle år endnu, siger han.

 

Bedre balance med ny organisering?

Omkring juni næste år forventer Nordsjællands Politi at kunne iværksætte en omorganisering af kredsen. En øvelse, som landets andre politikredse også er i gang med, og som blandt andet indebærer, at beredskaberne skal være selvbærende, og at organiseringen af kredsene skal være linje- og ikke stationsbåret. I Nordsjælland betyder sidstnævnte, at der oprettes fire linjer: Beredskab, efterforskning, forebyggelse/nærhed og udlændinge (UCN). Desuden skal der muligvis nedlægges et eller flere udkørselssteder for beredskabet, men det er endnu ikke på plads. I dag køres der ud fra alle fire hovedstationer.

At tegne nye streger og bokse løser naturligvis ikke hovedproblemet med, at der er for mange opgaver til for få hænder. Men de fleste i Nordsjællands Politi, som DANSK POLITI har talt med, tror på, at det kan have en positiv effekt på sigt. For i takt med, at beredskabet bliver selvbærende, kan der overføres politifolk til efterforskningen og til driftscentret, hvilket kan være med til at nedbringe sagspuklen. Desuden er forhåbningen blandt mange, at linjemodellen skaber en bedre balance i kredsen:

- Omorganiseringen giver ikke flere hænder i sig selv, men jeg er overbevist om, at linjemodellen vil give et større helhedssyn i modsætningen til i dag, hvor fire stationer har x antal ressourcer, som de prioriterer ud fra. I et større perspektiv skulle man gerne, i et bedre omfang, bruge for eksempel efterforskningskompetencerne til efterforskning og ikke til at lappe huller i beredskabet, siger vicepolitiinspektør Finn Bernt Andersen, der er leder af Station Syd.

Kan kun blive bedre

Politidirektør Jens-Christian Bülow har også en forhåbning om en bedre hverdag for medarbejderne, hvor deres kompetencer benyttes mere hensigtsmæssigt. Det vil igen resultere i en bedre løsning af politiopgaverne og dermed en bedre service over for borgerne.

Politiforeningsformand Lars Jensen er også optimist – om end på en lidt nedslående baggrund.

- Det kan blive godt. Eller sagt på en anden måde: Det kan faktisk kun blive bedre. Nordsjællands Politi er aldrig rigtigt blevet til én samlet kreds efter politikredsreformen i 2007. Blandt andet fordi kulturforskellen på de fire hovedstationer har været så stor, og så har stationsmodellen spillet fallit. En linjemodel vil måske kunne hjælpe på det og forhåbentlig skabe en rød tråd i det, vi gør. Den mangler i dag. Sammen med et tåleligt arbejdsmiljø, siger Lars Jensen.