facebook twitter

Lønudgifterne til andre faggrupper vokset markant

Udgiften til politilønninger er faldet med 134 millioner siden 2013, til gengæld har andre faggrupper øget den samlede lønudgift i politi- og anklagemyndighed med 410 millioner kroner i løbet af de seneste fire år. Rigspolitiet står for halvdelen af den stigning.
  8/12-2017

En polititjenestemand koster i gennemsnit cirka 34.000 kroner om måneden i løn. Med 15 procent pension giver det godt 39.000 kroner.

Det kan man læse ud af politiets lønoverblik fra 2. kvartal 2017.

Af samme lønoverblik fremgår det, at polititjenestemænd udgør samlet 9.473 årsværk i politiet, når det handler om løn. Det vil sige, at eleverne på Politiskolen ikke er medregnet. Det samme gælder Grønland og Færøerne.

Der udbetales altså løn svarende til 9.473 fuldtidsansatte polititjenestemænd, som spænder fra politielever i praktik til politiinspektører.

Tallet er dermed i princippet et udtryk for, hvor mange polititimer, der rådes over i Danmark. Et årsværk er cirka 1.600 timer. Altså råder politiet over cirka 15.000.000 timer om året.

300 millioner lønkroner sparet

Polititjenestemændene koster ifølge lønoverblikket 4,469 milliarder kroner i løn om året. Hvis man sammenligner med 2013, er det 134 millioner kroner mindre. Dengang kostede politifolkenes lønninger 4,603 milliarder kroner. 

Faldet sker til trods for, at lønnen er steget med 4,24 procent i den mellemliggende periode.  Skulle man have fremskrevet lønudgiften fra 2013 burde politiets lønninger være steget til en udgift på 4,660 milliarder kroner.

Politiet har således sparet næsten 200 millioner kroner i lønstigninger plus 134 millioner kroner til færre lønninger – altså et samlet fald på 334 millioner kroner i udgifter til polititjenestemænds løn i de seneste fire år.

En af forklaringerne er dog, at politielever i 2014 overgik til SU på uddannelsen. 

Tre faggrupper koster en kvart milliard ekstra

Det betyder dog ikke, at arbejdsgiverens samlede udgifter til løn er faldet. Faktisk er de steget med næsten 410 millioner kroner. Men det er andre faggrupper, som trækker op.

Eksempelvis kostede jurister og økonomer i 2013 kun 306 millioner kroner årligt i løn. I 2017 er tallet steget til 507 millioner kroner. Antallet af ansatte i de to faggrupper er vokset fra 550 til 881. Altså mere end 50 procents forøgelse.

For magistre er tendensen den samme. De kostede 51 millioner kroner årligt i lønudgift i 2013. I år lyder lønudgiften på 109 millioner kroner. Gruppen af ansatte er vokset fra 90 til 190 magistre på de fire år.

I 2011 var i alt ansat 534 jurister og økonomer samt 72 magistre. De kostede dengang samlet 350 millioner kroner i lønudgift.

For såvel jurister, som økonomer og magistre ligger gennemsnitslønnen inklusive pension på 47.000 kroner om måneden, altså 8.000 kroner højere end for politifolk. 

Afhænger af alder

Ovenstående tal er hentet fra politi- og anklagemyndigheds eget lønoverblik, og viser en vækst af andre faggrupper end polititjenestemænd, samt forklarer de stigende udgifter til løn.

Gennemsnitstal skal dog tages med forsigtighed. 

Når gennemsnitsløn-udgiften for politifolk ligger på 39.000 kroner om måneden, er det også et resultat af alderssammensætningen i politiet.

Således er omkring 2.000 politifolk 57 år eller ældre. Det betyder også, at de hæver gennemsnittet. I en ”ung” politikreds vil gennemsnitslønnen være betydeligt lavere end i eksempelvis Rigspolitiet, hvor gennemsnitligt polititjenestemænd ”ældre” koster 44.000 kroner om måneden i løn.

Rigspolitiets samlede lønudgifter er i øvrigt steget med 231 millioner kroner i løbet af de seneste fire år. 34 millioner kroner af stigningen er til polititjenestemænd.