Det kræver en god fysik at være polititjenestemand. Udstyret er tungt, opgaverne kan være fysisk hårde, og skifteholdsarbejdet slider på kroppen. Derfor skal grundformen være i orden, når de nye elever til politi- eller kadetuddannelsen begynder. Den idrætsundervisning, der foregår på uddannelsen, gør nemlig ikke de studerende hverken stærkere eller hurtigere. Den vedligeholder deres form og lærer dem forskellige teknikker, som de har brug for under magtanvendelse.
- Samlet set er der over årene blevet færre idrætstimer. De timer, der er, bruges på vedligeholdelsestræning og træning i teknikker. Cardio- og styrketræning skal eleverne selv træne i deres fritid. De skal derfor besidde en livsstil og en disciplin, der gør, at de selv får trænet, for der er ikke længere tid til holdtræning på skolen, fortæller institutleder Per Allan Hansen.
Han er dog ikke umiddelbart bekymret for de justeringer, som er blevet indført i forbindelse med den fysiske prøve til politiets basis- og kadetuddannelse.
- Idrætslærerne er blandt andet bekymret for, om de kan holde det fysiske niveau hos deres elever, som sikrer, at der ikke sker for mange arbejdsskader. I sidste ende kan det jo resultere i dårlige liv. Men det er også lærernes faglige stolthed, der taler. Der er næsten ingen, der dumper på grund af fysikken undervejs i deres uddannelse, og det tror jeg heller ikke bliver tilfældet som følge af de indførte justeringer. Men det er naturligvis noget, vi vil måle på, siger Per Allan Hansen og tilføjer:
- Vi har den store fordel ved vores elever, at dem, der kommer ind, brænder så meget for at blive ”politier”, at de er villige til at træne det, der skal til.