Indtil videre har valgkampen 2011 været blottet for fagpersoner.

Altså blottet for personer med fingeren på pulsen ude i samfundet.
 

Det sker til trods for, at valget i store træk handler om økonomi – og ikke mindst - hvordan Danmark skal ”vækste” og redde sig igennem den verdensomspændende og måske langvarige finansielle krise.

På det punkt spiller den offentlige sektor og velfærdsstaten en afgørende rolle.

Hvorfor lytter man ikke til de fagpersoner, der har indsigt i de mulige løsninger?

Hvorfor lytter man ikke til de faglige organisationer, der er i tæt kontakt med ansatte i den offentlige sektor?

Debatten forsvinder i Kattegatbro og betalingsring til biler, uagtet at politikerne står med et større og alt afgørende problem:

Hvordan vil de føre den offentlige sektor og velfærdsstaten sikkert gennem krisen?

Hvordan vil de fremtidssikre Danmark?

Det er ellers her, at store milliardbeløb forvaltes.

Én af forklaringerne kan i den forbindelse selvfølgelig være, at de faglige organisationer selv har skubbet sig ud på sidelinjen via de seneste års kamp for ressourcer. Det medgiver vi gerne.

Man frygter måske, at vi skubber den offentlige debat frem som en tiggerhånd, hver gang diskussionen om velfærd kommer op.

Men sådan er det ikke.

Vi er klar til at tage ansvar. Og vi behøver debatten om faglighed i valgkampen.

Vi er dybt bekymrede for, hvad der i øjeblikket udspiller sig i den offentlige sektor, som er ved at drukne i bureaukratiske spild.

Vi er klar til at trimme, men det skal ske de rigtige steder og ikke på bekostning af fagligheden. Vi anerkender helt behovet for mådehold og de økonomiske vilkår.

Men krisen skal løses fremsynet og uden at tabe værdier på gulvet.

Lige nu betyder det mange effektiviseringer, besparelser og ekstra konsulentudgifter de forkerte steder.

Hvor er politikerne henne i den forbindelse?

Vi mangler i den grad svar fra politikerne.

I vores tilfælde, som politiets faglige organisation, mangler vi svar angående politiet.

Hvad vil I med politiet?

Ved I, hvad der foregår, og kender I konsekvenserne?

Hvor går grænsen for, hvor mange politifolk, vi kan undvære?

I øjeblikket forsvinder politifolk dagligt fra styrken, uden at nye bliver ansat.

Det ”flydende normativ” - som man kalder det - betyder i al sin enkelhed, at Rigspolitiet og landets politidirektører kan rebe de værste økonomiske sejl ved at inddrage politilønninger til drift.

Ændringen skete ved årsskiftet, og allerede nu er politistyrken faldet med næsten 400 politifolk i forhold til nytårsaften 2010.

Med andre ord: For at bevare skindet på næsen inddrager man frontpersonalets – de uundværliges – stillinger.

Man udstyrer ledelserne med et Mastercard – uden at sætte en grænse for, hvor mange stillinger de må nedlægge. Man lader frontpersonalet betale regningen, og det går i sidste ende ud over borgerne og samfundet.

Vores indtryk er, at fænomenet ikke er ukendt i kommunerne og den øvrige stat.

Hvor er politikerne henne?

Hvor er debatten?

Hvor langt ud over kanten kan sådan en udvikling køre?

Kære politikere, vi har brug for, at I tager stilling til den udvikling i jeres valgkamp.

Vi har brug for at vide, hvad I vil med politiet. Vi har brug for, at I spørger os og vores medlemmer til råds – og forholder jer til svaret.

Spørg politifolk, sygeplejersker og lærere, og de vil fortælle samme historie om forkerte prioriteringer. Om politisk fravær. Om alibikørsel.

Vi er klar til at tage de hårde beslutninger og deltage ansvarligt i sikringen af den offentlige velfærd.

Men det kræver også, at vi får indflydelse på udvikling-en. At politikerne tager stilling til og lytter til de reelle problemer.

På politiets område har vi et altoverskyggende spørgsmål:

Hvor få politifolk kan Danmark klare sig med?

Politiforbundet anbefaler i den forbindelse, at der sættes minimumsgrænser for, hvor meget man kan dræne faggrupper for i jagten på penge til drift. Altså en nedre grænse for antallet af politifolk. Blot for at sikre, at udviklingen ikke løber løbsk, og kontoen ikke bliver overtrukket.

Hvorfor ikke lade fagpersonerne selv anvise besparelser og løsninger, uden at det koster på de mest fundamentale kerneydelser?
 

Lige nu har vi et politi, hvor alle afdelinger forsøger at stjæle ansatte fra hinanden. Hvor alle slås internt. Og hvor det kun bliver værre. Vi bruger pengene forkert – og forude venter en ekstra-regning, hvis ikke der skrides ind.

Det kræver politisk stillingtagen, samt at der bliver kigget på, hvordan den virkelige verden ser ud.

Politiet betaler regningerne ved, at den egentlige arbejdskraft bliver afskaffet.

Så kære Helle, Villy, Lars, Lars, Margrethe, Pia,anders og johanne – HVOR FÅ POLITIFOLK KAN VI KLARE OS MED?

Hvor få skal der til for at løse en bandekonflikt?

Til at bekæmpe terror?

Til at også at møde borgerne, når de er udsat for indbrud, hærværk eller trusler og i forebyggende sammenhænge.

Vi håber, at I vil tage debatten op. Den er meget væsentlig.

Venlig hilsen

Peter Ibsen, formand i Politiforbundet

Claus Hartmann, næstformand i Politiforbundet

(Folketingets retspolitikere og de politiske partiers formænd har modtaget ovenstående brev med posten.)