facebook twitter
Citat

Politifolk overvejer at søge væk - beredskabet udsultet

Claus Oxfeldt forud for Politiforbundets kongres 28. - 30. april - "Beredskabet er de politifolk, som rykker ud lokalt, når borgerne kalder, og som er rygraden i hele politiet. Det er typisk de yngre politifolk, som skal ud og udleve drenge- og pigedrømmen, og brænder for at hjælpe og lave politiarbejde. Når de kører sur i det, så kan det næsten ikke blive værre eller mere dystert".

Dagligdagens fuckfinger til det tyske politi

- Min bog viser kun den triste virkelighed, fortæller Gärtner, der har skrevet om sine oplevelser i politiet
Bøger om politiarbejdet og politifolkenes oplevelse af udviklingen i samfundet, hitter i Tyskland. De er blevet en ventil, hvor de historier, som normalt ikke kommer frem, bliver fortalt. Senest har en erfaren berlinsk betjent åbnet for posen med brutale oplevelser for at gøre opmærksom på forråelsen.
  20/4-2017

- Jeg kan forstå enhver, der siger, at dette (Tyskland, red.) ikke længere er et retsstat (...). Landets ledelse interesser sig overhovedet ikke for, om den gældende lovgivning overholdes!

Så entydigt lød konklusionen i en bog fra formanden for det tyske politiforbund, Rainer Wendt, i efteråret 2016. Pointen blev debatteret og kritiseret meget i tysk presse – ikke mindst fordi mange mente, at Wendt overdrev og med sin position risikerede at kaste benzin på bålet.

Nødråb fra politifolk

Men Wendt er langt fra den eneste, der beskriver politiets forhold i offentligheden. For halvandet år siden udgav Tania Kambouri bogen ”En politikvindes nødopkald” fra Ruhr-distriktet.

Fra gadeplanet er politiarbejdet i Berlin nu også kommet i rampelyset med vicepolitiinspektør Karlheinz Gärtners bog om forholdene i den tyske hovedstad.

- Vores samfund har aldrig været så råt som nu, hævdede den 64-årige politimand, da han præsenterede bogen i sit gamle område, Berlins problemkvarter Neukölln, hvor han arbejdede fra 1969 til 2013 – først som gadebetjent og senest som afdelingsleder med 50 mand under sig.

- Mine kolleger er glade for, at jeg har skrevet en bog om politiarbejdet, præcis sådan som det er på gaden, fortalte han de mange fremmødte, der både talte almindelige borgere, gamle politikolleger og sikkerhedsfolk.

Kampsport hjalp

Gärtners detaljerede bog, indeholder både seksuelt misbrug af mindreårige, røverier, narkohandel, organiseret kriminalitet og politimord. 

- Men den viser kun den triste virkelighed, understreger Gärtner.

- Min udrustning var to par håndjern, en knippel, en peberspray og min pistol. Min pistol har jeg heldigvis aldrig brugt, selvom der var situationer, hvor det havde været muligt. I stedet har jeg haft stor glæde af min kampsportsuddannelse, siger politimanden.

Trods skader, som brækkede kraveben, føler Karl-heinz Gärtner, at han er sluppet billigt – eksempelvis i forhold til en kollega fra samme station, der i 2006 blev skudt af en gruppe unge, som han ville kontrollere.

Forråelse møder politiet

Forråelse er det begreb, der ifølge Gärtner er mest rammende for samfundsudviklingen. At den normale respekt er blevet afløst af en latent aggressivitet mod myndigheder og politi skyldes især tre ting, mener han. For det første retsforfølges storforbrydere ofte ikke, mens den normale borger straffes for småting. For det andet bidrager overtolerante borgere fra især øko- og miljøbeskyttelsesgrupper til distance og disrespekt for politiets arbejde. Og for det tredje er stadig flere nye medborgere vokset op i autoritære systemer, som har fået dem til at se på politiet med andre øjne.

- Den udvikling er betænkelig, udtrykker Gärtner sig bevidst diplomatisk og fortæller, at han senest i februar i år var nødt til at følge en ældre dame i retten, så hun turde vidne.

- Ofre i vores retssystem bliver desværre mere eller mindre gjort til ofre endnu engang. Det ville være godt for den almindelig retsopfattelse, hvis bevisbyrden kunne vendes, siger han.

Migrationens udfordringer

Han henviser til de storfamilier med migrationsbaggrund i Neukölln, der i generationer angiveligt har levet af socialhjælp og alligevel kører rundt i store, dyre biler. 

- De håner os, når vi anholder dem. De griner ad os og fortæller, at de har råd til store biler og kan gå på de dyreste luksusbordeller, fortæller Gärtner.

- Folk, der intet har med politiarbejde at gøre, er helt forfærdede over at læse, hvordan politifolk behandles – både fysisk og mentalt. Det er en øjenåbner, siger han, om folks reaktioner på hans fortællinger.