De var hardcore rygere, og nogle af dem troede egentlig ikke på, at det ville lykkedes dem at droppe cigaretterne, da de sidste år meldte sig til et rygestop-kursus via deres arbejdsplads - NITEC i København. Men otte ud 12 deltagere er stadigvæk røgfrie her næsten 11 måneder efter, at de røg deres sidste smøg.

- Man skal aldrig begynde på noget nyt på en mandag. Men i fællesskab valgte vi alligevel, at den sidste cigaret skulle ryges søndag den 8. marts 2009, og at alle fra om mandagen ville stoppe med at ryge. Det ville være alt for svært at gennemføre en fredag eller en weekend, beretter 60-årige Kitty Enevoldsen, der er it-administrator i NITEC.

Hun har røget 45-46 år af sit liv. Primært cigaretter men også pibe, da det var på mode i 60’erne og 70’erne.

- Jeg meldte mig egentlig til kurset for min søsters skyld. Alle måtte tage et familiemedlem eller ægtefælle med, og jeg syntes, at min søster havde mere behov for at stoppe med at ryge end jeg, fordi hun var ved at udvikle rygelunger. Selv var jeg ikke særligt motiveret for at stoppe, husker Kitty Enevoldsen.

Alligevel endte det med, at hun nu er blevet røgfri, mens hendes søster stadigvæk ryger.

- Jeg gennemførte på min stædighed. Satme om jeg ville give op, når nu jeg havde meldt mig. Men de andre på kurset var også en rigtig stor hjælp. Vi har virkelig bakket hinanden op, og flere af os har sagt, at vi ikke vil være hverken den første eller anden i gruppen, der begynder at ryge igen. Omvendt vil jeg ikke besværge, at jeg aldrig begynder igen, fortæller Kitty Enevoldsen.

Positivt gruppepres

Fællesskabet har også været vigtigt for 51-årige Flemming Kjærside, der er leder af afdelingen for børneporno i NITEC.

- Kurset var en rigtig god idé, og jeg vil gerne anbefale det til andre. Især fordi det skabte gruppepres på en positiv måde. Vi skulle hver dag se hinanden i øjnene. Faktisk var det mere kollegernes skulderklap frem for selve kurset, der var den største hjælp til at holde med at ryge, synes Flemming Kjærside.

Han har røget cigaretter, siden han var omkring 15 år. Mellem 1994 og 2000 var han røgfri, men efter seks års rygestop begyndte han igen.

- Det var meget klassisk – jeg skulle bare lige have én smøg…, ærgrer han sig.

Klog af skade vil han heller ikke afvise, at han på et tidspunkt falder for fristelsen og begynder at ryge igen. Omvendt nyder han, at han ikke længere har nikotingule fingre eller lugter af røg, og så håber han naturligvis også, at helbredet i sidste ende bliver bedre.

Det største afsavn for såvel Flemming Kjærside som for Kitty Enevoldsen er det sociale. Dét at stå sammen med de andre rygere og få sig en snak over en smøg.

- Tidligere skulle jeg gennem huset for at komme ud på vores tagterrasse. I den forbindelse fik jeg også lige hilst og snakket med mange. Det er lidt ærgerligt, at jeg ikke på samme måde kommer rundt i huset mere, siger afdelingslederen.

Kitty Enevoldsen har valgt stadigvæk at gå med, når en kollega skal ud for at ryge.

- Jeg hader fanatiske ikke-rygere, fastslår Kitty Enevoldsen med et skævt smil.