facebook twitter
Blog
Forside.jpg

Den største udfordring?

Psykisk syge sluger mellem 20 og 40 procent af politiets tid i England. Det viser forskning. Årsagen er nedskæringer i den øvrige offentlige sektor.

Læs artikel

Vagtchef: Psykisk syge sluger ressourcerne 

Nordjyllands Politi mærker tydeligt, at ressourcerne på det psykiatriske område er blevet sparsomme. Især i weekenderne og efter almindelig kontortid tilkaldes politiet til de psykiatriske bosteder og psykiatriske afdelinger i Aalborg og Brønderslev.
Det er heller ikke unormalt, at beredskabet medvirker til at tvangsindlægge den samme person flere gange på et år.
- Sådan var det ikke tidligere, men nedskæringer og ændringer i psykiatriloven giver flere opgaver med de psykiske syge til politiet, konstaterer vagtchef i Nordjylland.
  17/5-2017

Særligt de senere år har det taget til. Så godt som hver eneste gang Bent Højgaard Hansen er på arbejde som vagtchef i Nordjyllands Politi, skal han sende patruljer afsted til assistance i forbindelse med psykisk syge personer. 

I den nordjyske politikreds mærker man tydeligt konsekvensen af, at der er smalhals i psykiatrien samt en ændring af de psykisk syge indlagte, som også er misbrugere. Det mærkes blandt andet ved, at de psykiatriske hospitaler i Aalborg og Brønderslev formentlig som følge af ændringer i psykiatrilovgivningen hurtigere lukker folk ud igen, som har været tvangsindlagt. Det er ikke unormalt, at beredskabet medvirker til at tvangsindlægge den samme person flere gange på et år.

Desuden er tilkaldene til de psykiatriske bosteder steget. Især i ydertimerne, hvor bemandingen på bostederne formentlig er lavere, og personalet - med baggrund i overfald - er utrygge og straks ringer til politiet for at undgå en eskalering i opførslen fra de indlagte.

 - Jeg blev ansat i Nordjyllands Politi i 1987. Dengang assisterede beredskabet slet ikke på samme måde som i dag. Vi blev næsten aldrig sendt ud opgaver med psykiatrisk patienter. Men dengang havde psykiatrien formentlig mere personale og personalesammensætningen var måske også anderledes med for eksempel store, stærke portører, der hjalp med at håndtere de voldsomme patienter. De psykiatriske hospitaler og bostederne ønsker ikke selv at være konfronterende, da det ikke gavner en eventuel behandling, og det er måske forståeligt nok, fortæller Bent Højgaard Hansen. 

En tidsrøver

Når en patrulje kaldes ud til en psykisk syg, kan man som vagtchef godt påregne, at det kan tage adskillige timer. Uanset om der er tale om en tvangsindlæggelse på ”gule papirer” eller en tvangsindlæggelse på ”røde pairer”, er det nemlig en langsommelig affære.

Dels har de psykisk syge personer brug for en rolig og nænsom behandling, ellers optrappes situationen blot. Dels er der mange procedurer, der skal overholdes.

Ved "røde papirer", som er de akutte tvangsindlæggelser på grund af farlighed, er beredskabet nødt til at sikre sig selv samt patienten og personalet. Efterfølgende tilkaldes en vagtlæge eller patientens egen læge, som skal udfærdige en lægeerklæring, der danner grundlag for indlæggelsen, og lægeerklæringen godkendes af vagtchefen. 
Ved ”gule papirer” skal der aftales tid med en psykiatrisk sygeplejerske og med hospitalet, og man mødes ved patienten.  

Ved begge former for indlæggelse går der yderligere tid med transporten, som politiet står for, enten i patruljevogn eller i tilkaldt ambulance, men i begge tilfælde skal politiet med og deltage i selve indlæggelsen i enten psykiatrien i Brønderslev eller Aalborg. Det kan selvsagt tage rigtig lang tid ved indlæggelser i yderområderne.

Endelig er der hele det sikkerhedsmæssige aspekt. Vagtcentralen er nødt til at disponere assistance i nærheden af patruljen, der er sendt til noget voldsomt, og endelig er der naturligvis papirarbejdet omkring sagen.  

Bortgået og selvmordstruet

En anden tidsrøver er de psykisk syge, som meldes bortgået af bostederne eller de psykiatriske afdelinger. 

Politiet har en forpligtigelse i medfør af psykiatriloven til at bringe indlagte bortgåede patienter tilbage. 

I Nordjylland har politiet en samarbejdsaftale med Psykiatrien i Region Nordjylland omkring operative samarbejdsmøder, hvor politi og psykiatri forventningsafstemmer for at minimere unødigt tidsforbrug, for eksempel ved, at psykiatrien ser tiden lidt an, da de fleste patienter af egen drift vender tilbage til afdelingerne, eller at ledsager holder øje med patienten, der ikke vil med retur til afdelingen, så politiet ikke skal bruge tid på flere gange at lede på bopælen eller andre steder. Tit og ofte har psykiatrien også telefonisk kontakt til bortgåede patienter og kan motivere dem til at komme retur uden at involvere politiet.

- Det kan virke som om, at bosteder og de psykiatriske afdelinger ligesom har fundet ud af, at de bare skal nævne, at den person, som er bortgået, er selvmordstruet eller bare ikke vil med hjem i forbindelse med ledsaget udgang. Det er et buzzword, og så skal politiet rykke ud, selvom personen måske gik fra stedet for flere timer siden. Bostedet har bare ikke personale nok til selv at gå ud og lede efter vedkommende. Når vi får sådan et tilkald, kan patruljen nemt bruge en hel arbejdsdag på at lede efter personen. Det betyder jo ekstra arbejde i forhold til de resterende patruljer, og desværre kan sådan en melding komme flere gange på én vagt, forklarer Bent Højgaard Hansen. 

Flere og flere vil have politiets assistance

Vagtchefen så gerne, at assistancen i forbindelse med psykisk syge personer blev taget ud af beredskabernes opgaveportefølje. Beredskaberne er rigeligt pressede i forvejen, og desuden er politifolk heller ikke den mest optimale faggruppe til at håndtere de psykisk syge. Selvfølgelig skal beredskaberne rykke ud, når der er tale om en politimæssig akut opgave, der involverer en farlig psykisk syg person, som muligt skal anholdes eller tvangsindlægges, men eftersøgninger af bortgåede på egne bopæle med videre burde bostederne og de psykiatriske hospitaler selv kunne magte via en intern beredskabsplan, mener Bent Højgaard Hansen.

- Jeg synes, at opgaven bliver ”tørret” lidt af på politiet, og generelt assisterer vi flere og flere myndigheder på grund af utryghed blandt personalet efter voldelige episoder med klienter eller patienter, siger vagtchefen.

Han fortæller, at det kan være i forbindelse med, at en kommune skal fortælle et forældrepar, at deres barn skal tvangsfjernes. Så vil kommunen gerne have en patrulje i nærheden. Politiet bliver sågar tilkaldt, når problemfyldte unge skal flyttes fra den ene institution til den anden eller ved interne flytninger af indlagte patienter i psykiatrien. Eller når sociale myndigheder skal have assistance til at lede efter bortgåede, anbragte unge.

- Utrygheden blandt ansatte i psykiatri, bosteder og sociale myndigheder er stor og behovet for politiets assistance griber om sig. Bare for få år siden kørte vi kun sjældent til den slags i politiet, siger Bent Højgaard Hansen.