facebook twitter
Citat

Politifolk overvejer at søge væk - beredskabet udsultet

Claus Oxfeldt forud for Politiforbundets kongres 28. - 30. april - "Beredskabet er de politifolk, som rykker ud lokalt, når borgerne kalder, og som er rygraden i hele politiet. Det er typisk de yngre politifolk, som skal ud og udleve drenge- og pigedrømmen, og brænder for at hjælpe og lave politiarbejde. Når de kører sur i det, så kan det næsten ikke blive værre eller mere dystert".

To politi-projekter indstillet til pris

Den 6. april bliver Den Kriminalpræventive Pris 2017 uddelt. I alt tre projekter er nomineret – herunder Politiets Ungdoms Klub og et samarbejde mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og Esbjerg Kommune, der har til formål at stoppe e-hæleri.
  28/2-2017

Siden 1952 har Politiets Ungdoms Klub arbejdet med unge i risiko for kriminalitet. Aktiviteter som foto, svømning, gokart og motor-cross har spredt sig geografisk i Københavnsområdet gennem årene. Formålet med Politiets Ungdoms Klub er at forebygge kriminalitet blandt unge i alderen 12 til 17 år gennem positive aktiviteter med fokus på voksenkontakt, opbygning af relationer, bearbejdning af holdninger og samvær med andre unge.

Det er Den kriminalpræventive Sektion i Københavns Politi, der driver klubben. I alt 27 instruktører er tilknyttet, alle politiuddannede. I øjeblikket har klubben kontakt til cirka 100 unge mennesker.
Det præventive arbejde i Politiets Ungdoms Klub er i år nomineret til Den Kriminalpræventive Pris.

Det samme er Stop e-hæleri, som er en kampagne i samarbejde mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og Esbjerg Kommune. Kampagnen indeholder først og fremmest en hjemmeside, hvor indbrudsofre fortæller om deres oplevelser med indbrud, og en tyv beretter, hvor det er let at afsætte stjålne varer fra indbrud. Målet med kampagnen er at forebygge hæleri ved at påvirke borgerne til at sige nej til at købe stjålne varer. Også de sociale medier tages i brug til at sprede budskabet.

Sidste nominerede til prisen er et projekt i Nordjylland ved navn Dit liv på nettet. Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune har sammen med Center for Digital Pædagogik udarbejdet undervisningsmateriale, der skal styrke skoleelevers etiske filtre og få dem til at reflektere over deres handlinger på internettet.

Sidste år gik Den Kriminalpræventive Pris til Københavns Vestegns Politi for projekt Politikadet.

Læs mere her.