facebook twitter
Citat
f

Chefpsykolog om arbejdsvilkår

"Især mellemlederne har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Som en følge af djøf-kulturen er der meget lille rum til at udvise empati. Der skal i stedet måles på alt, og den eneste vej til at få flere stjerner på skuldrene i dansk politi er at drive forandringsledelse – på bekostning af medarbejderne."

Hvem gider være førledere?

Politikommissærer og viepolitiinspektører føler sig pressede. Flere påpeger, at utak og 50 timers arbejdsuger følger med lederrollen, ligesom krav til uddannelse i fritiden, samt at den lønmæssige kompensation er til at overse.
Lange arbejdsuger, lille lønmæssig kompensation, følelsen af at være en lus mellem to negle, manglende tid til personaleledelse og effekterne af stigende politisk indblanding i arbejdet. Sådan lyder status på vilkårene fra en række politikommissærer og vicepolitiinspektører, som DANSK POLITI har talt med. Mellemledelse er i øjeblikket overlevelse og håb om bedre tider.
  20/10-2017

Det er blevet sværere at hverve førledere til dansk politi. Altså de fremtidige ledere, som skal tage over, når de andre går på pension.

Og det kan blive snart.

Næsten 25 procent af landets politikommissærer er 58 år eller ældre. Altså kan godt hver fjerde af første ledelsesniveau øjne pensionen.

Til sammenligning har omkring 15 procent af den samlede politistyrke passeret 58 år.

Fagbladet DANSK POLITI har ringet til flere ledere for at få en status på øjeblikkets ledelse.

Hvordan er det at arbejde som leder i dansk politi i den firdelte kransekage med næsten 600 politikommissærer i bunden, 150 vicepolitiinspektører og cirka 50 politiinspektører samt 17 chefpolitinspektører på toppen?

Der er måske grund til bekymring.

Særligt for de to nederste lag – politikommissærer og vicepolitiinspektører.

Men tilbage til førlederne og fremtidens fødekæde.

Eller som politikommissær Asbjørn Høy Larsen fortæller:

- Vi havde fundet fem ledertalenter. Dem kontaktede vi for at fortælle, at vi syntes, de var egnede til at gå ledervejen. To af dem gik grinende bort. To andre takkede nej og sagde, at de vilkår ville de ikke bydes. Den sidste ville overveje tilbuddet, men er ikke vendt tilbage, siger den 57-årige politikommissær fra Fyn.

Ifølge ham, og alle de øvrige politikommissærer som fagbladet har talt med, flugter oplevelsen med øjeblikkets syn på arbejdet som mellemleder i dansk politi.

 

Arbejdspresset er stort

De fleste politifolk er meget bevidste om, at arbejdspresset for politikommissærer er stort og har været det i flere år. At utak og 50 timers arbejdsuger følger med lederrollen, ligesom krav til uddannelse i fritiden, samt at den lønmæssige kompensation er til at overse.

- Det er ikke så mærkeligt, at de siger nej tak. Jeg hører ofte politifolk sige: ”Nej tak, vi kan se, hvordan I bliver behandlet”. Lønnen er heller ikke noget særligt, men jeg tror ikke, det gør forskellen, fordi vi er alle sammen i det her, fordi vi brænder for det, fordi vi er loyale, og fordi vi er rigtigt stolte af, når vi kan gøre et godt stykke arbejde. Vilkårene er bare for dårlige. Lige nu forsvinder det meste i politisk indblanding og drift. Det kunne selv en massiv lønkompensation ikke gøre godt igen. Det er helbredet, vi taler om, siger en anden politikommissær, Bjørn Pedersen, fra beredskabet i Syd- og Sønderjylland.

 

Stress og sygemeldinger

Samme Bjørn Pedersen måtte selv i juni sige stop og vandre op til sin nærmeste leder for at få begrænset sine opgaver. Han havde efterhånden så mange kasketter, at han kun var fire til fem dage om måneden i den afdeling, han egentlig skulle være leder for.

- Hjernen kogte, jeg havde knuder i maven og kunne se, at det bare ville fortsætte sådan. Heldigvis var min leder rigtig god, og dagen efter jeg havde kontaktet ham, var der en løsning. Så et sted i politiet er der god personalepleje, fortæller den 51-årige vagchef.

Der findes ingen tilgængelig statistik over udviklingen i sygefravær blandt ledere i dansk politi. Men alle politikommissærer, DANSK POLITI har talt med, siger, at de inden for de seneste par år har set kolleger gå ned med stress. Det mindes de ikke at have set før. 

Som en anden politikommissær siger:

- Mange har det rigtigt skidt, men fortsætter alligevel.  Ledere i dansk politi skal være robuste. De bliver ikke syge, og de klager ikke, fordi det opfattes som et svaghedstegn. Til gengæld falder de om.

Han vil dog som den eneste gerne være anonym, men er en kendt, og også profileret, mellemleder i politiet i København. På spørgsmålet om ønsket om anonymitet svarer han:

- Jeg har stadig en idé om, at jeg gerne vil gøre videre karriere i politiet og op ad lederstigen. Også selvom forholdene lige nu hverken er egnet til familieliv eller til at have børn, som jeg har. Det er nemlig også et fedt arbejde, og jeg glæder mig hver gang, vi laver et super flot stykke politiarbejde. Når det er sagt, så er der også forhold og prioriteringer i dag, som er helt uacceptable, siger han.

 
De manglende polititimer og pressede beredskaber påvirker også ledernes mulighed for personepleje og faglighed. 

Lys fra godstog

Flere politikommissærer siger, at de allerede har haft ansøgninger ude til stillinger uden for politiet. Blot for at sondere markedet, hvis de nuværende tilstande fortsætter for længe.

De er dog alle glade for deres arbejde:

- Men jeg frygter, at det eneste lys for enden af tunnelen er et godstog i fuld fart. Jeg har i hvert fald svært ved at se, hvordan det skal blive bedre på kortere sigt, siger Bjørn Pedersen fra Syd- og Sønderjylland.

Han har ingen drøm om at blive vicepolitiinspektør.

- De arbejder endnu mere og er mere pressede, lyder begrundelsen.

Politisk indblanding stiger 

Generelt er politikommissærerne enige om, at problemerne p.t. er store og skal rangeres på følgende måde:

1) Manglende ressourcer. Særligt i perioden efter terroranslaget i København i februar 2015 og forstærket grænsekontrol. Det slider altid at have for få folk at rokere med, at være budbringeren mellem øverste ledelse og politifolkene, at skulle gå på kompromis med den faglige stolthed, at opleve politifolks privatliv hænge i laser, eller at de i stigende grad sygemeldes, at stå for skud, når borgerne klager over manglende indsats eller synlighed. Der er ikke nødvendigvis behov for flere politiledere, men stort behov for flere politifolk. 

2) Stigende politisk indblanding i politiets arbejde. Politikerne blander sig oftere og oftere. Enkeltsager vokser hurtigt til krav om særindsatser. Krav om mobile stationer, pludselige indsatser mod særlige grupper og andre tiltag, som ikke flugter med et politifagligt skøn, men som tvinges igennem, og ind imellem skader planlægning og faglig fornuft. Det har aldrig været så voldsomt som nu, fastslår alle. Dertil kommer stigende tidsforbrug på høringsvar og administration.

Lille strategisk indflydelse

3) Minimal tid til personalepleje og -ledelse. Det drukner i drift. Fritiden inddrages til at få løst det mest presserende og i forsøg på at behandle politifolk ”ordentligt”. Dertil kommer, at uddannelse også skal tages i fritiden. 

4) Meget lille strategisk indflydelse. Alle planer og strategier kommer næsten udelukkende oppefra og fra niveauer og projektgrupper, som stort set ikke har kontakt med hverdagen i felten. Det sker, uden at politikommissærerne spørges eller kan påvirke til trods for, at de er tættest på hverdagen og arbejdet. Ofte skal de stå på mål for og forklare beslutninger, de selv har svært ved at se fornuften i. Alle bruger udtrykket ”som en lus mellem to negle”, mellem den øverste ledelse på den ene side og politifolk og borgere på den anden side. 

5) Skal stå på mål for borgere, som undrer sig over, at politiet ikke kan komme, eller at virkelighedens prioriteringer ikke står mål med de udmeldinger, der kommer fra øverste ledelse af politiet. Der er en gennemgående følelse af, at man straffes af ”manglende ærlighed” i kommunikationen fra de øverst ansvarlige i rigspoliti og justitsministerium.



Bandekonflikten i sommeren 2017 var et eksempel på, hvordan politikere blandede sig i politiets løsninger og brug af timer. Blandt andet med krav om mobile politistationer. Konflikten kostede mange polititimer brugt på høringssvar og politiske udmeldinger.

Regnearkstyrings-ledelse

- Jeg gider ikke være tudefjæs, for vi laver stadig masser er godt arbejde. Men presset på ressourcer er stort, og vi mærker, hvordan politifolkene og deres familier er pressede. Det gør også, at hvis man skal være der for sine medarbejdere, så skal man stå til rådighed hele døgnet, fordi tiden til personaleledelse og empati skal findes i fritiden. De og vi skal samtidig stå til ansvar hos borgerne for alt det, vi ikke når. Det er svært at sælge førlederrollen på den baggrund, hvis man skal kigge sig selv i spejlet og tænke på 50 timers arbejdsuger, ingen fritid og diplomuddannelse efter arbejde, siger den 61-årige politikommissær Jens Espensen fra Østjylland.

Han fortsætter:

- Vi er blevet et anderledes politi. Vi har regnskabsledelse, og vi mærker større politisk indblanding end tidligere. Derfor oplever jeg også, at indflydelsen fra os mellemledere på det strategiske plan er meget lille. Trods de øgede krav og det øgede pres kan vi ikke se dette afspejlet i lønsedlen.  Vi gamle lønramme 32’ere er ikke steget i løn de sidste mange år. Vicepolitiinspektørerne er alle hævet fra lønramme 35, hvilket er et betragteligt skridt. Men intet til politikommissærerne, selvom det var i det laveste ledelseslag, man sparede 300 stillinger, fortæller Jens Espensen. 

Han frygter også for, hvilken type ledere der fremover vil blive uddannet i politiet, eller rettere hvilken type politifolk ledervejen vil appellere til.

Leadership Pipeline er en død sild

Som de andre henviser Jens Espensen også til, at ledelsesredskabet Leadership Pipeline, som skulle være styrende ledelsesprincip i politiet, og som alle ledere i dansk politi blev uddannet i for et par år siden, i praksis ikke fungerer.

Flere forklarer, at driften og problemløsning kun hænger sammen ved at sno sig.  Skal ting løses, så skal der tænkes fleksibelt og gås uden om et fastlåst system, som ikke fungerer. 

Flere kalder også ledelsen for et rockwool-lag, hvor de ting, som er blevet viderebragt fra mellemledere og opad, er meget svære at genkende, når politidirektører og rigspoliti siden omtaler dem. Det ligner ikke de oprindelige oplysninger, hvilket betyder, at politifolk mange steder har mistet tilliden til de øverste ledelseslag.

Pressede vicepolitiinspektører

De fleste politikommissærer henviser til, at det ser endnu mere presset ud for næste gruppe af ledere, vicepolitinspektørerne. 

Om arbejdet som vicepolitinspektør fortæller Jakob Vilner fra København blandt andet:

- Jeg overlever på, at jeg ikke har små børn. Arbejdsugen er lang, og der går store mængder tid fra ledelse med at lave høringssvar til politikere og med møder. Jeg hører politiassistenter joke med, at deres timeløn er meget højere end min. Det er nok ikke helt løgn, for arbejdsugen er lang. Den er også bundet meget op på politisk indblanding, både lokalpolitisk og fra Christiansborg. Der, hvor jeg sidder, oplever jeg, at vi presser vores personale mere end tidligere, og vi oplever samtidig, hvordan de og vi skal bruge stadig mere tid på at forklare borgerne, hvorfor politiet ikke kan komme, fortæller 50-årige Jakob Vilner.

Han oplever heller ikke, at Leadership Pipeline fungerer i praksis.

- Alle de gode intentioner glider i baggrunden for den daglige drift og hverdagen, siger han.

På Vestegnen er vicepolitinspektør Charlotte Skovby enig:

- Ledelsesrummet er begrænset, og man kan godt få det skidt med tanke på, hvilke vilkår vi byder vores personale. Der er nok mange ting, der ville blive løst anderledes, hvis det blev faglig indsigt i stedet for politisk indblanding og økonomisk styring, som afgjorde vores indsatser og prioriteringer. Og ja vi arbejder for meget, og jeg overlever da på, at jeg har en mand, som har forståelse for mine arbejdsvilkår. Ellers ville det nok ikke gå, siger hun. 



Det er ikke altid politifaglige skøn og mellemlederne, som sætter kursen for politiets brug af tid og arbejde med kerneydelser. Meget reguleres af centralt fastsatte mål og diktater fra rigsadvokat, ministerium eller politikere.

Ressourcer og tid til kerneydelser

Såvel de vicepolitinspektører som politikommissærer, DANSK POLITI har talt med, mener, at især to ting skal ændres, hvis arbejdsvilkårene igen skal hænge nogenlunde sammen: 

1) Flere ressourcer i form af polititimer, så der er politifolk nok til opgaverne, og der ikke igen-og-igen skal files på fagligheden.

2) Mindre politisk indblanding. Politiet styres ofte af enkeltsager, hvor politikere lokalt og op til justitsministeren forbruger af politiets timer på måder, som ikke altid giver mening, eller som måske direkte vælter driften med eksempelvis tidsfrister og særlige indsatser og tager tid fra politiets kerneydelser. Det samme gælder indblanding fra Rigsadvokaten. Udover store administrative belastninger og krav om ugentlige høringssvar, så betyder det, at sager hober sig op. Det gælder eksempelvis pludselige pukler af voldssager. Tidligere i år kom det frem, at 500 voldssager lå brak i København. I Østjyllands Politi gætter flere politifolk på, at antallet p.t. er 100 voldssager.