facebook twitter
BLOG

DANSK POLITI - Flot, men også fjernt

"På den ene side er politiet knalddygtigt, strømlinet og på forkant. På andre, mere nære områder halser man efter."

Læs mere

Der er mere underverden end nogensinde i Malmø

Malmø har akutte problemer med kriminelle bander, som tjener penge på at organisere kriminalitet. Svensk politi var for langsomme til at få øjnene op for udviklingen, mener journalist på regionalavisen Sydsvenskan, Joakim Palmkvist. I 2012 udgav han sammen med en kollega bogen Mafiakrig.
  20/9-2013

En stor del af de problemer, som florerer i bydelen Rosengården i Malmø, er handel med hash. Handlen organiseres af kriminelle bander, der tidligere bekrigede hinanden - men i dag har lagt konflikterne på hylden til fordel for, hvad man kan kalde et projektsamarbejde, der er givtigt for alle.

Ifølge journalist Joakim Palmkvist har banderne opbygget deres organisation gennem flere år - og fået lov til at gøre det relativt ubemærket.

- Det var ret nemt at konstatere, at der var bander i Malmø, som begik organiseret kriminalitet helt tilbage i begyndelsen af årtusindeskiftet. Men i mange år lukkede politiet øjnene for det. Det var idiotisk. Det gik ligesom med de svenske nazister, som alle svenske medier også forsøgte at tie ihjel, og derfor fik de lov til at vokse sig store. Der skulle en mafiakrig og tre døde til, før politiet indrømmede, at man havde et bandeproblem, fortæller Joakim Palmkvist.

Han har arbejdet som kriminalreporter i 17 år på regional-avisen Sydsvenskan, hvilket er en del af hans baggrund for at skrive den bog, der går bagom den organiserede kriminalitet i Malmø.

- Før mafiakrigen var der socialarbejdere og politifolk i området som så, og forsøgte at gøre opmærksom på, at der i Malmø fandtes boligområder med mennesker, der havde brug for en hjælpende hånd. Det betød, at der blev gjort en social indsats, men der blev ikke sat ind rent efterforskningsmæssigt fra politiets side i miljøerne, fortæller Joakim Palmkvist.

Politiet er bagefter
Bandemiljøet er svært at komme til livs. Som journalist blev han i begyndelsen mødt med mistro, men det lykkedes ham med tiden at komme ind bag facaden på flere bandemedlemmer og deres liv. Hele tiden har han oplevet politiets fokus som nærmest ikke-eksisterende.

- Jeg synes, politiet har været et skridt bagefter hele tiden. De har håndteret området utrolig dårligt. Når jeg forsøger at spå om den organiserede kriminalitet 15 år frem, er jeg ekstrem pessimistisk på samfundets vegne, siger han i dag.
Da svensk politi erkendte, at man havde et problem i Malmø, skete der noget. I 2008–2009 blev der nedsat en national satsning mod den organiserede kriminalitet, og politiet begyndte at samarbejde med andre organisationer, som for eksempel SKAT.

Herefter fik politiet efterhånden bedre værktøjer til at stresse bandemedlemmerne. Man indførte en såkaldt Alkatraz-liste med de 100 mest forbryderiske personer, og fik et bedre samarbejde internt i politiet. Gennem SKAT kunne man få hjælp til at ramme bandemedlemmerne på økonomien, hvilket man har gjort med succes.

- Men alligevel er der endnu mere underverden i dag, vi har bare vænnet os mere til den. Der begås en masse kriminalitet, som aldrig bliver registeret nogen steder. Hver uge hører vi om biler, der er sprængt i luften, folk der bliver skudt i foden, blod på trappeopgange, hvor vi aldrig ser den sårede. Så der sker en masse, som aldrig kommer op til overfladen. Og man indrømmer ikke, at man har et problem, siger Joakim Palmkvist.

Mest vigtigt at tjene penge
For øjeblikket er selve mafiakrigen stilnet af. Penge - og det at tjene dem - har afløst de interne stridigheder.

- I dag er der ikke en særlig bande, der styrer tingene. De arbejder sammen og slås ind imellem mod hinanden. Det er ikke så vigtigt, hvilken bande du tilhører i dag - men mere vigtigt at være en del af underverdenen og tjene penge på det. De tjener penge på narko, afpresning af andre kriminelle og beskyttelsespenge. Det betyder også, at mafiakrigen ser ud til at være stoppet. De kriminelle tjener deres penge, men de slås ikke på gaderne, siger Joakim Palmkvist.

Han er ikke i tvivl om, at der er et stort samarbejde mellem bander på dansk og svensk grund.

- Øresundsbroen skaber et givtigt samarbejde mellem banderne i København og Malmø. Danske bandefolk kommer tit til byen, og der er ingen tvivl om, at der er meget tætte koblinger over sundet. Desværre er politiet ikke lykkedes med at samarbejde på samme vis - jeg har i hvert fald ikke set ét konkret resultat, som kommer af samarbejde mellem de to landes politi, lyder den hårde dom fra Joakim Palmkvist, og nævner værdihåndteringssagen fra Brøndby som et eksempel på, at svensk politi hjalp det danske. Men det var efter at røverne var blevet pågrebet - og arrestationen var ikke en effekt af sam-arbejdet.