facebook twitter

Politiet har vundet franskmændenes hjerter

Politiet i aktion kort efter angrebene i Paris i november 2015 mod et stadion, et koncertsted samt barer og restauranter. 130 blev dræbt.
I skyggen af terrortruslen mærker det franske politi deres landsmænds kærlighed og respekt.
- På gadeplan oplever jeg, at der er en umiddelbar taknemmelighed over for de svært bevæbnede soldater og politifolk, som er meget synlige i gadebilledet. Cafeejerne kommer løbende og byder dem på gratis kaffe og croissanter, og de må gerne tage imod den slags gaver, fortæller korrespondent.
  12/6-2017

De franske politifolk lever i en hverdag, hvor bevidstheden om at være levende skydeskiver hele tiden er til stede. For hvem er ven, og hvem er fjende, når angrebene kommer fra en marginaliseret del af ens egen befolkning, pludseligt og uden varsel, målrettet den ordensmagt, som ellers er sat i verden for at beskytte franskmændene? 

Men samtidig med den konstante, lurende trussel, oplever franskmændenes beskyttere en helt ny kærlighed og respekt fra deres landsmænd.

Det fortæller Stephanie Surrugue, DRs internationale korrespondent med base i Paris, og selv halvt fransk. Hun har på nærmeste hold oplevet, hvordan indstillingen til politiet har udviklet sig blandt franskmændene.

 - Det er egentlig ret ufransk. Da jeg boede i USA, oplevede jeg ofte folk gå over til politibetjente og soldater og sige ”Thank you for serving”. Det ville du aldrig se i Frankrig. Men på gadeplan oplever jeg, at der er en umiddelbar taknemmelighed over for de svært bevæbnede soldater og politifolk, som er meget synlige i gadebilledet. Cafeejerne kommer løbende og byder dem på gratis kaffe og croissanter, og de må gerne tage imod den slags gaver. Det er en helt ny oplevelse hernede, fortæller Surrugue fra Paris.

 

Terrorangrebet med en lastbil i Nice rystede verden midt i sommerferien. 85 mennesker blev dræbt.


Sympati og undtagelsestilstand

Det er en udvikling, som Henrik Prebensen, lektor og seniorforsker ved franskstudiet på Københavns Universitet, genkender.

- Der er vokset en utrolig sympati frem for politiet. Den generelle befolkning slutter op om deres beskyttere i disse år.

Halvandet år efter Bataclan-terrorangrebet rettet mod et spillested i Paris, der kostede 130 dødsofre og sårede mere end 300 mennesker, befinder det franske samfund sig stadig i den undtagelsestilstand, som blev indført i kølvandet på angrebet. 

En undtagelsestilstand, som er blevet forlænget fem gange siden december sidste år, og som giver politiet udvidede beføjelser til at anholde og visitere borgerne, foretage ransagninger og beslaglægge it-udstyr uden en retskendelse. 

Den forlængede undtagelsestilstand har også mødt kritik.

 - Flertallet bakker op om undtagelsestilstanden, men der foregår samtidig en debat om borgerrettigheder. Amnesty International og Ligue des droits de l’homme (Menneskerettighedsligaen, red.) har kritiseret de ekstremt vide beføjelser, som undtagelsestilstanden giver politiet i forhold til ransagninger og tilbageholdelser. Det er jo også deres rolle, men ude i dagligstuerne vil franskmændene hellere have krænket borgerrettighederne end opleve nye terrorattentater, fortæller Surrugue, der med sin franske baggrund og familie har et solidt indblik i stemningen ude i befolkningen.

Undtagelsestilstanden har dog ikke kunnet forhindre ny terror. 

Værst var angrebet i Nice på den franske nationaldag sidste år, Bastille-dagen, hvor en terrorist i en stjålet lastbil målrettet kørte ind i franskmænd og turister, som var mødt frem på Promenade des Anglais for at fejre dagen og se festfyrværkeriet. 

85 mennesker, heraf 10 børn, mistede livet i det bestialske angreb, hvor 434 blev såret.

 

Dræbt af terrorist

Senest blev en fransk betjent slået ihjel, da han var på vagt på Champs Élysées i Paris. Den 37-årige Xavier Jugelé blev skudt ned, da en terrorist åbnede ild mod ham og to kolleger på det parisiske hovedstrøg. Karim Cheurfi, der i forvejen havde en dom for to drabsforsøg på politifolk, blev selv skudt og dræbt, da han forsøgte at flygte.

Det skete under den franske valgkamp, og selvom Marine le Pen har stået for en hardliner-linje med krav om mere politi og militær for at skabe tryghed, var det alligevel centrum-kandidaten Emmanuel Macron, der blev ny præsident.

Ved indsættelsen af den 39-årige præsident valgte Macron klogeligt at udtrykke respekt for den myrdede politimand – og for den virkelighed, som franskmændene befinder sig i.

 - På turen fra Élysée-palæet til Triumfbuen valgte Macron at blive kørt i et åbent militærkøretøj, så han på samme tid fik sendt et signal om, at Frankrig lever med en permanent terrortrussel, og at han tør være sårbar. Undervejs lod han også køretøjet stoppe ud for det sted, hvor attentatet på betjenten fandt sted, så han fik hyldet både politiet og miltæret, fortæller Surrugue.

 

Franske politifolk har været involveret i gadekampe efter uroligheder i Paris-forstæderne, hvor fransk politifolk er blevet genstand for beskyldninger om racisme og tunnelsyn.

Lover 10.000 flere politifolk

Macron har undervejs i sin valgkamp i øvrigt lovet, at der skal ansættes yderligere 10.000 politifolk, og at der skal arbejdes hårdere på at forbedre forholdet mellem politiet og den marginaliserede ungdom i forstæderne, hvor der er udbredt kriminalitet.  Han har ført kampagne på nul tolerance over for kriminalitet, men samtidig skal der sættes ind over for politivolden.

Tidligere i år var der en uheldig sag for det franske politi, hvor en ung mand anklagede politifolkene for at have voldtaget ham med en knippel. Politiets forklaring var, at kniplen var røget op i hans anus ved et uheld.

 

Gælder ikke i ghettoen

Den nyfundne kærlighed og respekt for politiet stopper da også, når man når ud i de belastede forstæder. Men alligevel er der opstået en ny form for forståelse.

 - Jeg  stod en aften på Champs-Élysées og lavede et indslag, dér hvor den unge betjent blev slået ihjel, da en bil standsede. En vred ung mand rullede ned og råbte ”Hvad laver I, hvorfor er I ikke optaget af den vold, som vi bliver udsat for?”, fortæller korrespondenten.

Hun fortsætter:

 -  Jeg forklarede ham, at jeg også havde lavet masser af indslag om politivold og om de demonstrationer, som der havde været mod politivold. Hver ting til sin tid, og så nikkede han forstående og anerkendte, at terrorangrebet var noget andet.  Der er mange virkeligheder i spil samtidig. 

 

Dobbeltmord på politipar

Mordet på Jugelé er det seneste i rækken af en række attentater direkte rettet mod det franske politi. Det mest makabre af dem var dobbeltmordet i juni sidste år, hvor politichefen Jean-Baptiste Salvaing og hans kone Jessica Schneider blev stukket ihjel foran parrets treårige søn af en tidligere dømt terrorist.

Tidligere i år angreb en machetebevæbnet egypter en soldat foran hovedindgangen til det verdenskendte museum, Louvre, i Paris. Soldaten blev såret, men egypteren blev skudt og stoppet.