facebook twitter

Legalisering af hash - helt rigtigt eller helt hen i vejret?

Kriminelle bander tjener tykt på hashhandel i hovedstaden, og politiet er på en sisyfos-opgave på Christiania. Københavns Borgerrepræsentation mener, at forbuddet mod hash har spillet fallit, og ønsker en treårig forsøgsordning, hvor stoffet legaliseres i København. Men eksperter er uenige om, hvorvidt det er vejen frem, og på Christiansborg er de største partier imod.
  31/1-2014

 Forestil dig, at du står i kø på et apotek. Da det bliver din tur ved håndkøbsskranken, dokumenterer du med dit sygesikringskort, at du er fyldt 18 år og beder om hash.

Æsken indeholder fem gram. Bag på æsken kan du læse producentens navn samt en varedeklaration, der blandt andet fortæller, hvor meget THC (det aktive stof i cannabis) produktet indeholder.

På forsiden af æsken står en generel advarsel om, at det kan være farligt at ryge hash, og i æsken er en indlægsseddel, der fortæller nærmere om, hvilke skadesvirkninger, der kan være ved hash.

Sådan kunne fremtidsscenariet se ud, hvis det stod til fortalerne for en statskontrolleret legalisering af hash og marihuana i Danmark. Produktion og salg skulle ske under skrappe restriktioner – på samme måde som der i dag produceres og sælges medicin. En sådan legalisering vil have en lang række gevinster for såvel kriminalitetsbekæmpelsen som for folkesundheden, lyder argumenterne.

 

Giver ikke op

Blandt de varmeste fortalere for en forsøgsordning med legalisering af hash er et solidt flertal af politikere i den københavnske borgerrepræsentation. Idéen blev første gang fremlagt i 2010 under overborgmester Ritt Bjerregaard (S), og siden har overborgmester og partifælle Frank Jensen adopteret den.

To gange – under to forskellige regeringer – har kommunen søgt om tilladelse til en sådan forsøgsordning, men begge gange har man fået afslag. Ønsket lever dog i bedste velgående endnu. Det fortæller Lars Aslan Rasmussen (S), medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget i Købehavns Kommune, og en af ophavsmændene til idéen om et forsøg med legalisering af hash tilbage i 2010.

- Jeg er sikker på, at ordningen bliver en realitet en dag. Det er bare et spørgsmål om tid – ligesom det i sin tid var med debatten om lægeordineret heroin og fixerum. Sidstnævnte tog 15 år at få indført, siger Lars Aslan Rasmussen

Den københavnske model – som skitseret først i artiklen – er ikke set lignende andre steder i verden, og det er derfor man skylder at afprøve den for at se, om den virker, mener flertallet i borgerrepræsentationen.

- Vi taler om et forsøg på tre år, og kan vi ikke måle, at der er blevet færre misbrugere og mindre kriminalitet i forbindelse med hash, ja så skal jeg være den første til at indrømme det og lukke forsøget ned, siger Lars Aslan Rasmussen.

Han pointerer, at borgerrepræsentationen ikke mener, at det er sundt at ryge hash. Tværtimod. Derfor skal der netop føres mere kontrol med, hvem der er købere, så de via kampagner kan vejledes om, at det kan være skadeligt. En aldersgrænse på 18 år har ligeledes en signalværdi i lighed med den, der sendes i forhold til tobak og alkohol.

- I dag overlader vi dem, der har det rigtigt svært og er ude i et decideret misbrug, til de kriminelle. Hvor godt er det, spørger Lars Aslan Rasmussen retorisk.

 

Flertal på Borgen er imod

På Christiansborg sympatiserer Enhedslisten og Liberal Alliance med tanken om at legalisere hash, og SF er et sted midt imellem - og vil gerne have undersøgt fordele og ulemper nærmere. Men borgerrepræsentationen kan ikke finde et flertal i Folkertinget, der vil bakke deres forsøg op.

Heller ikke Lars Aslan Rasmussens partifæller i regeringen støtter det. Trine Bramsen, retsordfører for S, har blandt andet udtalt, at hun finder det uforståeligt, at politikere kan bakke op om at lovliggøre et rusmiddel, som, ifølge hende, smadrer mange unges liv og mulighed for at gennemføre en uddannelse.

At legalisering af hash er en metode til at fjerne indtægtsgrundlaget fra banderne, mener hun slet ikke, at der er belæg for at tro.

”Tværtimod vil staten i værste fald skulle konkurrere med de kriminelle om pris og kvalitet, hvilket højst sandsynligt kun vil føre til billigere hash og dermed øget forbrug. Hashsælgere skal bekæmpes af politiet. Ikke gennem lovliggørelse.”, skriver hun på Socialdemokraternes hjemmeside.

 

Frihed eller kontrol?

Til dato har ingen lande løst problemerne med hash. Uagtet hvor streng eller slap, lovgivningen er, findes der folk, som køber og sælger hash alligevel. Eksperter på området har – ligesom politikerne - forskellige holdninger til emnet.

Merete Nordentoft, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, mener, at der vil være flere ulemper end fordele ved at legalisere hash.

- Jeg ved godt, at hash er meget nemt at få fat i, men ved at lovliggøre stoffet er der en risiko for, at man sænker den barriere, der trods alt findes i dag, og får signaleret, at hash ikke er så farligt at ryge. Fra at være lidt gedulgt, risikerer man, at man på gymnasierne indfører ”torsdagsbong”, siger Merete Nordentoft.

Hun erkender, at det er svært at påvise i undersøgelser, hvor skadeligt hash egentlig er, da misbruget typisk finder sted i subkulturer, hvor de unge måske alligevel ville være droppet ud af skolen, selvom det var bolsjer - og ikke hash - de indtog på daglig basis.

- At de har dårlige indlæringsvanskeligheder, er inaktive og stopper med deres uddannelse, kan skyldes, at de er mindre motiverede end andre, men hashen forstærker det, siger Merete Nordentoft, der efterlyser oplysende kampagner om hash.

- Det er stærkt påkrævet, og behøves i min optik ikke at hænges op på en legalisering, siger professoren.

 

Unge bør afkriminaliseres

Psykiatrisk overlæge Henrik Rindom kan omvendt se flere fordele end ulemper ved en legalisering af hash. Det er ikke lykkedes DANSK POLITI at fange ham for et interview, da han er bortrejst, men han har tidligere i flere medier givet udtryk for, at hvis kommunen – eller staten - selv producerede og solgte hashen, ville man få et renere produkt og dermed få en langt bedre kvalitetssikring. Blandt andet kunne man skrue ned for indholdet af THC, som kan give folk hashpsykoser.

Henrik Rindom mener ikke, at flere vil begynde at ryge hash som følge af en legalisering, da stoffet i forvejen er så nemt at skaffe illegalt. Den psykiatriske overlæge mener, det snarere er et problem, at samfundet kriminaliserer de unge, som bliver taget med hash på sig, og må leve med en plet på straffeattesten i fem år.

»Det her er i høj grad en politisk diskussion om signaler og værdier, og de holdninger, der er, bygger på uvidenhed. Alkohol er et langt større og dyrere problem”, har Henrik Rindom udtalt til Berlingske. 

 Kan ikke advare nok

En selvbestaltet ekspert på området, som taler ud fra erfaring, og som har løbet såvel de københavnske politikere som folketingspolitikerne på dørene i håb om, at de vil lytte til hans argumenter, er tidligere misbruger Finn Eriksen.

Han har gennem to perioder, i sit 55-årige lange liv, været afhængig af stoffer. Også de hårde, som er blevet sprøjtet ind blodårerne. Men i dag er han stoffri, og bare tanken om at lovliggøre hash – uanset omfanget og metoden – får ham næsten til at gro horn i panden.

- Jeg kan ikke advare nok imod det. Jeg er ikke en teoretiker. Jeg er en praktiker, der udtaler mig på baggrund af mine erfaringer, der spænder lige fra bunden af misbrugshierarkiet som stiknarkoman til en af dem i toppen, som var med til at levere stofferne, fortæller han.

Han køber overhovedet ikke argumentet om, at man vil kunne tage levebrødet – eller i hvert fald en stor del af det – fra banderne, hvis hashen helt lovligt kan købes på et apotek.

- Det handler om så ufatteligt mange penge for banderne, at de aldrig vil acceptere det. Smuglerruterne er professionaliseret gennem 40-50 år, og hashen vil bare blive byttet ud med kokain. Jeg har været en del af leverancesystemet og ved, hvordan det fungerer.

- At der er hårdere straffe for at smugle og sælge kokain end for hash, har ingen afskrækkende effekt. Det er ene og alene den økonomiske gevinst, der tæller, siger han og tilføjer, at banderne lynhurtigt vil kunne opdyrke en større efterspørgsel efter kokain.

- De har midlerne - og nærmest også PR-medarbejdere - til at skabe et nyt marked, hvis det er det, som skal til. I stedet for at det er hash, drengene står og sælger rundt om i parkerne, bliver det kokain, som er et stof, der virkelig gør folk utilregnelige og aggressive. Ved at legalisere hashen skubber man bare kreativiteten i banderne hen mod det, som er det logiske – nemlig kokainen. Og så er det en masse unge mennesker, som skal fanges ind. Politikerne vil sætte en lavine i gang, de ikke kan stoppe igen, forudser Finn Eriksen. 

 

CANNABIS

- Hash udvindes af hampeplanten (Cannabis Sativa) – der også anvendes til andre berusende produkter, hvis fælles navn er cannabis. Det aktive stof i hash hedder THC. Jo højere koncentration af THC, jo stærkere er rusmidlet.

- Marihuana (kaldes også pot eller græs) – indeholder gennemsnitlig 1-2 procent THC.

- Hash (kan også hedde tjald eller en fed) – indeholder gennemsnitlig 6-8 procent THC.

- Skunk – indeholder gennemsnitlig 8 procent THC (ofte er det højere).

- Hasholie – indeholder gennemsnitlig 20-30 procent THC.

 Kilde: sundhedsstyrelsen.dk

 

EN HASHRUS

- Ændrer sansning – lys og lyd opleves anderledes, ofte mere intenst.

- Ændrer stemning – man kan blive opstemt, fnisende, få ”grineflip”, eller blive tavs og indadvendt. Nogle får angstanfald.

- Giver sult – det er almindeligt at få ”ædeflip”.

- Sløver – hæmmer evnen til at opfatte, huske, handle, lære og løse problemer samt nedsætter reaktionstiden. Man bliver uarbejdsdygtig og usikker i trafikken.

 

SKADEVIRKNINGER

- Hash kan udløse angst og forfølgelsestanker. I sjældne tilfælde kan det udløse en psykose, som er en angstfyldt tilstand, hvor man har mistet evnen til at skelne mellem virkelighed og fantasi. Jo stærkere et cannabisprodukt man bruger, jo større er risikoen for ubehagelige psykiske virkninger.

- Hash skader lunger og luftveje og er farligere for lungerne end cigaretter.

- Hash er vanedannende og kan give afhængighed – der skal mere og mere til for at opnå samme virkning. Kroppen udvikler tolerance.

- Ved regelmæssig brug bliver man hele tiden, og ikke kun under rusen, mere sløv, langsom, ligeglad, initiativløs og ukoncentreret.

- Stoppes et jævnligt forbrug af hash opstår der – alerede efter kun cirka en måneds hyppigt brug – abstinenssymptomer (irritation, rastløshed, koncentrationsbesvær, angst og nattesved). Symptomerne bliver mindre inden for cirka 10 dage, men nogle gener kan fortsætte i op til flere måneder.

 Danskernes brug af hash

Prøvet hash:

 - I gruppen af 16 til 44-årige har 41,5 procent prøvet hash.

- Blandt disse udgør de 16 til 20-årige en næsten lige så høj andel – nemlig 32,7 procent. Det indikerer, at eksperimenterende brug af hash er et ungdomsfænomen.

 

Bruger hash:

 - Kun en mindre del af dem, der har prøvet hash, fortsætter.

 - Blandt de 16 til 44-årige har 8,9 procent brugt hash inden for det seneste år.

- Ud af disse har kun 3,5 procent brugt hash inden for den seneste måned.

 Misbrug af hash:

- Nogle af brugerne har – eller får – et forbrug, der kan karakteriseres som et misbrug, da de har et forbrug, der forvolder både skade fysisk, psykisk og/eller socialt.

- Sundhedsstyrelsen skønner, at der på landsplan er knap 11.000 personer med et misbrug. Antallet har gennem årene været stigende.

 

Skader:

- På landsplan i 2012, opgjorde Sundhedsstyrelsen antallet af indlæggelser på psykiatriske afdelinger med en cannabisrelateret hoveddiagnose til at være 643 og cannabisrelateret bidiagnose til 2011.

- En stor dansk undersøgelse fra 2005 viser, at hash er betydeligt farligere for unge med et skrøbeligt sind, end man hidtil har troet:
- Knap halvdelen af de unge, der for første gang udviklede en alvorlig hashpsykose, fik inden for et år stille diagnosen skizofreni.

- Over tre fjerdele, af de unge i undersøgelsen, fik i løbet af tre år så svære psykiske problemer, at de måtte under behandling.

 Kilder: Sundhedsstyrelsen, Københavns Kommune og Center for Psykiatrisk Grundforskning.