facebook twitter

80 procent flere på 10 år: Politiet presset af tvangsindlæggelser

Antallet af anmeldelser vedrørende tvangsindlæggelser stiger løbende. Kilde Rigspolitiet.
Bortset fra i 2012 er antallet af tvangsindlæggelser steget løbende de seneste ti år. Fra 2.569 i 2007 og til 4.271 i 2016. Fortsætter tendensen fra første kvartal i år, lander politiet på at skulle foretage ca. 4.600 tvangsindlæggelser i 2017. - Det er en stigning på næsten 80 procent siden 2007, og dybt problematisk for samfundet, for politifolkene og for de psykisk syge, advarer foreningsformanden på Vestegnen, Jørgen Jensen.
  16/5-2017

Psykisk syge fylder stadig mere i politiets timeforbrug.

Det kan aflæses af døgnrapporter fra hele landet og af flere statistikker.

Således medvirkede politiet til at tvangsindlægge psykisk syge mennesker 4.271 gange i 2016 mod 2.569 gange i 2007. Og allerede i første kvartal af 2017 var politiet med til 1.141 tvangsindlæggelser, eller svarende til op mod 4.600 i 2017, hvis tendensen fortsætter.

Altså omkring 80 procent flere på 10 år. Bortset fra i 2012 er stigningen i øvrigt stabil fra år til år.

Stigningen skaber bekymring i politiet.

-          Tallene alene viser, hvordan samfundet har svigtet de hårdest ramte psykisk syge.  En tvangsindlæggelse er en meget farlig og krævende indsats, og det er kun toppen af isbjerget, for neden under gemmer sig de mange, mange mennesker, som går rundt og er til fare for sig selv og andre, eller skaber utryghed, men som er alene og overladt til sig selv i weekender og alle hverdage efter klokken 16, siger Jørgen Jensen, politiforeningsformand på Vestegnen og medlem af Politiforbundets daglige, politiske ledelse.

Han har flere gange i årenes løb forsøgt at råbe vagt i gevær over en udviklingen, som ifølge ham viser store samfundssvigt.

-          Det er mennesker i nød, som skal have behandling, omsorg, hjælp og opsyn af medicinske og faglige eksperter, men som kun har politiet til at høre deres nødråb. Der er alt for mange svigt derude, og mange, som skaber utryghed, fordi de ikke får den rigtige hjælp, siger Jørgen Jensen.

 

Det farligste i politiet

Det var en psykisk ustabil person, som skød og dræbte hans kollega Jesper Jul i december på politistationen i Albertslund, og forud for den tragiske hændelse er adskillige situationer fra de senere år, hvor kun tilfældigheder og held er årsag til, at politifolk ikke er blevet dødeligt sårede.

Politifolk kommer med jævne mellemrum til skade under den slags konfrontationer, som bliver stadig farligere. Også for andre faggrupper. Eksempelvis har der på det seneste været en række tilfælde, hvor plejepersonale på bosteder er blevet dræbt.

-          En tvangsindlæggelse eller at rykke ud til en psykisk syg, som sidder alene i sin lejlighed og ikke har taget sin medicin er de skarpeste opgaver overhovedet i politiet. Det er uforudsigeligt, alt kan ændre sig på et splitsekund, det er mennesker i affekt og uden grænser, som kan finde på alt. Det er meget voldsomt, og at der er så mange skyldes simpelthen svigt fra samfundet, fra behandlersystemet, og ikke mindst den kassetænkning, der hersker, hvor man skubber problemerne mellem offentlige faggrupper i stedet for at tænke i et hele, fastslår Jørgen Jensen.

Skammelige svigt

Han henviser til, at det ikke er længe siden, at to politifolk fra hans egen kreds kom ud til en mand, som havde skåret sin mave op.

-          Det var et spørgsmål om at proppe indvoldene tilbage i manden, give førstehjælp, sikre ambulance, redde liv under stor dramatik. Det er barske sager, og vi kommer kun, fordi der bliver ringet fra bekymrede naboer. Der er så mange nødråb og svigt. Vi har alene i vores kreds oplevet tre tilfælde af forsøg på ”suicide by cop” inden for få år. Det er altså ekstreme nødråb og fejlslagent af samfundet, fastslår Jørgen Jensen.

Suicide by cop er betegnelsen, når en psykisk syg, der tilkalder politiet for at foretage nogle bevidste farlige handlinger eller angreb mod politiet - med det formål at få politiet til at skyde sig og på den måde blive slået ihjel.

(Læs også artikel fra FOA-bladet om psykisk syge træk på politiets timer)

Jærgen Jensen er foreningsformand på Vestegnen og en del af Politiforbundets daglige politiske ledelse

 

Jørgen Jensen mener, at bekymringsgrænsen er overskredet.

-          Det er tid til handling. Høje tid. Man møder sygdom, som er behandlingskrævende med politi, fordi der ikke er andre, og fordi syge mennesker efterlades og kommer så langt ud, at det bliver en politiopgave. Det er skammeligt over for dem, deres pårørende og faktisk også over for politifolkene, som står med en Sisyfos-opgave. De møder ofte samme ustabile person på gaden dagen efter, at de har haft fikseret og transporteret ham eller hende til den psykiatriske skadestue. Så starter det forfra og utrygheden og hjælpeløsheden er lige stor, siger Jørgen Jensen.

Kerneopgaven en anden

Udviklingen bekræftes af en undersøgelse FOA-bladet her lavet. På henvendelse fra bladet svarer Rigspolitiet har man bemærket, at arbejdet med psykisk syge fylder mere.

“Kredsene giver udtryk af, at håndtering af personer med sindslidelser fylder stadig mere i politiets arbejde,” skriver Rigspolitiet i en mail til bladet.

Til samme artikel udtaler politiinspektør Ole Kristensen fra Nordjylland:

“Uanset hvad årsagen er, så er det uheldigt, at politiet oftere må involveres. Betjentene ønsker det bedste for de syge patienter, men har de ikke samme forudsætninger som det sundhedsfaglige personale. Vores kerneopgave er jo at fange forbrydere".