facebook twitter
Blog
Forside.jpg

Den største udfordring?

Psykisk syge sluger mellem 20 og 40 procent af politiets tid i England. Det viser forskning. Årsagen er nedskæringer i den øvrige offentlige sektor.

Læs artikel

Sundhedsvæsenet må lære, at politifolk ikke er behandlere

Udrykning til psykisk syge personer fylder mere og mere i politiets hverdag. Og når en person ikke er syg nok til at blive indlagt, men heller ikke er rask nok til at tage vare på sig selv, står politiet med problemet.
Det bliver ALDRIG en rutineopgave at rykke ud til psykisk syge, for man kan aldrig forudse, hvad der venter én. Sådan siger Michael Palmgren Madsen, tillidsmand for knap 90 politifolk i patruljecenter Aalborg. Men udover at opgaven er en af de farligste i politiet, er den også en stor tidsrøver, og Michael Palmgren Madsen og hans kolleger sukker efter en mere smidig og tværfaglighed håndtering.
  20/6-2017

Efter næsten 11 års erfaring i beredskabet i Nordjylland har Michael Palmgren Madsen ikke længere tal på, hvor mange gange han har været i berøring med psykisk syge personer – primært i forbindelser med tvangsindlæggelser.

- Opgaven fylder mere og mere i det almene beredskab, det er klart min oplevelse. Hvis man er på vagt i en uge, har man i gennemsnit et par gange, hvor man rykker ud til psykiske syge, som typisk skal tvangsindlægges på "røde" eller "gule papirer". Nogle gange sker det endda på daglig basis, fortæller Michael Palmgren Madsen.

Farlig og tidskrævende opgave
Det er ikke en opgavetype, som han – eller de knap 90 kolleger i Patruljecenter Aalborg, som han er tillidsmand for – er begejstret for. Dels er det en af de farligste opgaver, man kan rykke ud til i beredskabet, for der er tale om utilregnelige personer, som man ikke kan vende ryggen til. Dels tager opgaven nemt adskillige timer, inden patruljen er tilbage på stationen, hvor rapportskrivningen så venter.

- Tvangsindlæggelser er en meget langsommelig proces. For det første tager selve håndteringen af den psykisk syge tid. Man skal forsøge at skabe en dialog. Der skal snakkes beroligende og i det tempo, som den psykisk syge sætter. Vi gør alt for, at vi ikke skal bruge magtanvendelse, for det er ikke ønskeligt for nogen af os, fortæller Michael Palmgren Madsen.

Må løslade til gaden
Tillidsmanden fortsætter sin beskrivelse:
- Den psykisk syge tilses af en læge på stedet eller hos en vagtlæge, som skal vurdere, om der er grundlag for at sende vedkommende videre til psykiatrisk skadestue. Her vurderer man, om personen er tilstrækkeligt til skade for sig selv eller andre til, at han eller hun kan tvangsindlægges. Ofte er der ventetid i begge situationer, hvor vi må vente med den psykisk uligevægtige person. Viser det sig, at personen er i en ”gråzone” – altså ikke syg nok til at indlægges, men samtidig ikke har noget familie, der kan tage over – ja så står politiet med problemet. Men vi kan jo ikke sætte en psykisk syg person i detentionen, vel? Derfor må vi lade vedkommende gå, og så kan vi rykke ud til ham eller hende om kort tid igen, siger Michael Palmgren Madsen og tilføjer, at mange af de psykisk syge, som politiet tager sig af, netop er gengangere.

Brug for større forståelse på tværs af fagligheder
Han og kollegerne i patruljecenter Aalborg sukker efter nogle mere smidige procedurer samt efter mere tværfaglighed og forståelse for hinandens roller, når sundhedsvæsen og politi mødes.

- Jeg ønsker ikke at kritisere nogle i sundhedsvæsenet. De er lige så pressede, som vi er i politiet. Men jeg må bare konstatere, at vores fagligheder er meget forskellige. Jeg synes, at sundhedsvæsenet mangler en forståelse for, at vi ikke er behandlere. At vores agenda er at få afhændet personen, så vi kan komme videre til næste politiopgave. Men i stedet skal vi ofte vente i lang tid med den psykisk syge og tage os af vedkommende, hvilket nødvendigvis ikke er nemt. Det bliver os kontra sundhedssystemet. Jeg synes ikke, det hænger sammen, eller at det er fair over for de dybt syge mennesker, vi har med at gøre, siger Michael Palmgren.

 

Læs også: Psykisk syge i klemme mellem kommune og region