facebook twitter

Justeringer i den fysiske prøve vækker bekymring

Vil ansøgere, der får en ekstra chance for at bestå en deldisciplin til den fysiske optagelsesprøve, kunne klare mosten på uddannelsen efterfølgende? Det frygter blandt andre fysisk bedømmer Mie Nielsen ikke bliver tilfældet. Arkivfoto
Rigspolitiet har først på året justeret den fysiske optagelsesprøve til såvel politiets basisuddannelse som kadetuddannelsen. Det er sket for at sikre et øget optag. Men er det en glidebane, som vil fortsætte, og på sigt udhule fysikken, sikkerheden og professionalismen i korpset? Det er nogle af de bekymringer, som idrætslærere og politifolk, tæt på rekrutteringsprocessen, står tilbage med.
  19/5-2017

”Grundet behovet for øget optag på basisuddannelsen samt optag til den nye politikadetuddannelse, er det blevet besluttet at justere på de bedømmelseskriterier, der anvendes i forbindelse med prøven. Desuden er der foretaget en strategisk beslutning om, at ansøgere, som dumper den fysiske prøve marginalt, skal tilbydes en gentest. (…) Ændringerne træder i kraft ved næste prøve eller snarest muligt”.

Sådan skrev Rigspolitiets rekrutteringscenter den 9. februar til de fysiske bedømmere i politikredsene. Bedømmere er de politifolk, der er uddannet til at bedømme ansøgernes fysiske kunnen under optagelsesprøven.

En ekstra chance

Det er Rigspolitiets rekrutteringscenter og Politiskolen, som har valgt at indføre justeringerne.
De betyder, at en ansøger, som dumper marginalt i den fysiske prøve - eksempelvis mangler en armhævning eller nogle centimeter i at have sprunget langt nok i længdespring - får en chance mere på en anden dag. Gentesten består i en valgfri opvarmning, hvorefter den enkelte disciplin skal gennemføres.

Ansøgerne skal ikke stresses unødigt

Den anden justering, som er indført, er, at ansøgerne ikke længere bedømmes efter 7-trins-skalaen under den almene test. Nu er det bestået/ikke-bestået. 

Kravene til at bestå er dog de samme som tidligere.

”Tidligere fungerede de svære koordinationsøvelser som et led i differentieringen mellem karaktererne 7, 10 og 12. Disse svære koordinationsøvelser skal ikke længere indgå i den almene test. Det betyder, at den almene test fremover kun skal indeholde koordinationsøvelser i kategorierne: lette og middelsvære”, skrev Rigspolitiets rekrutteringscenter i sin mail til bedømmerne ude i kredsene og fortsatte:
”Begrundelsen for ændringen er at undgå at stresse og udtrætte ansøgerne unødigt i denne del af testen, da fokus nu skal være ansøgernes niveau for bestået – ikke-bestået, og ikke en differentiering i den høje ende af skalaen.”

Med andre ord bedømmes ansøgerne nu kun på, om de har bestået den almene test eller ej. Det vurderes ikke længere, om ansøgeren klarede det med mere eller mindre bravur.

Bekymrede fagfolk

På et møde mellem Rigspolitiets rekrutteringsafdeling og Politiskolen, afholdt i januar, hvor man drøftede de eventuelle justeringer af kriterierne til de fysiske prøver, kom der flere bekymrede udsagn frem fra idrætslærerne på Politiskolen. Det fremgår af mailen fra rekrutteringsafdelingen, som DANSK POLITI er i besiddelse af.
Bekymringerne går blandt andet på, hvorvidt ændringerne vil skade kontinuiteten i politiets test og prøver, om der vil komme en øget skadesrisiko på basisuddannelsen, og om flere vil dumpe uddannelsen – enten under skoleforløbet eller senere i politikarrieren.

Ifølge DANSK POLITI’s oplysninger deler flere bedømmere ude i kredsene de samme bekymringer.
En af dem er politiassistent Mie Nielsen fra Københavns Vestegns Politi. Hun har været fysisk bedømmer siden 2012, og har efterhånden oplevet flere justeringer i optagelsesprøven.
De fleste har været til det gode, mener hun, men den nyeste justering bekymrer hende.

Virker som panik

- Man bibeholder optagelsesprøven i sin kendte form, men formår ansøgerne ikke at træne sig op til det, så får de lov at ”nøjes” med den dumpede disciplin til gentesten. Det virker som en panikhandling fra Rigspolitiet, i iver efter at kunne rekruttere tilstrækkeligt med elever til henholdsvis politiets basisuddannelse og politikadetuddannelsen, siger Mie Nielsen og fortsætter:

- Politiet er et erhverv, hvor vi ikke kan tillade os at gå på kompromis. Vi skal være klar fra starten til at bære tung udrustning, indgå i treholdsholdsskift og håndtere tilspidsede situationer. Det er et skridt i den forkerte retning, og der er reelt tale om en nedgang i de fysiske krav, efter min mening. Jeg er sikker på, det vil ende i flere fysiske skader under skoleforløbet, og frygten er dertil, at flere dropper ud, fordi motivationen ikke var fuldt til stede fra dag ét.

Høj dumpeprocent

Mie Nielsen uddyber over for DANSK POLITI, at der ofte ved optagelsesprøverne er nogle, der tror, at de bare kan komme ind fra gaden og bestå – uden nogen særlig form for fysisk forberedelse.

- Det er skræmmende, hvor mange der dumper de fysiske prøver. Det er kendte krav, så der er ingen undskyldning for ikke at være forberedt. Den store dumpeprocent giver mig et indtryk af, at ansøgerne ikke er dedikerede nok, og det har politiet ikke brug for, siger hun og tilføjer:

 - Jeg er ærgerlig over, at Rigspolitiet ser sig nødsaget til at gå på kompromis med den fysiske del, og jeg er rigtig bekymret for, hvad det er for et politikorps, vi ender med at få, hvis det bliver for nemt at komme igennem nåleøjet.


Hverken Rigspolitiet. institutleder på Politiskolen eller Politiforbundet deler Mie Nielsens bekymring. Læs deres holdninger herunder.   

Rigspolitiet: Vi går ikke på kompromis

Institutleder: Det gør ondt, når der pilles ved den faglige stolthed

Politiforbundet: Vi har tillid til prøveformen