facebook twitter

Rigspolitichefen: Nu gælder det udvidelse af politistyrken

Rigspolitichef jens Henrik Højbjerg. Foto: Rigspolitiet
Udviklingen i politiets lønudgifter er en logisk konsekvens af de krav, der har været stillet til politiet siden 2009. Det vil sige effektiviseringer og flere kompetencer hentet udefra, eksempelvis i form af it-ingeniører, økonomer og magistre. Et billede som går igen i alle europæiske lande. Derfor falder den samlede lønudgift til politifolk, samtidig med at andre faggrupper trækker større veksler på budgettet.
- Nu gælder det udvidelse af politistyrken. Den er i gang, siger rigspolitichefen.
  8/12-2017

Han siger det ikke selv med de nedenstående ord, rigspolitichefen. Men det er langt hen ad vejen forklaringen på politiets udvikling, siden han satte sig i stolen i 2009, med benhårdt politisk krav om først og fremmest at rette op på en skrantende økonomi.

Det er nemlig forhistorien, og den er kendt og dokumenteret.

I 2009 stod politiet med et dundrende underskud på bagkanten af politireformen og blev mere eller mindre flyttet fra Justitsministeriet og over i hænderne på Finansministeriet. 

Økonomi havde topprioritet, bundlinjen afgørende i alle udspil, og effektiviseringer var udgangspunktet. Det var midt i oprydningen efter finanskrisen, hvor stramninger og effektiviseringer var de to mest væsentlige søjler i moderniseringen af den offentlige sektor, som samtidig var et enigt krav fra politisk hold.

Politiet skulle moderniseres, omstille sig til analytiske arbejdsformer og gøres datadrevet, men uden at det kostede en rød reje ekstra. På mange måder var Justitsministeriet og Rigspolitiet sat under økonomisk administration af Finansministeriet. Det var sidstnævnte, som benhårdt ønskede, at konsulenthuse skulle levere rammerne for effektiviseringer af politiet.

Politiforbundet advarede igen og igen i den periode om konsekvenserne for politidækningen, uden at politiets ledelse bakkede op.

Den virkelighed fortsatte frem til terrorangrebet ved Krudttønden og Synagogen i februar 2015 samt grænsekontrolen et lille år senere. De to hændelser blev game-changere for dansk politi, og rykkede politiet, og ikke økonomien, op øverst på den politiske dagsorden igen, samtidig med at finanskrisen blev erklæret for et overstået kapitel. 

Komplekst at drive politi

Ovenstående er bagtæppet for udviklingen, fortalt af denne journalist.

Det spiller en væsentlig rolle, når rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg skal forklare, hvorfor lønoverblikket viser, at den samlede lønudgift til politifolk er faldet siden 2011, samtidig med at lønudgiften til faggrupper som jurister, økonomer og magistre er steget. En udvikling som ses i hele den offentlige sektor, og som er endnu mere markant i kommunerne, når det gælder ”de varme hænder” kontra akademikere. 

- Det er udviklingen, og det understreger den kompleksitet, der gør sig gældende, når man skal drive politi i dag. Vi stod med et behov for en række specifikke kompetencer for at kunne nå i mål. Det krævede ansættelse af en række andre faggrupper, fordi politiet skulle udvikle sig til et datadrevet og analytisk politi med en række nye støttefunktioner. Det skulle ske inden for en ramme af effektiviseringer, fortæller rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Første prioritet mellem 2009 og 2015/2016 var sådan set at nå i mål med omstillingen til nye og mere komplekse arbejdsformer og udfordringer, samtidig med at blikket skulle stirre stift på økonomien. Ophævelsen af det faste politinormativ i 2011 skal også ses i den sammenhæng.  

Fokus på politi

Ifølge Jens Henrik Højbjerg har det helt naturligt betydet flere år med nye opgaver, der krævede hårde prioriteringer og stram styring.

Eller indirekte, at antallet af politifolk er blevet en del af finansieringen af de krævede omstillinger og moderniseringer.

Derfor er de samlede lønudgifter også steget med 400 millioner kroner siden 2013, mens lønudgifterne til politifolk er faldet med 134 millioner kroner i samme periode. Nye kompetencer og understøttende funk-
tioner samt opgaveglidning til andre faggrupper er en del af forklaringen, ifølge rigspolitichefen.

- Vi er kommet godt i mål med effektiviseringerne og omstillingerne. Vi har et meget veldrevet og effektivt politi i forhold til udgifterne, konstaterer han. 

Siden 2015 har det dog været nye tider.

- Nu er der blik for, hvor pressede politifolkene er med den ny sikkerhedssituation og krav til blandt andet bevogtning. Vi har sat gang i en nødvendig udvidelse af politistyrken – ved årets udgang vil der være 10.800 politifolk plus politikadetterne. Den vil fortsætte, samtidig med at fokus er på kerneopgaver og politifaglighed, siger Jens Henrik Højbjerg.

Derfor er han også overbevist om, at kurverne i lønoverblikket vil forandre sig næste år. Udgifterne til politilønninger vil stige.